»Vi har fået lavet en Epinion«

Det viser en ny måling, som Epinion har foretaget for DR.

Den sætning har de fleste hørt, hvis de sommetider har radioen eller tv’et kørende på en af Danmarks Radios kanaler. Og netop samarbejdet med DR har både haft positive og negative konsekvenser for Epinion – men lad os vende tilbage til det lidt senere.

Dagligt dukker navnet Epinion op i nyhedsstrømmen. Det ene øjeblik er der foretaget en undersøgelse for Realkreditrådet, det næste for Rådet for Sikker Trafik. Men hvad er historien bag det velkendte navn?

Analyseinstituttet med aarhusianske rødder laver nemlig meget andet end undersøgelser, der viser, at hver tredje dansker har oplevet dit, at tre af fire mener dat, eller at hver 10. gør dut.

Satser på store projekter

For udover at lave meningsmålinger, markedsanalyser og tilfredshedsundersøgelser ligesom f.eks. Gallup, så laver Epinion også evalueringer for offentlige og private virksomheder, hvor konkurrenterne bl.a. hedder Rambøll og Deloitte. Kunderne tæller en række kommuner og ministerier, men også universiteter, bryggerier, banker, lufthavne, trafikselskaber og mange andre.

»Vi satser meget på store projekter til større kunder. Disse store opgaver giver driftsgrundlaget for, at vi kan lave andre ad hoc-opgaver,« siger Terje Vammen, der er partner i Epinion.

Epinion er lykkedes med at blive det førende analyseinstitut inden for trafikmålinger i Skandinavien.

»Det har været vores primære vækstmotor siden 2009. Vi ved, at der er store, faste kontrakter på området, så det arbejder vi meget på,« fortsætter Terje Vammen.

Epinion sender bl.a. repræsentanter ud i lufthavne, med tog og med busser og spørger passagererne om deres tilfredshed, ligesom repræsentanterne tjekker, om buschaufføren f.eks. husker at nævne alle stoppestederne. Epinion tjekker på den måde, om trafikoperatørerne lever op til både de offentlige krav og passagerernes krav. Og undersøgelserne afgør, om operatørerne skal have bod eller belønning.

Anbefalingerne bliver taget seriøst

Når Epinion laver analyser for offentlige institutioner og private virksomheder, afrundes rapporten med en konklusion – f.eks. om der er god grund til at øge optaget på en uddannelse, eller om det vil være hensigtsmæssigt at sammenlægge to folkeskoler. I flere tilfælde har rapporterne også anbefalinger til beslutningstagerne. Og nogle gange indgår disse anbefalinger i beslutningstagernes endelige beslutninger.

»Det er vores fornemste opgave at sikre, at beslutningstagernes mavefornemmelser er underbygget med fakta,« siger Terje Vammen.

Hans medpartner, Thomas Andersen, supplerer:

»Vi er ikke upåvirkede af, at folk skal træffe store beslutninger på baggrund af vores analyser. Derfor er vi også altid meget grundige. Men mange beslutningstagere er politikere, og sommetider vejer andre ting tungere end vores anbefalinger.«

Sommetider opsøger Epinion en virksomhed eller offentlig forvaltning, hvis de har indtryk af, at stedet kan have glæde af en analyse, som Epinion kan foretage. Andre gange henvender kunderne sig selv. Mange opgaver bliver sendt i udbud. Og Epinion bruger en del tid på at udvælge de udbud, der bliver satset på.

Ingen afdelinger

Men ikke alle interview bliver lavet om rundborde med fokusgrupper eller ude i trafikken. Mange bliver også spurgt i webundersøgelser eller ringet op fra Epinions ”motor” – interviewcentret på 3. sal i lokalerne i det gamle toldkammer på havnen. Årligt laver Epinion 3 mio. interview.

En af de største undersøgelser, interviewcentret har, er en europæisk arbejdskraftundersøgelse, som Epionion laver for Danmarks Statistik. Hver dag, undtagen juleaften, bliver danskere ringet op i forbindelse med undersøgelsen.

Epinion foretager årligt 100.000 interview alene i forbindelse med den undersøgelse.

Epinion adskiller sig fra mange andre virksomheder ved ikke at have afdelinger. Der er ikke nogen, der specifikt beskæftiger sig med trafikmålinger eller uddannelsesanalyser. Konsulenterne arbejder sammen på kryds og tværs af projekter og kontorer.

»Det er helt bevidst. Vi vil gerne udnytte folks kompetencer på tværs af virksomheden, og vi vil gerne undgå, at afdelingerne skal bekæmpe hinanden,« siger Thomas Andersen, som mener, at det er den bedste måde at udnytte ressourcerne på og undgå superoptimering i de enkelte afdelinger.

Skiftede navn – og skiftede navn igen

Hele organisationsstrukturen er meget flad, og partnerne indgår også selv som konsulenter i projekter, som andre medarbejdere leder.

»Vi har en bred ledergruppe. Og ingen har administration som kerneopgave. Vi har alle både kunder og medarbejderansvar,« siger Terje Vammen.

Epinion har udviklet sig meget siden opstarten i Iværksætterparken i Viby i 1999 og er flere gange kåret til Gazelle-virksomhed.

