Et arkiv med en stor rolle

Det er gjort op i kroner og ører: 621.377,49. Med lineal er der sat to streger under beløbet: Så meget kostede det efter alskens plusser og minusser at opføre Aarhus Teaters bygning, der stod færdig i 1900.

Den 69-årige Per Brink Abrahamsen, der passer Aarhus Teaters arkiv, sidder med den gamle regnskabsbog i skødet og kigger beundrende på de omhyggeligt udfyldte sider. Det var dengang nærmest en kunst at udfylde sådan en bog. Det var før, håndskriften gik af lave.

I samme bog kan man se, at teatrets allerførste forestilling solgte godt – 3.094,75 kr. var omsætningen på åbningsaftenen. Det var dog hurtigt for nedadgående, men så blev et nyt stykke sat op, så man kunne trække kunderne til igen.

»Det var hårdt at være skuespiller dengang,« mener han.

»Teatret satte 20-30 forestillinger op om året, og mange af dem var med de samme skuespillere, så de havde meget, de skulle lære udenad.«

Op og ned

I dag kører teatret med flere scener, færre forestillinger, men til gengæld et solidt overskud. Sidste regnskabsår viste et overskud på 6,5 mio. kr. – en markant forbedring efter nogle katastrofale år, hvor der ikke var styr på økonomien. Den epoke sluttede, da makkerparret Stefan Larsson og Henning Kærsgaard trådte til i 2009 og på blot tre år fik forbedret regnskabet med 12,3 mio. kr.

Også i 1900 kørte teatret med overskud. Men sådan blev det ikke ved, og de mange regnskabsbøger er et konkret bevis på, at det går op og ned i showbizz. I regnskabsåret 1913-14 var der således et overskud på 66,30 kr., andre år var der væsentlige underskud.

Per Brink Abrahamsens første arkivopgave fik han, da han i 1982 som dramaturg troppede op på Teatret Svalegangen, hvor hans gamle lærer, Palle Jul Jørgensen, var chef. Han pegede på en bunke manuskripter, der lå på gulvet, og bad den nyansatte om at få styr på dem. Siden blev Palle Jul Jørgensen chef for Aarhus Teater, og han var ikke sen til at bede Per Brink Abrahamsen om at udfolde sin ordenssans og sans for systematik i husets enorme skattekiste af et arkiv, da arkivarjobbet blev ledigt i 1995.

Håndskrevne manuskripter

Han elsker dette ekstrajob, siger han, går ind i et af sine tre arkivrum og trækker et manuskript ud af reolen. Håndskrevet, naturligvis.

»Det var i tidernes morgen ofte suffløren, der havde til opgave at skrive manuskripterne. Det var et stort arbejde, så i modsætning til i dag, hvor alle de medvirkende får et manuskript med alle roller og replikker i, fik man dengang kun det, man selv skulle bruge. Det fortalte skuespilleren Poul Reumert ofte om: Man fik kun sin egen rolle og nogle stikord om stykket, så tit vidste man ikke helt, hvad det handlede om, før man havde spillet det igennem første gang.«

Aarhus Teaters arkiv, der holder til i tre forskellige kælderrum, er nok det største af landsdelsteatrenes arkiver, mener Per Brink Abrahamsen. Han arbejder der to dage om ugen, de andre dage bestyrer han sit lille dukketeater på toppen af Teatret Svalegangen.

»Der har jeg min egen lille niche,« siger han om sit teater, der også har haft kongelig bevågenhed. Dronning Margrethe har tegnet kostumerne til ”Skibsdrengens fortælling”, og når hun og prins Henrik til oktober har en fælles udstilling på ARoS, ”Pas de Deux Royal”, er dukketeatret en del af den.

Desuden skal han opføre en dukketeaterkoncert under den kommende festuge, fortæller han.

Flyttet tre gange

Men lige denne dag er hans fokus på teatret og dets historie.

Aarhus Teater blev etableret som et aktieselskab i 1900. Foreningen bag arbejdede i flere år for at få samlet penge ind, hvilket også fremgår af arkivbøgerne, hvor man kan se, at en fiskehandler, en skolelærerinde og en købmand har spyttet i kassen, så byen kunne få et teater med sit eget skuespillerensemble.

»Det var et aktieselskab, hvor man skulle kunne dokumentere alt over for aktionærerne, så man har gemt alt. Der er et indeks over al korrespondance. Det svarer nærmest til den moderne indbakke,« viser arkivaren, der gerne indrømmer, at han kan fortabe sig i fortiden, når han sådan går rundt mellem de mange papirer, fotos og manuskripter.

Men arbejdet holder ham fast i nutiden. Som f.eks. når han har skullet flytte rundt på arkivet, fordi andre afdelinger skulle bruge pladsen.

»Jeg har flyttet det meste tre gange, så jeg ved, hvad der er,« siger han og trækker et nodehæfte frem.

Det er udfyldt med noder og notater af den berømte danske komponist Carl Nielsen, som skrev sangen ”Vi er jyder” til From Bartrumsens forestilling ”Fra Rold til Ræbild”.

»Det er jo et unika,« siger han med næsten ærefrygt i stemmen.

Poul, Bodil og Ghita

I det tredje arkiv trækker han billeder frem. Mange af dansk teaters store navne har været på besøg på teatret, enten som en del af ensemblet eller som gæsteskuespillere: Bodil Ipsen (1889-1964), Poul Reumert (1883-1968) f.eks. og senest Ghita Nørby, der sidste år spillede med i ”Other Desert Cities”. Poul Reumert var således i Aarhus ad flere omgange, bl.a. som løjtnant von Budding i ”Genboerne” i 1935, året efter i ”Aldrig et kys” og sidste gang i 1951 som Rolf Swedenhielm senior i Hjalmar Bergmans ”Swedenhielms”. Bodil Ipsen spillede første gang på Aarhus Teater i 1909 – hun var nærmest statist, spillede ”en pige” i ”Daniel Hertz”, et gæstespil fra Det Kgl. Teater i København. Hun vendte tilbage, sidste gang i 1959, hvor hun spillede sammen med Preben Harris.

»Et arkiv som dette er jo ikke bare interessant for teatret. Det fortæller også en del af byens historie og om dens kulturliv. At det så tilmed ligger i et hus, der er en arkitektonisk perle – det er fantastisk,« mener arkivaren, der sammen med teatret har en plan:

»Målet er at få så meget som muligt gjort offentligt tilgængeligt. Det fleste oplysninger er allerede skrevet ind på en computer. Vi sigter imod, at det på hjemmesiden skal være muligt at se, hvad vi har i arkivet på de enkelte forestillinger, så man kan se, hvornår de sidst har været spillet og af hvem.«