Letbanen skal afhjælpe trængselsproblemerne

Interview: Den nye teknik- og miljørådmand erkender, at der er trængsel på de aarhusianske veje, men ser biler, cykler og kollektiv trafik som et hele, når det gælder fremkommelighed.

Artiklens øverste billede
Rådmand for teknik og miljø Kristian Würtz (S) vælger ofte cyklen, men kører også med bus og i bil. Foto: Carsten Fjellerad/cafc.dk

Farven i toppen af den store magistratsafdeling for teknik og miljø skiftede med nytåret fra blåt til rødt, da socialdemokraten Kristan Würtz byttede kontor med venstremanden Bünyamin Simsek, der overtog ansvaret for byens børn og unge.

I første omgang kommer det dog næppe til at betyde noget mærkbart skift i den retning, udviklingen bevæger sig i Aarhus. For som Kristian Würtz konstaterer: Flertallet i byrådet er der ikke rokket ved, så der er ikke en masse beslutninger, der skal gøres om, bare fordi der er kommet en nyt byråd.

”Bæredygtig” er et nøgleord for den nye teknik- og miljørådmand. Det gælder for byudviklingen, byggeriet, klimapolitikken – og trafikudviklingen.

Fremkommeligheden på de aarhusianske veje, ikke mindst aktualiseret af det igangværende arbejde på Kystvejen, har været et varmt tema i valgkampen, men de færreste har vel en forventning om, at skiftet fra blåt til rødt ændrer på farven i trafiklyset til fordel for bilerne.

Letbanen vil gøre en forskel

Som sin forgænger afviser Kristian Würtz, at tiderne med fire vognbaner langs Kystvejen kommer tilbage.

»Jeg håber, vi kan komme bort fra at se på biler, cykler og busser hver for sig, men få en samlet diskussion om mobilitet. Hvordan fremmer vi, at man kommer hurtigst muligt fra A til B, så det hænger sammen miljømæssigt og samfundsøkonomisk,« siger rådmanden.

Han er overbevist om, at etableringen af letbanen bliver epokegørende for den kommende byrådsperiode. Når det første letbanetog efter planen ruller i 2016, vil det ændre forståelsen af, hvordan trafikproblemerne i Aarhus skal løses.

»Vi får en kæmpe opgave med at lægge pres på politikerne på Christiansborg for at få staten til at hjælpe med at finansiere de næste etaper, som de gør med den første. Udbygningen vil betyde meget for pendlere inden for kommunen og på tværs af kommunegrænsen. Hvis det lykkes at udvide med flere etaper, vil det være med til at flytte trafikstrømmen. Vi ved fra udlandet, at skinnebåren kollektiv trafik, der fungerer med masser af afgange og god komfort, kan få selv mænd til at bruge den kollektive trafik,« konstaterer Kristian Würtz med et smil.

Flere penge til busdrift?

Selv kører han jævnligt i bus, men mest på cykel, og familien har også bil.

»Med to små børn kan vores liv ikke hænge sammen, hvis ikke vi har en bil,« siger han.

De aarhusianske busruter blev radikalt omlagt for godt to år siden til seks A-linjer med hyppige afgange og færre lokale ruter. I de kommende måneder skal busplanen evalueres, inden byrådet tager stilling til, om der skal ske ændringer og evt. tilføres flere penge til driften.

»Nogle steder er betjeningen blevet ringere. Det er klart, når der også skulle spares, men overordnet har vi fået nogle gode ruter, hvor busserne kommer hyppigt, og man bare kan stille sig ud og vente. Det er den rigtige vej at gå, men der skal tydeligvis ske ændringer. Mange steder er der fyldt godt op i busserne i myldretiden. Hvis vi har flere penge til busdrift, er spørgsmålet, om de skal sættes ind, hvor der ingen busser kører i dag, eller hvor der er for lav kapacitet? Det kræver en god evaluering, før vi træffer den beslutning.«

Han erkender, at bagsiden ved øget vækst er, at der bliver mere trængsel på vejene.

»Hvis jeg skal vælge, er det rarere at være i Aarhus og have den udfordring end at være i en af de vest- eller nordjyske kommuner, som mange især unge flytter fra, fordi de har ambitioner om at blive højtuddannede og gøre en forskel. I Aarhus tiltrækker vi nogle af de mennesker, som er mest spændende,« siger han.

Fremtidens Danmark

For Kristian Würtz skal fremtidens Danmark bygges i Aarhus og hovedstadsområdet. Det er der, folk flytter til, der væksten er.

»Jeg har en ambition om, at vi skal flytte Aarhus i en bæredygtig retning. Nogle af de virksomheder, der vokser eller kommer til byen, er med til at finde løsningerne på, hvordan vi både kan bygge og samtidig finde en god balance og få det hele til at hænge sammen socialt og økonomisk.

Vi skal skabe nogle forstæder som det nye Lisbjerg og Nye ved Elev med forskellige boligtyper og ejerformer. Det giver det rigtige fundament for en velfungerende folkeskole, et godt foreningsliv og nogle bæredygtige lokalsamfund med sammenhængskraft.

På havnearealerne har vi fra starten sagt, at 25 pct. af boligerne skal være almennyttige. Der og andre steder, hvor vi udvikler nye byer eller omdanner gamle industriområder til boliger, skal der være noget for enhver pengepung. Det gør Aarhus til et sted, hvor folk har råd og lyst til at leve, og hvor de føler sig trygge,« lyder der fra den nye teknik- og miljørådmand.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.