Fodbold er mere end scoringer

Den ældgamle kombination af sprint og en fodbold har længe været rost for sin store virkning på kondition og styrke. Men det kan meget mere end det, viser det sig.

Den frivillige forening ACFC med hovedkvarter i Gellerups mest belastede område har med succes fjernet en del unge fra gaden ved at tilbyde dem fodboldtræning i stedet. Det har været en stor udfordring at få etableret, erkender formand og træner, Afif Abdallah. Men i dag har klubben 135 betalende medlemmer, endnu flere frivillige og et par lokale sponsorer. Og selv om klubhuset fortsat er et skur stykket sammen af to blå Maersk-containere og nogle brædder, efter at den tidligere bygning brændte ned, bruges det flittigt af de unge.

Men klubhuset i Gellerup er ikke alt.

Udenlandske stævner

I et par år har ACFC deltaget i udenlandske fodboldstævner i primært Sverige og England.

Og især talen om stævnerne skaber en flamme i øjnene på Afif Abdallah. Ikke kun fordi det er en oplevelse for de unge at komme ud af landet. Det er lige så meget den følelse, de får af at blive set på som danskere, der giver en god oplevelse.

»De fleste børn og unge i Gellerup har dansk pas og er født og opvokset her. Men de føler sig fremmedgjorte og af og til uaccepterede af etniske danskere. Og ACFC bliver da også kaldt indvandrerklubben. Men i udlandet bliver de set på som danskere, og det giver dem en større tilknytning til landet,« forklarer Afif Abdallah.

Fodbold er integration

Han kom ind i ACFC i 1994 før klubben overhovedet havde fået et navn. 11 jævnaldrende mænd havde samlet sig om fodbolden, men de havde brug for en træner for at kunne fortsætte.

»Jeg kunne se, at de gerne ville spille, og de havde det sjovt med hinanden. Samtidig vidste jeg også, at Gellerup var og er et belastet område, og der skulle være nogle tilbud om aktiviteter til børn, som klart er i overtal her. Fodbold er en god begyndelse,« siger han og forklarer videre:

»Fodbold i sig selv er en integrationsproces. Man kommunikerer med de andre på holdet, selvom man ikke kender dem. Man giver hånd til modstanderne før og efter kampen, og man lærer at indordne sig under en dommers regler og krav om at møde til træning og kamp fra en træner. Der er samtidig et stort ansvar over for de andre på holdet.«

Med tiden kontaktede Afif Abdallah forældrene for at hyre frivillige hjælpere og bestyrelsesmedlemmer til klubben. De blev ikke betalt, men de følte sig nyttige og accepterede og fik hurtigt en omgangskreds, som de ellers ikke ville have mødt. Flere besøgende udefra har også vist sig at have en effekt på antallet af personer, der kommer i fleksjob eller som får vikariater.

Kriminaliteten er dalet

En del af de unge trænere peges ud til en opgave i et fritidshjem eller i en børnehave og tager senere en uddannelse til pædagog. Flere forældre har fået mod til at tage et fleksjob efter gode oplevelser med det frivillige arbejde.

Denne onsdag aften sidder Afif Abdallah på sit kontor tilhørende Klubberne i Gellerup i selskab med Mahmod Hammad, som er bestyrelsesmedlem og træner, samt Mahmod Dirawi, der er ungdomstræner. Han har selv spillet bold i Gellerup siden niårsalderen, og i dag er han en af de unge, som er i oplæring til at overtage træningen fra Afif og de andre i generationen over. I øjeblikket er han træner for U13-holdet samt et syvmandshold med tidligere småkriminelle drenge.

»For mig personligt hjalp det meget at dyrke en sport, som jeg selv havde valgt. Der var ikke en træner, som bad mig gøre ting, jeg ikke følte mig god til, og på holdet havde vi det godt sammen. Holdkammeraterne fra dengang er stadig mine bedste venner,« siger han.

Med til at opdrage

De fleste medlemmer er blevet en del af klubben efter at have set jævnaldrende spille på græsset og have det sjovt eller ved at komme med til træning sammen med en god kammerat.

»Jeg føler, at kriminaliteten er faldet drastisk. Det er ikke alene fodboldens skyld, men måske mere resultatet af en generel udvikling i hele området med fokus på de unge. Lige så snart der sker noget, er vi hurtige til at komme ud og fortælle de unge, at det er den forkerte vej, de går,« forklarer Mahmod Dirawi. Afif Abdallah supplerer:

»Som trænere er vi med til at opdrage børnene. Men vi inddrager altid forældrene. Og hvis de unge har gjort noget, som de ikke tør fortælle deres far, så hjælper vi dem med at finde en måde at løse det problem. De ved godt, at jeg kender deres forældre både fra mit trænerjob og som gademedarbejder for kommunen, så de tænker over de ting, de laver. Ringer forældrene og siger, at børnene er til træning uden at have lavet lektier, så bliver de sendt hjem igen. De skal lære at tage ansvar, og det arbejde går rigtig godt.«