Fortsæt til indhold
Aarhus

Hamborg spøger, hvis andre tøver

Vækst: Danmark har ikke råd til alene at satse på vækst i København, når Østjylland oplever en stor vækst, mener borgmester Jacob Bundsgaard (S).

Jens Kaiser | Jonas Hvid

Der skal i den kommende tid træffes nogle valg i København, som kan få en afgørende betydning for udviklingen i det danske samfund og især i den vestlige del af kongeriget.

For selv om der her bor et flertal af danskerne, er politikere på Christiansborg og embedsmænd fokuseret på udviklingen i København.

Dermed risikerer det danske samfund at forspilde nogle gyldne muligheder, advarer Jacob Bundsgaard (S), borgmester i Aarhus:

»Business Region Aarhus, der omfatter kommunerne omkring Aarhus, er indstillet på, at det skal være anderledes.«

Sammenslutningen vil lave lobbyarbejde i København for at bidrage til, at udviklingen i det danske samfund ikke bevæger sig i en uønsket retning.

Politikere og embedsmænd i hovedstaden synes at have glemt de store skiftespor i Fredericia. For selv om toget fra Østjylland er bestemt for København, kan det sagtens fortsætte sydpå mod Hamborg i stedet, hvis betingelserne bliver for vanskelige. Dermed vil det blot følge de historiske spor, der i Jylland altid er trukket i retningen nord-syd.

Hvis forbindelsen til København er lige så dårlig som den til Hamborg, vil det i løbet af en årrække være Hamborg, der løber med udviklingen og væksten.
Jacob Bundsgaard (S), , borgmester i Aarhus

»Jeg holder utrolig meget af København, og det handler ikke om en konkurrence mod hovedstaden,« understreger Jacob Bundsgaard.

»Jeg er tilhænger af, at man har en stærk hovedstad, der kan trække, og København kan og skal nogle ting, som ikke gælder andre byer i landet, ligesom byen har et stærkt internationalt brand. Men det er ikke ensbetydende med, at der ikke skal satses også andre steder i Danmark, og man er nødt til at overveje, hvordan man bruger de statslige investeringsmidler bredere end i dag.«

Bekymringen har baggrund i kommende planer for strategier i Danmark, der stort set kun drejer sig om hovedstaden og landdistrikterne, men ikke de større byer, herunder Aarhus-området.

»Hvis man ikke får sat de større byregioner i Danmark i scene med nogle konkrete strategier for investeringer og rammevilkår, så vil det koble over halvdelen af den danske befolkning af, og det er for størstedelens vedkommende virkelig kreative og dygtige mennesker, der skaber vækst og udvikling, når de får mulighed for det,« siger Jacob Bundsgaard.

Borgmesterens synspunkter har opbakning i en rapport, som er udarbejdet af professor Michael Parkinson fra John Moores University i Liverpool. Arbejdet viser, at særligt i opgangstider bliver der skabt større vækst i netop de byer, der ligger uden for hovedstaden. Det kan Aarhus-borgmesteren genkende, og da det senest gik stærkt i Danmark under en højkonjunktur, blev der skabt flere arbejdspladser i Østjylland end i København.

»Det viser, at man er nødt til at have en strategi for hele Danmark. Ellers går vi glip af vækst og udvikling,« siger Jacob Bundsgaard.

Metropolen Hamborg

I Aarhus har man i flere år været opmærksom på Hamborg og de muligheder, som byen byder på. Det er man fortsat.

»Hamborg er en metropol med 5 mio. indbyggere og en af de rigeste byer i Tyskland, ja i verden. Det er en interessant by, et interessant marked med viden og virksomheder, og det er lige så tæt på som København,« noterer borgmesteren, der også undrer sig over, at jernbaneforbindelsen til Tyskland hæmmes, fordi strækningen Tinglev-Padborg er ensporet:

»Vi har en fælles interesse med Region Syd og Trekantområdet om at få sat fokus på den ensporede strækning. Vi må ikke se så snævert på det i Danmark og skal i større omfang gribe nogle af de muligheder, der ligger lige syd for grænsen.«

På det store trafikkort bemærker Jacob Bundsgaard, at Danmark har lavet en stor fast forbindelse for svenskerne og er i gang med at lave en for tyskerne.

