Stress koster viden, vikarer og værdi

Det er dyrt at have sygemeldte medarbejdere med stress. Det koster viden, vikarer og værdi. Og måske kommer de stressramte aldrig tilbage på arbejdspladsen.

I et forsøg på at forebygge stress har flere virksomhedsledere derfor valgt at sende hele afdelinger på stresskursus hos to aarhusianske udviklingskonsulenter.

Konsulenterne Bladbjerg Kibsgaard i Viby afholder kurser for virksomheder i at forebygge stress, de coacher ledere og medarbejdere, og det sker både i grupper og enkeltvis. De har erfaring med at få folk til at standse op, før stressen tager overhånd, ligesom de også hjælper med at samle folk op fra gulvet, når stressen er blevet til reel sygdom.

De to konsulenter Helle Kibsgaard og Lisbet Bladbjerg oplever, at virksomhederne, som kommer til dem, har sunde arbejdsmiljøer og ledere, som bekymrer sig om medarbejdere og tager stressen alvorligt. Men de er også opmærksomme på, at virksomheder med dårlig kultur og ledelse formentlig opfatter stress som et mere personligt problem, og derfor er lederne i disse virksomheder ikke så tilbøjelige til at hive en hel afdeling ud af vagtplanen og bruge penge på forebyggende stresskurser.

Snigende stress

Når virksomhederne kommer til Bladbjerg Kibsgaard har de enten stor eller mindre erfaring med ansatte, der pludselig rammes af stress og må sygemeldes. Og netop den stress, der overraskende kommer snigende og koster sygemeldinger, vil ledere gerne undgå.

Det var da også den type stress, som for 11 år siden kostede en sygemelding for Helle Kibsgaard.

»Jeg var direktør på et reklamebureau og havde det som en fisk i vandet, indtil jeg lige pludselig en dag lå i et dybt hul. Det var den helt store tur, hvor jeg var syg af stress og depression i lang tid,« siger Helle Kibsgaard.

For seks år siden fik Helle Kibsgaard og Lisbet Bladbjerg ideen om at lave forebyggende stresskurser. De to kolleger begyndte at undersøge, hvorfor stressen kom snigende og gjorde Helle Kibsgaard syg, mens Lisbet Bladbjerg formåede at have travlt og være presset uden at blive ramt.

Personlighed spiller ind

De kom frem til, at det skyldtes deres væremåder og deres evner til at sige fra. Og som noget af det første beder de derfor både ledere og medarbejdere om at reflektere over, hvilken type person de er.

Mens Helle Kibsgaard er typen, der aldrig har sagt nej til en opgave og altid pligtskyldig har ordnet alverdens ting, siger Lisbet Bladbjerg fra, når hun reelt ikke orker endnu en opgave eller gerne vil holde fri på sin fridag. Kort sagt: Helle synes, at det er fejt at sige nej til en opgave, Lisbet synes, at det er fejt at sige ja, hvis man alligevel ikke kan gøre det godt nok. Og dén erkendelse giver de videre til kursusdeltagerne – siger de ja, fordi de aldrig kunne drømme om at sige nej, eller siger de ja, fordi de rent faktisk har ressourcer og evner til at løfte opgaven? Forståelsen af disse forskelle hjælper også lederne, som på den måde bliver opmærksom på nogle medarbejderes pleaser-gen.

»Stress er ikke kun chefens og krisens skyld. Det er også folks egen skyld, fordi de er pligtopfyldende og ikke er gode nok til at sige fra. Cheferne ved ikke, hvilken arbejdskapacitet de reelt har, og at der mangler medarbejdere, fordi folk siger ja til opgaver, de ikke har ressourcer til,« siger Lisbet Bladbjerg.

Derfor arbejder konsulenterne med at få ændret kulturen i virksomhederne, så det er tilladt at sige ”nej tak”.

Stress kan især blive et problem, hvis mange i en afdeling er typer, der aldrig siger nej. Så hober opgaverne sig op, og kollegerne taler gerne sammen om, hvor hårdt og uretfærdigt det hele er.

Men her gør konsulenterne også lederne og medarbejderne opmærksomme på, at det koster mange kræfter at brokke sig over ting, som man alligevel ikke er i en position til at ændre. Derfor skal medarbejdere kun bruge energi på de ting, som de rent faktisk har indflydelse på at ændre.

SOS – signaler om stress

En anden vigtig ting både ledere og medarbejdere bliver trukket igennem er SOS – signaler om stress. Når man kommer op i det røde felt, hvor man for alvor er stresset, så ryger selverkendelsen nemlig.

Eksempelvis blev Helle Kibsgaard tre uger før sin store nedtur spurgt, om det ikke var hårdt at være i hendes sko. Det kunne hun overhovedet ikke bekræfte. Og derfor skal lederne og kolleger standse stressede medarbejdere, før de ryger helt ind i det røde felt. Og derfor skal kollegerne fortælle hinanden, hvordan de reagerer, når de bliver pressede; stopper de med at gå til frokost, lukker de døren, eller hvæser de efter kollegerne?

»Man skal skabe en kultur, hvor man forpligter sig til at spørge til hinanden og aflaste hinanden, før man blive syg af stress og ligger med næbbet i asfalten,« siger Lisbet Bladbjerg

Der skal være åbenhed omkring stress, og medarbejderne skal vækkes, inden de blindt løber videre og ender i grøften, er altså filosofien i Viby-konsulenternes arbejde.

»Og det er ikke farligt at tale om stress. Alle får jo heller ikke hiv, fordi man bliver oplyst om, hvordan man forebygger det,« siger Helle Kibsgaard.