Formænd: Det pædagogiske personale er hårdt ramt

Debatten om folkeskolereformen har fokuseret meget på lærernes nye vilkår, men faktisk har pædagogerne været underlagt de største forandringer af deres arbejde. Det mener formanden for BUPL Aarhus, Marianne Gilbert Nielsen.

»Pædagogernes arbejdsområde har med skolereformen ændret sig markant. Mange pædagoger er gået fra at arbejde sammen til nu at arbejde alene en stor del af tiden. Ingen havde forudset, at forandringen ville blive så enorm, og at skolereformen ville få så store utilsigtede konsekvenser,« siger hun.

En arbejdsmiljøundersøgelse på aarhusianske skoler viser, at især det pædagogiske personales trivsel er blevet forringet siden en tilsvarende undersøgelse sidste år.

Siden er mange pædagoger blevet inddraget i skoledagen og har mistet deres fritidspædagogiske funktioner.

»Ingen har aktivt valgt, at pædagogernes arbejde skulle forandre sig på den måde. Vi står nu med en bivirkning, som har overrasket alle,« fortæller hun.

»Arbejdsmiljøet er i mærkbar tilbagegang, og det er desværre på alle parametre. Det kalder på endnu stærkere opmærksomhed på forholdene i pædagogernes arbejdsmiljø,« mener Marianne Gilbert Nielsen.

Værst står det ifølge undersøgelsen til med pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter. FOA’s lokalformand Kirsten Normann Andersen mener, at de største frustrationer skyldes manglende indflydelse.

»Det er klart, at hvis man altid sidder yderst på vippen, oplever man ofte manglende anerkendelse, og at ledelsen ikke kan se, at man gør en forskel på arbejdspladsen. Det er en katastrofe, at lederne har været så lidt opmærksomme på pædagogmedhjælperne,« mener hun.

Skolebørnenes længere skoledag som følge af folkeskolereformen har gjort behovet for fritidspædagogisk personale mindre, og det er ifølge Kirsten Normann Andersen pædagogmedhjælperne, som taber kampen om de tilbageværende pladser.

Lærerne dykkede sidste år

Efter locksouten sidste forår tog lærernes trivsel et dyk ved en lignende arbejdsmiljøundersøgelse i 2013. Derfor er lærerne ifølge lærerformand Jesper Skorstengaard, Århus Lærerforening, ikke faldet så meget som pædagogerne denne gang.

»Pædagogerne har skullet forandre deres arbejdsopfattelse meget i forhold til den måde, som skolen er organiseret på. De har fået kulturforandringen senere end lærerne, som allerede blev konfronteret med en ny virkelighed i forbindelse med lockouten,« lyder hans forklaring.

Ikke desto mindre er også lærernes trivsel så ringe, at der bør gøres noget nu, mener Jesper Skorstengaard.

»Måske er der brug for en timeout. Måske burde man ude på skolerne kigge på, om der allerede nu skulle justeres noget,« siger han.