»Nu synes jeg, at vi skal lave en for danskerne, som er en Kattegat-forbindelse, der vil sikre, at vi får bundet Danmark sammen på en helt anden måde. I væsentligt omfang vil en sådan forbindelse først og fremmest være til gavn for hovedstaden, men selvfølgelig også til en vis grad for Aarhus og Jylland.«

Der er ingen tvivl om, at Aarhus-borgmesteren mener det alvorligt:

»Hvis forbindelsen til København er lige så dårlig som den til Hamborg, vil det i løbet af en årrække være Hamborg, der løber med udviklingen og væksten.«

Et vækstområde

»Vi kan ikke leve med, at man ikke udnytter det vækstpotentiale, der ligger i den vestlige del af Danmark.«

Det er netop de overordnede strategier, der har ført til etableringen af Business Region Aarhus – et samarbejde, der havde været utænkeligt for 10 år siden.

Der er i modsætning til tidligere en erkendelse af, at Østjylland og Business Region Aarhus kun kan styrkes ved et tæt samarbejde i kommunerne Horsens, Hedensted, Odder, Skanderborg, Silkeborg, Favrskov, Randers, Nord- og Syddjurs, Samsø samt Aarhus. Business Region Aarhus dækker et sammenhængende, funktionelt byområde med omkring 850.000 indbyggere.

Når borgmesteren gennemgår planerne fra centralt hold, kan han konstatere, at der er et meget lille fokus på det østjyske område. En ny turismestrategi handler om storbyturisme med udgangspunkt i Wonderful Copenhagen og København og kystturisme med udgangspunkt i Hvide Sande på Vestkysten og Hobro på Østkysten. En hovedstadsstrategi er på vej, og Jacob Bundgaard skal selv give høringssvar på vegne af kommunernes forening, KL. I den nye togfond ligger elektrificeringen af den østjyske længdebane i den sidste del af perioden, og en ny vækstplan fra regeringen vil formentlig have et vist samspil med hovedstadens strategiplan. Der er også kommet en landsplan med fokus på hovedstadens strategi og på landdistrikterne.

Nødvendig bystrategi

»Der er ingen, der forholder sig til byregionerne, og det viser, at vi skal blive dygtigere til at varetage vores interesser på den nationale bane. Man er nødt til at have en strategi for de større byområder i Danmark,« lyder det fra borgmesteren, der ser et hierarki af byer: Der er hovedstaden i toppen. Så kommer fire bysamfund på næste niveau: Aarhus, Aalborg, Odense og Trekantområdet. Graden under ligger Esbjerg og endelig en række mellemstore provinsbyer.

Flere østjyske borgmestre stemmer i på Jacob Bundsgaards opråb.

»Det er helt galt, hvis man tror, at København kan trække det hele. Det kan København ikke, og det vil man slet ikke acceptere som borger i Jylland,« siger Skanderborgs borgmester Jørgen Gaarde (S), der også mener, at der i mange overordnede planer er et for stort fokus på København. Han er parat til at intensivere BRA-indsatsen.

Det er borgmesteren i den østjyske sammenslutnings næststørste kommune, Randers, Claus Omann Jensen (V), også.

»Jeg er helt enig med Jacob Bundsgaard i, at vi skal holde sammen, vi er jo ca. 850.000 borgere i det østjyske bybånd fra Hedensted til Randers, og det er en muskel, vi skal udnytte og bruge,« siger den randrusianske førstemand, som mener, at det både handler om at sørge for, at parlamentarikerne i Folketinget og EU-Parlamentet får øjnene mere op for Østjylland.

Begge borgmestre slår ligeledes på, at en Kattegat-forbindelse er afgørende for sammenhængskraften i Danmark og vil åbne et stort vækstpotentiale ikke mindst for Østjylland. Dermed vil østjyderne kunne komme til København og Kastrup Lufthavn på en time, argumenterer de. I dag er rejsetiden til hovedstaden ca. tre timer – omtrent lige så lang som til storbyen Hamborg.

»Hvis København gerne vil have, at Østjylland skal være en del af deres nærmarked, så skal København italesætte vigtigheden af, at vi kommer tættere på. Det er helt naturligt, at vi også kigger til Hamborg, hvis det er billigere og lettere for os at integrere os imod et marked, som i Stor-hamborg er omkring 5 mio. mennesker,« betoner Claus Omann Jensen.