Undervisning og forskning smelter sammen i Aarhus

Traditionelt har undervisning på universiteterne gennem årtier, hvis ikke århundreder, fungeret ved, at professorer gik ind i en forelæsningssal, doserede deres viden til de studerende og efterfølgende lukkede døren for at optage deres forskning i kontorer ved siden af.

Men den opdeling prøver Aarhus Universitet, arkitektskolen og to designforskere, der til daglig er tilknyttet Designskolen Kolding, at lave om på.

»Jeg er ikke blot underviser. De projekter, jeg laver med mine studerende, ender også ud i konkret forskning fra min side i form af bl.a. forskningsartikler. Det ændrer fuldstændig læringsrummet og den måde, man får materiale til forskning,« siger Thomas Markussen, der til daglig er lektor på Designskolen Kolding, men i det indeværende semester også arbejder som ekstern underviser på it-bacheloren ved Aarhus Universitet.

Resultatet af den nye tankegang finder man i it-byen Katrinebjerg. Her sidder studerende på it-bachelorens produktions-, design- eller forretningslinje blandt et rod af printplader, ufærdige droner og en masse computere. På tegninger og plancher i undervisningslokalet er droner afbilledet med mennesker i situationer, som man ikke normalt forbinder droner med. I et af projekterne er droner f.eks. flyttet ind i de aarhusianske hjem og hjælper til med madindkøb, opvask og rengøring som en højteknologisk butler.

Hele denne kreative proces skal Thomas Markussens og samarbejdspartneren Eva Knutz, adjunkt på arkitektskolen, nemlig bruge i deres forskning om droners indtog i byrummet.

En radikal anderledes måde

Denne måde at sammentænke forskning og undervisning på har i flere år været diskuteret i debatten om det moderne universitet. Men det er først nu, at sådan et tiltag for alvor er begyndt at blive afprøvet i Aarhus.

Lektor på Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet, Jens Erik Kristensen, mener, de to undervisere har en meget interessant tilgang.

»Universitetsprofessorer har altid prøvet at lave forskning, der kunne bruges i undervisningen. Men ved at inddrage de studerendes arbejde i forskningen, gør man det på en mere radikal måde end tidligere,« siger han.

Lektoren er medforfatter til bogen ”Ideer om et universitet” fra 2007, hvor debatten om fremtidens universitet gik højt. Han forklarer, at danske forskere bliver stadig mere pressede, fordi undervisning fylder mere.

»Så hvis man kan kombinere forskning og undervisning i endnu højere grad og komme væk fra en tilgang, hvor professorerne bare glæder sig til at være færdige med undervisningen for at komme tilbage til forskning, er det meget interessant,« siger han, men understreger dog, at det er svært at generalisere, da tilgangen formentlig ikke vil fungere inden for alle forskningsområder.

Jules Verne og atomubåden

Men det gør den ifølge Thomas Markussen inden for emnet designfiktion, som han og Eva Knutz beskæftiger sig med i en forskningsklynge på Designskolen Kolding.

Designfiktion går kort sagt ud på at tage fiktion og tænke det som virkelighed. Nøjagtig som på it-bacheloren.

»Der er masser af eksempler, hvor innovation begynder som fiktion. Jules Verne var f.eks. den første, der havde tanker om det, vi i dag kender som atomubåden. På samme måde kan man sige, at designere arbejder med fiktion, når de skal anskueliggøre en fremtid, som endnu ikke findes,« siger han.