Rent fysisk flyttede Epinion i Aarhus til Clemens Bro – først på en halv etage, til sidst på fire etager – før Epinion sidste år flyttede sin Aarhus-afdeling ind i 1.200 kvm. af det gamle, charmerende toldkammer med rundede gange og massive, synlige bjælker.

Omsætningen er vokset fra 12 mio. kr. i 2006 til forventet på den gode side af 100 mio. kr. i år.

Omsætningsvæksten skete især fra 2007-2010, hvor Epinion havde islandske ejere. Her blev ydelsespaletten udvidet, og navnet skiftede til Capacent. Men de fire tidligere partnere, Thomas Andersen, Terje Vammen, Mogens Jakobsen og Søren Justesen, købte virksomheden tilbage, da de kunne se, at finanskrisen var ved at slå bunden ud af den islandske forretningsmodel, som bl.a. havde dyre it-løsninger. Dermed blev Epinion reddet fra at gå konkurs sammen med Capacent.

»Det var egentlig meget let at skifte navn tilbage til Epinion igen. Kunderne syntes, at det var mærkeligt, at vi pludselig hed Capacent,« siger Thomas Andersen.

I dag har man i Epinion næsten glemt, at instituttet en overgang var på islandske hænder. I årenes løb er kontorer blevet oprettet andre steder end i Aarhus. København, Nuuk, Oslo, Stavanger og så langt væk som Saigon i Vietnam.

Outsourcet til Vietnam

I 2008 outsourcede Epinion it-udviklingen til Vietnam, da en af medarbejderne fik den idé. En vietnamesisk partner blev fundet, og Epinion fik en halv mio. kr. i tilskud fra Danida. Efterfølgende har Epinion fortsat på egen hånd i Vietnam. I dag er der to danskere og godt 40 asiater på det vietnamesiske kontor, og nu laver de markedsresearch i Sydøstasien på samme måde, som Epinion gør det hjemme i Danmark.

I Norge laver Epinion bl.a. passagertilfredshedsundersøgelser i lufthavne og busser. Norge er blevet Epinions næststørste marked, og der bliver lavet de samme typer undersøgelser, som der gør i Danmark, ligesom der også er et interviewcenter i Norge.

»Norge er et interessant researchmarked for os. Der er et stort marked for vores ydelser, og finanskrisen har ikke ramt Norge så hårdt som Danmark,« siger Terje Vammen.

I Grønland laver Epinion primært undersøgelser på uddannelsesområdet. Bl.a. undersøger Epinion, hvilke uddannelser der er brug for fremadrettet, om optaget ligger på det rigtige niveau, om uddannelserne har et fornuftigt omkostningsleje, og om niveauet er tilfredsstillende.

Og så har Epinion flirtet på det afrikanske kontinent i forbindelse med forårets valg i Kenya. Instituttet har i den forbindelse etableret et interviewcenter i et Danida-finansieret pilotprojekt. Tidligere tog man ud i landsbyerne og spurgte, hvad folk ville stemme. Men da telefoni er blevet meget udbredt, har Epinion foretaget meningsmålinger og exit polls i forbindelse med valget.

Epinion vil ikke for enhver pris ind på det afrikanske marked, men partnerne ser et spændende marked i udvikling, og Kenya og Nigeria kunne potentielt være de første lande, som Epinion indtager, fortæller Terje Vammen og Thomas Andersen i fællesskab.

At lave en Epinion

Og så har vi vist også ventet længe nok på historien om DR.

Epinion har arbejdet for DR siden 2005, og instituttet ved af erfaring, at mange danskere kender firmaet fra netop disse målinger.

»I begyndelsen var det en fordel, at kunderne havde hørt vores navn. Nu kan det godt være lidt af en hæmsko at blive forbundet med noget, som vi ikke laver særligt meget af,« siger Thomas Andersen og fortsætter:

»Nogle potentielle kunder skal lige over en mental barriere og forstå, at vi også laver andet.«

Selv om DR langtfra er Epinions største kunde, så har samarbejdet været vigtigt for Epinion rent brandingmæssigt.

»Vi er glade for vort samarbejde med DR, fordi det er et troværdigt medie, som når ud til mange. Og vi er glade for, at Ask Rostrup (studievært, red.) siger: ”Vi har fået lavet en Epinion”,« siger Terje Vammen med et smil.

I årene fremover vil Epinion beholde sit eget interviewcenter, selv om udviklingen går den modsatte vej. Det er en del af instituttets forretningsstrategi at være tæt knyttet til interviewcentret af kvalitetsmæssige årsager.

Ellers står fremtiden i fremskridtets tegn. Både vækstmæssigt, teknologisk og geografisk, hvis det står til ledelsen. Målet er at få flere kunder i Danmark og samtidig erobre nye markeder i udlandet. Epinion ser forretningspotentiale i Tyskland og England, instituttet vil arbejde videre i Kenya, hvis forretningen giver mening, og snart åbner et satellitkontor i Thailand.

Terje Vammen siger:

»Vores filosofi er vækst. Der skal ske en udvikling. Hvis man ikke vokser længere, så kan man være sikker på at gå tilbage.«