Sygehuspersonale: Patienterne svigtes

Forholdene på Aarhus Universitetshospital (AUH) er så dårlige, at medarbejderne ikke længere vil tage ansvaret for kvaliteten i plejen eller patienternes sikkerhed.

Det skriver Kontaktudvalget på AUH i et åbent brev til hospitalets ledelse og medlemmerne af regionsrådet i Region Midtjylland. De mange besparelser, som er fulgt med byggeriet af Det Nye Universitetshospital (DNU) i Skejby, har ifølge personalet negative konsekvenser for behandlingen af patienterne allerede nu. I brevet skriver medarbejderrepræsentanterne bl.a., at kvalitetsmålet på kræftpakker ikke kan holdes på de lovede 90 pct., og at overbelægning på op mod 175 pct. er dagligdag på flere afdelinger.

»For nogle år siden fik vi påbud om, at patienterne ikke må ligge på gangene. Det gør de som sådan heller ikke. Til gengæld har vi flere patienter presset ind på patientstuer, dagligstuer, ambulatorier og undersøgelsesstuer. Samtidig er der afsnit, hvor patienter der møder op til operation, ligger i en lang række på gangen, da der ligger nyopererede patienter i sengene på patientstuerne,« siger Jacob Gøtzsche, som er fællestillidsrepræsentantsuppleant på AUH.

Ifølge Kontaktudvalget, som repræsenterer samtlige knap 10.000 ansatte på AUH, betyder de pressede arbejdsvilkår, at der kan opstå alvorlige kvalitetsbrist i behandlingen af patienterne.

Tilfredse patienter

Sådan er oplevelsen blandt patienterne dog ikke. Ifølge den seneste landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser, LUP 2013, ligger Aarhus Universitetshospital over landsgennemsnittet både for ambulante og indlagte patienter og er blandt de hospitaler i landet med den højeste generelle patienttilfredshed.

»Men én ting er, hvad patienterne oplever under deres indlæggelse på AUH. Én anden er, hvad de kunne have oplevet? Patienterne har jo ikke altid forudsætningerne for at kende til overordnede kvalitetsstandarder og retningslinjer,« skriver Kontaktudvalget til regionsrådet.

Kontaktudvalget pointerer, at glæden ved at skulle flytte sammen i Danmarks største hospitalsby i 2019 er forsvundet.

»Hele projektet bliver så skrabet, at der ikke længere er noget at glæde sig over. Der er så voldsomme besparelser, at jeg kan ikke se en løsning. Det er for nemt at sætte besparelser i gang med budskabet om, at det klarer vi selv på hospitalerne. Det kan vi ikke længere. Derfor er der brug for dialog mellem regionsrådet, hospitalets ledelse og hospitalets medarbejdere,« siger Jacob Gøtzsche, der understreger, at personalet støtter ambitionen om at gøre såvel nutidens som fremtidens Aarhus Universitetshospital til spydspids i det danske sundhedsvæsen.

Faste rammer

I næste uge skal medarbejderudvalget Regions-Medudvalget (RMU) mødes med forretningsudvalget i Region Midtjylland. Her vil medarbejderne bl.a. bede politikerne om at sikre, at der er overensstemmelse mellem de opgaver og de ressourcer, som AUH får stillet til rådighed.

Bente Nielsen (SF), som er 1. næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland, mener, at effektiviseringskravene har været kendt længe på hospitalerne.

»Effektiviseringer bliver også gennemført på resten af regionens hospitaler, og jeg har ikke fået en melding om, at AUH er hårdere belastet med patienter end andre hospitaler. Rammen for DNU kan vi ikke flytte med, og der er ingen tvivl om, at budgetterne skal holdes,« siger Bente Nielsen med henvisning til aftalen med staten om, at DNU skal opføres for 6,4 mia. kr., og at der samtidig følger effektiviseringer på 8 pct. med.

»Jeg vil selvfølgelig lytte nøje til medarbejderne, og vi skal have troen på DNU-projektet tilbage gennem dialog,« siger Bente Nielsen, som samtidig påpeger, at hun ikke kender til problemer med overbelægning på AUH.