Hvordan vælger man et netværk?

Loger, laug, udvalg, foreninger, organisationer, erhvervsnetværk, erfa-grupper og VL-grupper. Der findes mange steder, hvor man kan hente både fagligt udbytte og skabe nye relationer.

Men hvordan finder man egentlig det helt rette netværk i netværksjunglen?

Det er nærmest umuligt, mener Christian Waldstrøm, netværksforsker ved Aarhus Universitet.

»Der er et virvar af netværk, og ingen har det store overblik over, hvilke der findes. Derfor ved virksomhederne ikke, hvor det er relevant at sidde med, og når man vælger et netværk, er det typisk tilfældigt og præget af historik og personlige forbindelser,« siger Christian Waldstrøm og tilføjer: »Og det er jo langt fra den traditionelle måde at opgøre værdi på.«

Men der findes mange forskellige typer grupper. Erfa-grupper kalder Christian Waldstrøm en slags støttegruppe. Her mødes erhvervsfolk om en fælles faglig interesse – typisk sidder medlemmerne i den samme type job – og i gruppen kan man have erfaringsudveksling og videndeling. I disse grupper betaler virksomhederne typisk et kontingent, for at medarbejdere kan deltage i en håndfuld møder om året. En række fagforeninger har også netværk med fokus på f.eks. ledelse, CSR eller marketing. Den type grupper koster kun et medlemskab af fagforeningen.

Loge, sport og salg

Virksomhedsledergrupperne, VL-grupperne, har lidt logepræg over sig, mener Christian Waldstrøm. For her betales ikke nødvendigvis kontingent, og det er gruppen, der beslutter, hvem der kan optages, hvilket skaber prestige. Fokus er på ledelsesudfordringer og lederkompetencer.

Og så er der f.eks. sponsornetværk, hvor medlemmerne er fælles om at støtte sporten, se kampe og få noget lækkert at spise, men det er også muligt at efterspørge kunder som i et almindeligt salgsnetværk. Et eksempel på det er BNI, som er et rent salgsnetværk.

»BNI er espressoversionen af netværk. Man kan stadig nå på arbejde, og man har et minut til at sige, hvad man kan tilbyde og søger. Den slags netværk giver god mening for den lokale tømrermester eller advokat, som vil lave forretning,« siger Christian Waldstrøm.

»Mange rynker på næsen af den slags turbonetværk med fokus på salg. Men de holder sig til én ting i et stramt styret format, og det er det eneste, som jeg ved, der virker,« fortsætter netværksforskeren.

Der findes en del netværk kun for kvinder eller for folk fra Aarhus. Men Christian Waldstrøm er ikke sikker på, at man får noget ud af at være i netværk sammen, blot fordi man er af samme køn eller bor i samme by.

I mange erhvervsnetværk betaler man ca. 10.000 kr. i kontingent om året og mødes en-fire gange om måneden.