Nederlag omsættes til værdifulde erfaringer

Artiklen om Karina Boldsens fyring i Vestas strøg i et døgn ind blandt de mest læste artikler på jyllandsposten.dk og vidner om en stor interesse for det – i hvert fald i Aarhus – kendte ansigt.

Men hvem er hun egentlig? For selvom de fleste kender hende af navn eller ansigt, så ved de færreste, hvad der gemmer sig bag det alenlange cv, det strømlinede udseende og de mange bestyrelsesposter.

Selvom hun med den sine mange engagementer kan virke som noget af en powerkvinde, så har hun også løbet i modvind. Senest karrieren brændte hende var i oktober, da hun blev fyret fra sin lederstilling i Vestas. Men et folketingsvalgnederlag, en fejlslagen ledelsesstil og en jura-drøm, der aldrig blev udlevet, hører også blandt de nederlag, som Karina Boldsen har omsat til erfaring, og som har formet hende til det menneske og den leder, hun er i dag.

Fyring uden varsel

Men i øjeblikket har lederen ikke et fast job.

En dag i oktober mødte Karina Boldsen ind i Skejby som sædvanligt i sit job som people and culture-director i Vestas. Men efter kort tid stod det klart, at hun og flere andre var fyret. Derfor måtte hun pakke sine ejendele sammen, og hun vidste, at hun ikke skulle komme igen.

»På det niveau fratræder man med det samme. Jeg kender jo gamet, og man må bare op på hesten igen. Men selvfølgelig var jeg vanvittig ked af det,« siger Karina Boldsen og tilføjer:

»Er du sindssyg, hvor gjorde det ondt.«

Karina Boldsen har i flere år haft Vestas-dna, og som HR-chef har det bl.a. været hende, der har været talsperson, når virksomheden har advokeret for bedre rammebetingelser til internationale talenter. For udenforstående kom fyringen af Karina Boldsen som et lyn fra en klar himmel. For hende selv kom det også meget pludseligt. Men hun ønsker ikke at kommentere fyringen i detaljer og fortæller blot, at det var en nødvendig omstrukturering for Vestas. I stedet fokuserer hun på »sine seks vidunderlige år« hos vindmølleproducenten.

»Jeg har fået helt nye facetter på ledelse og på at drive en global virksomhed, både når vi tordnede opad og i krise,« siger hun og påpeger, at hun stadig siger »vi« om Vestas. Måske fordi hun har det med at være superengageret og loyal.

I hvert fald spørger hun stadig i Salling: »Har vi denne på lager?« selvom det snart er mange år siden, hun arbejdede for stormagasinet.

At blive leder lå måske ikke så fjernt, når man kigger tilbage på Karina Boldsens liv.

En snørklet vej

Moderen var skoleleder, faderen var salgsdirektør, og begge var engageret i bestyrelsesarbejde. Karina Boldsen er den ældste af en søskendeflok på tre, som voksede op i Hammel, og i 16 år var hun spejder, hvor hun allerede tidligt gik forrest som tropsfører.

Alligevel var vejen til lederposterne snørklet og begyndte med en mangeårig drøm om at blive advokat. Drømmen blev slukket på få dage, da hun i 3.g. deltog i et brobygningsforløb på universitet og fulgte jura-forelæsninger.

»Det gik op for mig, at jeg ikke kunne lære på den måde. Vi sad flere hundrede til forelæsninger i store auditorier, og jeg var ikke sikker på, at jeg ville få nok ud af undervisningen, som var fjern og lidt lonely rider-agtig. Men det var virkelig en drøm, der brast,« siger Karina Boldsen, som gik i tænkeboks, men hurtigt var med på en ny plan:

En af spejderlederne foreslog hende at søge ind som elev i Hammel Sparekasse. Her blev hun uddannet og fik derefter et job som dealer i Sparbank Vest, men da hun kom til at savne kontakten med kunderne, søgte hun weekendarbejde i herretøjsafdelingen i Salling ved siden af sit dealer-job – hun var nemlig også lige blevet single, og det kunne jo være, at hun kunne score en mand dér.

Efter et par år i herretøjsafdelingen, hvor hun ivrigt deltog i salgskonkurrencer, stoppede hun for at bruge sin fritid på at læse HD. Derfor var hun heller ikke åben, da Salling ringede for at ville have hende tilbage. Men det viste sig, at de ønskede at ansætte hende som personalechef, hvilket hun takkede ja til. Hun ville gerne til at udvikle mennesker i stedet for penge.

