Blomkålsørerne gav respekt fra kvarterets rødder

Det er umuligt at lade være med at stirre på Tobias Fonnesbeks ører.

Det venstre står 90 grader ud fra hovedet, og den øverste del er omkring to centimeter tyk. Det andet er lidt mindre flagrende, men også tyk nok til at tiltrække opmærksomhed i bybussen.

Tobias er dog ikke generet af blomkålsørerne.

For han er bryder, og de er en del af sporten. Alle har dem. De kommer, når ørerne bliver klemt, eller bryderne slår hovederne sammen. Så opstår der en blødning inde i øret, og på et tidspunkt omdannes det til brusk, og så buler de ud og bliver blikfang.

Faktisk kan ørerne være en fordel.

Som da Tobias og kæresten Emma flyttede til Bispehaven. Ghettoens unge rødder markerede sig. Men ørerne sendte et signal.

»Er du bryder?« ville én vide.

»Har du vundet danmarksmesterskabet?«

To gange ja til den slags spørgsmål giver respekt, og fra den dag var det »Hej min ven«, når de mødte Tobias.

Ikke, at han føler sig utilpas i Bispehaven. Han synes faktisk ikke, at man bliver generet, hvis man bor der.

23-årige Tobias har ikke altid haft grimme ører. Faktisk var der ikke meget, der tydede på, at han skulle få dem, selv om hans far og storebror var involverede i brydeverdenen. Farmand Lars var træner, og brormand Esben udøver i Brydeklubben Thrott i Åbyhøj.

Motorikøvelser

Tobias var med på slæb, når Lars trænede Esben. Men det interesserede ikke rigtigt Tobias, da han var seks-syv år. Han ville hellere lege på den kæmpestore, blå, svedlugtende madras, som giver efter, når man går på den. Det var nu ikke fordi, at han syntes, at det så farligt ud. Når børn på den alder bryder, tumler de blot lidt rundt. Træningen er leg og motorikøvelser.

Og legen trak alligevel lidt i ham.

Lars har selv to danmarksmesterskaber og havde været træner for ungdomslandsholdet. Så drengene i Thrott havde de bedste forudsætninger for at blive gode.

Men Tobias var ikke særlig god, og han tænkte på intet tidspunkt, at han ville blive det. Der var jo også fodbold og håndbold. Specielt håndbolden trak.

Tobias’ stædighed overvandt ham. Han ville lære den svære sportsgren, hvor det ikke kun gælder om at have store muskler. Brydning er kampsportens skak. Man skal være smidig, i god form, stærk og ikke mindste klog. Man skal hele tiden være et skridt foran. Forudse modstanderens næste træk. Man kan være defensiv og afventende. Eller offensiv og fremfarende.

God teknik

Tobias ligger et sted midt imellem. Han har en god teknik, men er ikke specielt stærk. Men han formår at forny sig. For når man er blevet så god som Tobias, så begynder modstanderne at analysere ens teknik, og så kan man ikke stå i stampe.

Det var først som 14-årig, at det gik op for ham, at han kunne drive det til noget.

Han blev udtaget til en træningssamling med en ungdomstrup i landsholdssammenhæng.

Der var brydere, der var bedre end Tobias, men landstræner Szymon Kogut udviste stor interesse for Tobias. Måske kan han se, at jeg virkelig brænder for det, tænkte Tobias.

Landstræneren havde set rigtigt, for samme år vandt Tobias sit første danmarksmesterskab, uden at han nogensinde havde vundet noget før. Han blev udtaget til landsholdet og vandt i 2007 nordisk mesterskab for juniorer. Året efter gik det ud over seniorerne i vægtklassen 59 kilo.

Han blev danmarksmester i græsk-romersk brydning som 17-årig.

Måske var det ikke så overraskende, at Tobias kunne banke de voksne i så ung en alder.

Han havde nemlig allerede taget skridtet ud i den store verden for at blive bedre.

10. klasse blev taget på en sportsskole i Frankfurt Oder.

Han var 16 år, boede alene og tænkte, »hvad fanden har du gang i, Tobias«, da hans forældre kørte ham til byen, der ligger tæt på den polske grænse.

