»Jeg brænder for det her strøg«

1884. Et skelsættende år for udviklingen af de gader, vi i dag kender som strøget, hvis man spørger Lars Svendsen.

Det år blev Skt. Clemens Bro bygget.

»I dag vader folk jo bare over. Men hvad den bro har betydet for Aarhus, er i sig selv bestemt værd at skrive en bog om,« fastslår Lars Svendsen, der gennem 20 år har været formand for strøgforeningen og i går udgav bogen ”Strøget i Smilets By”, der beskriver ikke blot opførelsen af Skt. Clemens Bro, men hele udviklingen fra anlæggelsen af Søndergade i 1850’erne og frem til det strøg, vi kender i dag. Var broen ikke kommet, var trafikken ikke vendt fra Mejlgade og Vestergade til i stedet at gå syd for byen.

»Før 1850’erne var der græssende køer på Skt. Clemens Torv. Byen endte der, for der gik en flod. Men beslutningen om at opføre broen ændrede alt. I 1862 byggede man banegården, og folk rystede på hovedet, for det var langt uden for byen. Men Aarhus var i gang med at vokse eksplosivt mod syd,« fortæller Lars Svendsen, der fra 1980 til 2011 var skotøjshandler og indehaver af Paw Sko.

Helt bimmelim-aarhusianer

Men først og fremmest er han aarhusianer, og gennem 10 år har han haft planer om at skrive bogen om strøget.

»Jeg kunne slet ikke lade være. Det er mit liv. Jeg er helt bimmelim oven i hovedet med at være aarhusianer. Jeg er historisk interesseret, elsker at skrive og har haft min daglige gang på strøget, nærmest siden jeg rullede derind i barnevognen for 60 år siden. Så den lå lige til højrebenet.«

Bogen rummer også beskrivelser af de markante forretningsmænd, der skabte liv på strøget.

Husk originalerne

»De var dygtige, men de var også originaler mange af dem. Det ser man ikke rigtigt mere. I dag er butikkerne i højere grad kædeforretninger og ikke enkeltmandsejede. Det er simpelthen for dyrt selv at starte noget op. Men tidligere var der originaler, og deres historier skal fortælles videre, mens vi er nogle, der endnu kan huske dem,« siger Lars Svendsen og remser navne op som Ferdinand Salling, Niels Sjørup Jørgensen, Charles Emanuel Pedersen (Chas E), Axel Kaufmann, Johannes Neye, Aage Brøbecher og Alfred Leopold, der stod bag varehuset Pallas, som senere ændrede navn til SBV.

»Jeg vil rigtig gerne fortælle historierne videre, for jeg brænder jo for det her strøg. Ingen har så meget baggrundsviden, som jeg har. Det er jo et stykke – ikke bare Aarhus-historie – men også detailhandelshistorie.«

Ryesgade blev hævet

Noget fik dog den vidende strøgmand til at spærre øjnene op i arbejdet med bogen.

Det viste sig, at Ryesgade er blevet hævet fire meter.

»Det anede jeg ikke. Det er jo en fantastisk historie. Et kæmpe projekt dengang i 1929, hvor man ikke havde andet end skovl og trillebør,« siger Lars Svendsen.

I hans research fandt han ud af, at da man ville bygge en ny banegård i midten af 1920’erne, så ville man gerne have, at man skulle gå ned til sporene, som man gjorde andre steder.

»Måske et udtryk for storhedsvanvid, at man også ville have sådan en banegård i Aarhus. I hvert fald hævede man banegården til første sals højde. Hvilket betød, at der pludselig var et fald ned til Ryesgade på fire meter. Jeg fandt et billede af, hvordan man en overgang brugte en slidske til at komme fra banegårdspladsen og til Ryesgade. Det tog fire år at udligne højdeforskellen. Man rev simpelthen halvdelen af Ryesgade ned, fyldte jord på og byggede den op igen.«