Ledte som en mand

Men som nyudnævnt leder brændte hun fingrene. Hun kørte sit eget løb og lyttede ikke til mellemlederne.

»Jeg fik en ordentlig lussing efter det første projekt, jeg skulle præsentere. Ingen var med på ideen,« siger Karina Boldsen.

Det var første gang, hun blev klar over, at hun skulle ændre sin ledelsesfacon og involvere andre noget mere.

»Som leder prøvede jeg meget at agere som en mand, men pludselig gik det op for mig, at der hang 12 sorte habitter og 18 manchetskjorter i mit skab. Det var den forkerte approach. Gennem årene har jeg lært, at man skal være sig selv og lade være med at være andre.«

Siden har hun fokuseret på en personlig og langt mere feminin stil, og det gælder både ledelse og påklædning.

Konservative Karina

Fra Salling til Danske Bank og til Vestas er Karina Boldsen altid blevet ansat uden at sende en ansøgning.

»Ja, jeg er faktisk altid blevet headhuntet,« bekræfter hun med et smil, der ikke forsøger at skjule stoltheden. Hun er klar over, at netværk er en afgørende faktor – også i forhold til at finde et nyt job.

Hun blev også prikket ud i april 2011, da hun blev spurgt, om hun ville stille op til folketingsvalget for De Konservative. Hun var ikke medlem af partiet, men da hun alligevel ofte brokkede sig over uddannelsespolitikken, skattetrykket, rammebetingelser og infrastrukturen, syntes hun, det kunne være interessant at stille op. På fem måneder blev hun politiker ved hjælp af sit netværk.

Der blev lavet en organisationsplan, distributionsplan og analyser – samt nogle flyers, der gav hende tilnavnet Klister-Karina, fordi de satte sig fast på bilruderne. Under selve valgkampen arbejdede hun fra kl. 4-9 på Vestas, hvorefter hun var ude i valgkamp og tilbage på Vestas om eftermiddagen og så ude i valgkampen igen om aftenen. Hun fik 2.432 personlige stemmer, og hun stod på TV 2 Østjylland, da hun fik at vide, at det kun var Tom Behnke, der kom ind.

»Jeg hader at tabe. Men jeg havde også besluttet, at hvis jeg ikke kom ind, så var jeg jo ikke dygtig nok. Jeg vidste, at jeg havde givet den alt, hvad jeg overhovedet kunne, og man skal trække sig, hvis andre er bedre,« siger Karina Boldsen, der er færdig med politik, men ikke med at sætte sig ambitiøse mål.

De evige mål

For lige siden en chef i sparekassen sagde, at hun skulle sørge for at blive verdensmester til en ting, har hun sat sig mål. Dengang satte hun sig for at gøre budgetkontoen til et attraktivt og rentabelt produkt. Siden ville hun gøre Sallings elevuddannelse til den bedste, lave de bedste mellemledere i Danske Bank, og i Vestas ville hun skabe bedre rammebetingelser for udenlandske medarbejdere.

Hun satte sig også et mål, da hun i foråret 2012 efter mange års fravær af motion, blev tirret af to netværkskolleger, som talte om Aarhus City Halvmaraton.

»Men du kan jo ikke løbe, Boldsen,« lød det. Og det blev så lige nøjagtig, hvad hun ville. På syv uger trænede hun sig op til distancen på 21 km ved hjælp af en personlig træner og klarede sig gennem løbet, som nu er en årlig tradition.

Passioneret

Ét af Karina Boldsens mål er at gøre Aarhus til en bedre by for internationale talenter.

Over et glas cola med blandt andre den tidligere borgmester Nicolai Wammen brokkede hun sig for nogle år siden over dårlige rammebetingelser for internationale talenter og fik ideen til International Community og én administrativ indgang – en idé, som i dag er blevet udbredt til København, Odense og Aalborg.

Hun har stået i spidsen for at få etableret en international skole i Aarhus, som i 2014 forventes at blive internationalt IB-certificeret, og på Århus Købmandsskole har hun været med til at gøre uddannelserne mere internationalt orienterede samt halveret frafaldet for de studerende.

Men en overtegnet kalender betyder også personlige fravalg. Karina Boldsen kan ikke gå til håndbold, filmklub eller pleje en stor vennekreds. Til gengæld tager hun med datteren til svømmetræning, så ofte hun kan, forkæler en håndfuld veninder, vinterbader i de tidlige morgentimer og går regelmæssigt til gudstjeneste.

Alt sammen i et forsøg på at efterleve sit motto:

Do everything with passion or not at all.