Glad rektor uden filter

Man kunne tale med Lars Scheibel om mange ting.

For den livlige og engagerede rektor taler gerne og lige ud af posen.

Man kunne tale om jazzmusik, om byens ældste gymnasium, om tennis, om børnebørn eller statskundskab. Men allerbedst om det, som manden er ekspert i efter 40 år i gymnasieverdenen: om uddannelse.

Karakterræs, f.eks.

»Jamen, det er jo absurd teater, når det kræver 10,6 at komme ind på psykologi på Aarhus Universitet. For en studerende med 9,7 kan blive en lige så god psykolog. Det er sindssygt, at adgangskravene er blevet så høje, og det påvirker eleverne bl.a. her på gymnasiet. Man burde i stedet indføre optagelsessamtaler på universitetet, hvor man også vurderer de studerende på andet end karakterer, som de f.eks. gør det på medicin på Syddansk Universitet,« siger Lars Scheibel.

Eller et andet emne fra bunken af uddannelsestemaer:

En nylig undersøgelse lavet af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) viser, at op mod halvdelen af alle danske gymnasieelever er plaget af stress.

Alarm i gymnasiebranchen, måske, men ikke for Lars Scheibel.

»Jeg forstår godt, hvis nutidens gymnasieelever er stressede, for ud over at de skal passe deres skole, lave lektier, gå til sport og være sammen med kæresten og vennerne og gå i byen, skal de også helst være på Facebook og Twitter døgnet rundt og se rigtig godt ud. Og i det hele taget være perfekte i alt, hvad de gør, for at leve op til forventningerne,« siger Lars Scheibel og fortsætter:

»Min påstand er, at det ikke er gymnasiet, der skaber stress, for vi kræver undervisning fra kl. 8 til kl. 14-15 hver dag og derefter et par timer til lektier, så uddannelsen kan gennemføres på en almindelig 37-timers arbejdsuge. Jeg tror, at elevernes stress i høj grad skyldes de ufattelig mange egne og uudtalte forventninger, de skal leve op til.«

Selveje og frihed

Så er det sagt, og Lars Scheibel taler sig hurtigt varm ved mødebordet på rektorkontoret på Aarhus Katedralskole – ”Katten” i Skolegyde, som er noget helt særligt.

»Vi fyldte 800 år i 1995, og det var før, Domkirken fyldte 800 år. Egentlig en ret god Aarhus-historie, ikke,« spørger rektoren med et smil.

På fredag er det slut efter 17 år i rektorsædet, og så går Lars Scheibel på pension. Skal han nævne to store forandringer i sin rektortid, peger han på det stigende antal elever og selveje.

»Vi blev en selvejende institution i 2007, og det er en revolution, fordi vi nu får vores egen sum penge, som vi skal drive skole for. Det giver en stor frihed, selv om det stadig er Finansministeriet, der sætter rammerne for vores økonomi,« siger han.

Ingen pølsefabrik

Samme ministerium er også afsender på en finanslov med et krav om 2 pct. besparelse eller effektivisering hvert år i 2015, 2016 og 2017, og selv om Lars Scheibel fortsat nyder jobbet som rektor, erkender han, at økonomi er blevet et afgørende fokuspunkt.

»Vi skal konstant være meget nøjeregnende med, hvad vi bruger penge på. Øvelsen er at finde besparelser og gøre tingene på en mere intelligent måde, og det drøfter vi i øjeblikket. Den enkelte lærer vil sige, at han eller hun skal løbe stærkere, og det skal de også,« siger Lars Scheibel.

Flere studerende, hurtigere igennem og færre penge. Og hvad med kvaliteten? Er der gået pølsefabrik i hele uddannelsesbranchen, kunne man spørge den erfarne rektor.

Men der stopper festen.

»Den der med, at alting var bedre i gamle dage, den køber jeg ikke. Det kan da godt være, at vi havde lidt større paratviden på nogle ting engang, men hvis vi ser på elevernes mundtlige og skriftlige formuleringsevne, er den betydelig højere i dag,« siger Lars Scheibel.

Men han erkender også, at hvis man fortsætter med at skrælle 2 pct. af gymnasiernes økonomi fremover, vil det kunne mærkes.

»Det vil gå ud over kvaliteten. Mangfoldigheden vil forsvinde, og vi vil ende med mange ens gymnasier med få studieretninger og fokus på de store fag som engelsk, matematik og samfundsfag, mens de mindre fag vil lide under det,« siger han.

Menneskelig vinkel

Tempo er et andet tema i uddannelsespolitikken. Hurtigt ind, hurtigt igennem, lyder målet.

»Når eleverne har taget en studentereksamen, er det fint for mig, hvis de tager en pause på et år eller to, og jeg skriver ikke under på en målsætning om at få de unge direkte fra gymnasiet og ind på universitetet. For samfundsøkonomien er det muligvis godt, men ikke fra en menneskelig synsvinkel,« siger han.

Når alt det er sagt, er det en glad afgående rektor, der fortsat kalder Aarhus Katedralskole et privilegeret gymnasium med særdeles dygtige elever og lærere. ”Katten” er landets næstbedste på karaktersnit, men usnobbet med plads til elever, som ikke kun får 12, siger rektoren, og når han stopper, er det ikke fordi, at han føler sig udbrændt.

»Næh, jeg føler egentlig stadig, at jobbet er utroligt spændende, og jeg tror godt, at jeg kunne være fortsat lidt endnu. Men jeg synes, at der er for mange eksempler på folk, der ikke stopper i tide, og så vil jeg gerne have mere tid til familien og mine andre interesser,« siger han.

Stillingen som rektor for Aarhus Katedralskole er endnu ikke besat. Bestyrelsen valgte at genopslå stillingen for at få et bredere ansøgerfelt, og anden runde af stillingen som »Ambitiøs rektor for et unikt gymnasium« har ansøgerdeadline den 2. marts.