Pas på - der kommer tog
Når letbanen kommer, skal vognførere, bilister, cyklister og gående lære at omgås hinanden i trafikken. Det kræver en ændring af Færdselsloven.
Siden 1971 har der ikke kørt tog eller sporvogne i gaderne i Aarhus, men når letbanen kommer, skal vognførere, bilister og gående igen lære at omgås hinanden.
»Letbanetogene er køretøjer i færdselslovens forstand. Det betyder, at førerne har rettigheder og pligter som de øvrige trafikanter,« siger direktør Claus Rehfeld Moshøj, Aarhus Letbane I/S.
På de fleste strækninger gennem byen er letbanen og bilerne dog adskilt, men de mødes i de store vejkryds, og på havnepladsen ved Dokk1 kommer tog og gående til at bevæge sig i det samme rum.
»Det bliver en udfordring at lære folk at fornemme, at her kan der være en fare,« siger Claus Rehfeld Moshøj og pointerer, at hastigheden bliver meget lav netop på det sted.
Lovændring på vej
Under alle omstændigheder skal Færdselsloven ændres, inden det første letbanetog som det første sted i landet ruller i Aarhus i 2016.
Kontorchef i Justitsministeriet Christian Hesthaven bekræfter, at der er behov for at tilpasse lovgivningen, når en letbane møder anden trafik på færdselslovens område.
Der er ikke udformet noget lovforslag endnu, og inden det sker, skal det afklares, hvordan letbaner kan glide sammen med den øvrige trafik.
De seneste 42 år har der ikke kørt sporvogne i Danmark. Den sidste, Linje 5 mellem Amager og Nørrebro i København, lagde op den 22. april 1972.
De gamle færdselsregler fra den gang har været støvet af i Justitsministeriet, men der er ikke noget, man kan kopiere direkte.
Nye færdselsregler for, hvordan vognførere, bilister, cyklister og gående skal gebærde sig i forhold til hinanden, tager form sideløbende med udviklingen af selve letbanen.
Der er dog ikke tvivl om, at letbanen får visse fortrin i forhold de de øvrige trafikanter. Når et letbanetog nærmer sig et kryds, hvor der kommer biler på tværs, skifter trafiklyset automatisk til grønt i togets retning.