Han havde kun folkeskoletysk at støtte sig til, men til gengæld var skolen lagt an på sport, og Tobias boede i en lejlighed sammen med en masse andre sportsfolk.

En kantine på skolen sørgede for mad, og træningshallen lå kun 100 meter fra lejligheden. Han blev hurtigt god til ”durch-für-gegen-ohne-wider-um”, og hvis der skulle være lidt hjemve, blev det dæmpet af de mange træningssamlinger med landsholdet i Farum.

En forsmag

Afsted fredag eftermiddag, træning med landsholdet lørdag, hjem omkring Aarhus søndag aften, bus til Berlin mandag morgen. Det var kun en forsmag på de cirka 160 rejsedage, han nu har hvert år.

De mange dage væk fra hjemmet i Aarhus er nødvendige for at få kvalificeret modstand. Hvis man udelukkende træner med de samme brydere, så forbedrer man sig ikke.

I Aarhus foregår træningen stadig i Thrott ved Åby Skole, og Tobias er tilknyttet Team Danmark-ordningen, så han kan styrketræne i Atletion ved Aarhus Stadion.

Ordningen giver også mulighed for at træne i fitnessdk. Tobias synes, at det kan være en underlig oplevelse at træne i et fitness-center. Dem, der træner der, har andre mål. De vil tabe sig eller se godt ud til sommer.

De står foran spejlet med håndvægte og træner kun biceps, så armene bliver større end resten. De træner ikke ryg eller ben som en bryder. Der er mange med tynde ben og brede skuldre. I brydning er det hele kroppen, der skal være trimmet. Styrken kommer fra kernen af kroppen. Her skal man skubbe modstanderen eller vælte ham omkuld fra liggende stilling – parterre hedder det.

Støtten fra Team Danmark går til rejser og ophold, og det er nødvendigt for tiden, da Tobias før jul blev fyret fra sit job som tømrer. Der var ikke mere at lave ved den tømrermester, hvor han var ansat.

Næste store mål

Det var ellers ideelt, da han kunne arbejde fem timer og så træne ved siden af. 10 gange om ugen bliver det til. Så nu leder han efter en ny sportsglad arbejdsplads.

Brydeklubben Thrott er også begyndt at støtte den 23-årige aarhusianers OL-forsøg.

Udenfor hænger et stort banner ”OL Klubben”, hvor man kan støtte med 500 kr. Brydning er ikke nogen stor sport, så selv det lille beløb er velkomment. Pengene bruges til at hente kvalificerede sparringspartnere eller til at tage til udlandet for at finde modstand.

I begyndelsen af februar skal han for første gang i aktion i år, og det er på hjemmebane i Åbyhøj. Wrestling Fight Night hedder stævnet, hvor nordmanden Stig-André Berge er favorit i Tobias’ vægtklasse. Han vandt bronze ved VM i 2014, hvor Tobias blev nummer 26.

Ellers er det næste store mål VM i Las Vegas i september. Hvis Tobias bliver blandt de seks bedste, har han allerede kvalificeret sig til OL.

De næste chancer for at indfri drømmen er derefter i april og maj 2016, da der afholdes tre stævner, hvor man også kan kvalificere sig.

Hvor stor er din chance for at komme til OL?

»Det er svært at sige. Den er stor, for ellers ville Team Danmark og Danmarks Brydeforbund ikke satse på mig.«

Hvad tænker du selv?

»Den er stor. Jeg er ved at være der, hvor det er muligt.«

Og hvis det ikke lykkes?

»Så har jeg prøvet. Så længe jeg ved, at jeg har gjort alt, hvad jeg kunne. Hvis det ikke lykkes, så må jeg stoppe eller prøve i 2020. Der har jeg den perfekte alder som 29-årig,« siger Tobias Fonnesbek.

I hjemmet i Bispehaven gør hunden Walter, der er et kryds mellem en terrier og en papillon.

En lille arrig bandit, der markerer sig, når naboen smækker med døren.

Ikke, at der er brug for en hund til beskyttelse i Bispehaven. Ikke, når man har bruskfyldte flyveører, der signalerer bryder.

Jyllands-Posten vil følge Tobias Fonnebeks vej mod OL 2016 i kommende artikler.