Svømmearven, der tynger

Ordene strømmer ud af munden på Anton Bromer. Anekdoter og historier om personerne i svømmehallen, som han igennem årene og timerne i hallen har skabt et næsten familiært forhold til.

Han har gennemført sit første interview, og han var nervøs. Alt det er til gengæld glemt, da han under fotograferingen opfordres til at komme med oplevelser fra livet i hallen.

Det med medaljerne

Han har nået en periode, hvor mange ting skal opleves for første gang. Han er gået fra junior til senior, han kvalificerer sig til internationale stævner, og så er der det med medaljerne.

»Jeg har mest været tæt på at vinde en medalje,« forklarer han fra glasrummet ved siden af det velvoksne svømmebassin.

Det er ikke mere end nogle få måneder siden, at han under DM slog sin personlige rekord i 200 meter fri. Han fløj af sted, følte han, men det gjorde konkurrenten ved siden af ham også. Bromer fangede blikket på konkurrenten, konkurrenten fangede hans blik, og så var der ellers åbnet for kapløbet. Konkurrenten vandt og tog tredjepladsen få håndslængder foran Anton Bromer.

Der er ganske få dage til det næste DM, og selv om han ikke lader sig stresse over medaljer, så håber en god del af ham, at han kan få en med sig hjem. Men indtil medaljerne viser sig, må han leve med fjerdepladserne. Og det gør han.

»De der fjerdepladser giver mig mest bare motivation til at blive ved, for man lærer ikke så meget af at vinde, som man lærer af at tabe. Man kan bruge sine knap så gode præstationer mere konstruktivt, end man kan bruge sine rigtig gode. Man kan udpege sine fejl og få dem forbedret,« siger han.

Tager det roligt

Anton Bromer taler med begejstring i stemmen, når talen falder på stævnerne, holdet, træneren Bjørn Sørensen (cheftræner i AGF Svømning) og om sin storebror Viktor.

21-årige Viktor Bromer satte i august en stopper for de danske herresvømmeres medaljetørke, da han vandt EM-guld i 200 meter butterfly i Berlin. Han er nu tilknyttet Aalborg Svømme Klub, men har siden ungdommen trænet i AGF Svømning. Og i den ene Bromers fravær kan man i AGF glædes over at have endnu en at satse på. Det tager han nu meget roligt.

»Min træner har givet mig mange gode råd. Et af dem er, at hvis jeg har det godt, så vil jeg også svømme godt. Så jeg prøver først og fremmest at have det godt og give mig selv lov til at gøre ting, jeg kan lide. Også selv om det involverer at spise virkelig usundt en dag. En gang imellem må man godt.«

Men nu kommer han fra en svømmefamilie, hvor også forældrene svømmede på eliteniveau, og derfor må lidt af motivationen vel også komme derfra? Sådan fungerer det nu ikke, forklarer han. I hvert fald ikke så længe han selv har lyst til at svømme og se, hvor langt det kan få ham.

»Jeg oplever ikke noget pres for at svømme fra mine forældres side. Men nu hvor jeg gerne vil, og nu hvor jeg har oplevet, at jeg er god, så støtter de mig i at få trænet, spist sundt og komme ud af døren.«

Det hele begyndte med en omgang vandpolotræning. Tre søskende, to brødre og en søster, tog hver uge af sted til vandpolo, men den ene bror, den ældste, ville hellere gå til svømning. Og så tog den yngre bror med.

Bør nok spise mere salat

»Jeg var vel 11, og Viktor var 14 år, da jeg tog med ham til svømmetræning. Jeg havde det vildt hårdt under træningen, men det var det, der fik mig til at fortsætte. Jeg kunne godt lide, at det var hårdt. Så vi droppede begge to vandpolo.«

Og siden har de hver især arbejdet for at se, hvad de kunne drive tiden i bassinet til. Han vil gerne opleve, hvordan et OL foregår, men det er ikke noget, der kommer af storebrors succes. Sådan er det bare, siger han, når man har et talent, og man er nysgerrig efter, hvor langt man kan nå. Men de bruger også hinanden til at skubbe hinanden videre.

Viktor Bromer kan godt presse sin lillebror. Når han fortæller Anton, at han bør spise mere salat, kan han godt være lidt irriterende at høre på. Men ud over det kan Viktor hjælpe Anton i forberedelsen inden et stævne, og når han hjælper ham til at fjerne fokus fra de mange, der vil gøre, hvad de kan for at distrahere ham inden en konkurrence.

»Jeg kan godt blive nervøs, inden jeg skal i vandet. Særligt når det gælder en finale, hvor stemningen meget ofte er oppe at køre. For mig hjælper det at gå roligt rundt med høj musik i ørerne, så jeg kan finde mit eget fokus og lukke alt det andet ude i et øjeblik. Jeg hører mest heavy metal, Metallica, AC/DC og andre klassikere. Går jeg i ”beast-mode”, hører jeg sådan noget basmusik,« siger han og laver en lyd, der bedst kan genkendes, som når man kommer forbi en bil med en solid højttaler og meget høj elektromusik på anlægget.

»På den måde hører jeg ikke, hvad de siger om mig og til mig, og jeg opdager ikke, at de kigger på mig. Jeg lukker mig bare inde. Kommer de hen og siger noget til mig om, hvad de kan, tænker jeg bare: Flot, at du kommer hen for at psyke mig. Men det virker ikke. Ikke længere.«

Langt om længe bronze

Under et DM i 2012 var Anton Bromer til sit første store stævne med træner Bjørn Sørensen, og i virkeligheden var det også her, han vandt bronze.

Det var hans sidste stævne som junior, og han havde brugt forberedelsestiden med sit hold og til at snakke om alt andet en svømning, inden han stak af med hørebøfferne på.

Det første løb gjaldt 100 meter butterfly. Han var spændt og klar og gjorde, hvad han kunne. Men det blev ikke til nogen toptre. I stedet måtte han tage fjerdepladsen. Det næste løb var 200 meter medley, hvor han også fik kæmpet sig frem til en plads som nummer fire. Tredje løb var 100 meter fri, og også det var en præstation, der gav en fjerdeplads.

Viktor Bromer bevægede sig ned igennem tilskuerne og hen til sin bror inden det næste løb og spurgte:

»Hvad, skal du ikke snart have en tredjeplads, din taber?«

»Det skal jeg da nok,« tænkte Anton.

Dagen efter stod på 50 meter butterfly, og Anton Bromer kunne tage hjem med en medalje af bronze om halsen.

»Det var stort,« siger han efter et par sekunders tænkepause.

Han har leget med tanken om at flytte til Aalborg for at træne der med sin storebror, men det er ikke aktuelt endnu. Bjørn Sørensen er dygtig, forklarer han, og han rykkede sine præstationer med otte sekunder i løbet af det første år. Af og til kunne han ønske sig en hårdere træning.

»Men så prøver jeg at gøre Bjørn lidt sur, så han giver mig ekstra træning,« siger han grinende.

Koncentrationen er brugt op, og for anden gang i dag bliver Anton Bromer sendt i vandet.