Stress-mig-her og stress-mig-der

Vi bliver udsat for stress, kroppen reagerer med stress, vi udvikler stress, og vi bliver syge af stress.

Stress er et ord, som bruges i flæng, og faktisk er stress hverken veldefineret eller en diagnose i det danske sundhedssystem.

Alligevel er stress meget virkeligt, og noget som hundredtusindvis af danskere er ramt af, og som koster samfundet og virksomhederne milliarder af kroner.

Mens kortvarig, akut stress sjældent er farligt for helbredet og ofte får os til at præstere bedre, er det den vedvarende stress, vi først og fremmest skal være opmærksomme på. Mange erkender ikke selv, at de er alvorligt stressede, før de bliver syge.

»Vi skal tage stress alvorligt, fordi det kan medføre psykisk og fysisk mistrivsel og sygdom, og fordi det er dyrt for samfundet, «siger professor Bobby Zachariae, Aarhus Universitetshospital og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.

Han forklarer, at langvarig stress bl.a. kan medføre forhøjede niveauer af stresshormoner, som kan forstyrre kroppens funktioner.

»Stress kan føre til såkaldt udbrændthed eller belastningsdepression, gøre os mere modtagelige over for infektioner og hjertekarsygdomme og påvirke hukommelse og koncentration,« siger Bobby Zachariae, som forsker i sammenhænge mellem krop og psyke.

Den langvarige stresstilstand slider også på psyken. Når kroppen hele tiden er i en højaktiveret tilstand, hvor den er klar til at præstere en masse, så øges risikoen for mentale helbredsproblemer, forklarer Jesper Kristiansen, seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Det anslås, at over halvdelen af alle tilfælde af depression og angst i Danmark er udløst af stress.

Store omkostninger

Fra Stressforeningen lyder det, at der kan gå et par år, før en person, der er knækket af stress, er på fode igen.

»Stress er en invaliderende tilstand for personen selv, men også for familien og samfundet. Det har enorme økonomiske og personlige konsekvenser,« siger Birgitte Larsen, formand for Stressforeningen.

Stress formodes at være skyld i 1,5 mio. ekstra fraværsdage i Danmark og koste samfundet 14 mia. kr. om året i form af sygefravær og udgifter til sundhedsvæsnet.

»Men det er også meget dyrt for virksomhederne, som mister en værdifuld medarbejder i en længere periode. Og det er ikke sikkert, at denne ressourceperson nogensinde kommer tilbage til arbejdspladsen. Værdifuld viden går tabt,« forklarer Birgitte Larsen.

Stressforeningens formand forklarer, at det er meget individuelt, hvordan stress kan kureres. Nogle kan klare sig med at få en nedsat arbejdsmængde, andre har brug for en deltidssygemelding, mens atter andre må sygemeldes helt i længere tid.

»Og i de tilfælde skal man absolut i behandling hos en psykolog eller terapeut. Mange har svært ved at komme ud af sengen, og de har brug for ro,« siger Birgitte Larsen.

Arbejdet har ofte en afgørende indflydelse på, at folk får stress. Men det er sjældent arbejdet alene, der får læsset til at tippe – problemer på hjemmefronten, sygdom eller økonomiske problemer mikset sammen med et stressende arbejde, kan føre til stress, lyder det fra Stressforeningen.

»Men der er ingen tvivl om, at arbejdet er en stor synder. Det gælder både i forhold til det psykiske arbejdsmiljø og den jobusikkerhed, der er i dag. Mange er bange for at blive fyret og tør ikke lægge sig syge, og så knækker filmen lige pludselig,« siger Birgitte Larsen og tilføjer:

»På nogle arbejdspladser bliver der drevet rovdrift på de ansatte. Ledelsen kan godt se, at de ansatte har for mange opgaver og byrder, men den går ikke ind og stopper det eller hjælper. Mange steder skal folk præstere mere på kortere tid.«