Julenissen er en dansk original
Julenissens forfædre havde talent for at bringe velstand til en gård. Men han kunne også være en nedrig slyngel, der bragte uheld til gårdmanden. Julenissen er derimod altid hyggelig og rar - hvis han får sin grød, naturligvis.
Julenissen er et af de ganske få originale danske bidrag til vores egen jul. De fleste andre skikke er importeret fra Tyskland og Sverige, men julenissen har vi selv udviklet.
Et andet enestående dansk bidrag til julen er julemærket og dansen om juletræet, som dog også finder sted i Norge og Sverige.
Nisser i 150 år
Julenissen har været inviteret til dansk jul i lidt flere end 150 år. Første gang, den lille fyr var på spil til en julefest, var i 1836. Han var dog ikke til fest i Danmark, men derimod i Rom, hvor danske kunstnere holdt julefest. Den foregik i maleren Constantin Hansens lejlighed, som var udsmykket med papirklip, der viste nisser i forskellige situationer, blandt andet i dans om julegrøden og i slagsmål med katten.
Kombinationen af nissen og julegrøden har vist sig langtidsholdbar. Den har endog fået sin egen hyldest med julesangen "På loftet sidder nissen med sin julegrød" - som i øvrigt heller ikke er af dansk oprindelse. Den blev skrevet af en norsk skolelærer i begyndelsen af 1900-tallet.
En lunefuld type
Når Constantin Hansen kædede nisser og grød sammen, skyldtes det, at kombinationen længe havde været kendt i nordisk folketro. Første gang man hørte om det overnaturlige væsen, var i en af de islandske sagaer i slutningen af 900-tallet.
Her fortælles om gårdboen, der hjalp en bonde med at drive gården.
Gårdboen, som nissen også blev kaldt, var dog ikke kun en venlig sjæl, der hjalp til med arbejdet. Nissen var en lunefuld personlighed, der kunne være gavmild over for familien på den gård, hvor han boede. Men omvendt kunne han også forfølge familien indtil nervesammenbruddet, hvis han ikke blev behandlet godt. Hans betaling for at lade velstanden skinne over gården var et stort fad grød juleaften.
Ikke til at spøge med
Hvis folkene på gården var utilfreds med deres nisse, kunne de forsøge at slippe af med ham. Men det var heller ingen let sag. For det første kunne han finde på at nedkalde alverdens ulykker over familien, og for det andet skulle man være klar over, at han tog alle sine gode sider med til det nye sted.
I særligt vanskelige tilfælde måtte man bede præsten om hjælp til at få nissen manet væk - samme fremgangsmåde som til nedmaning af almindelige spøgelser!
Så folketroens nisse var ikke til at spøge med. Hans personlighed ligger langt fra den vennesæle fyr, vi kender i dag, selv om vi ganske vist ved, at Nissefar på loftet er en hidsigprop, der med sin krop "gør et hop".
Nissen fik sig en kone
Første gang, danskerne hører ordet julenisse, er i skuespillet "Nøddebo Præstegård", der udkom i 1862. Skuespilforfatter Henrik Scharling kendte utvivlsomt til julefesten hos Constantin Hansen i Rom, idet den var blevet omtalt i Dansk Kunstblad.
Julenissens størrelse og påklædning blev fastlagt i midten af 1800-tallet af især tre danske malere: J. Th. Lumbye, H. C. Ley og Henrik Olrik.
De malede og tegnede nissen som en gammel mand på størrelse med en 10-12-årig dreng iført en spids hue og med et langt, hvidt skæg.
Fra slutningen af 1950-erne fik julenissen også en kone og indtil flere nissebørn. Dette træk er julenissen helt alene om blandt nissefolket. Tidligere tiders gårdnisser var altid kun mænd, der levede et liv ganske uden kvinder.
Glade givere, hvis...
Nisserne blev hurtigt meget vigtige for den borgerlige danske jul, der var under hastig udvikling i midten af 1800-tallet. Nisserne fik nemlig rollen som dem, der kom ned fra loftet med julegaverne. Dem havde de arbejdet på hele sommeren.
Samtidig med nissernes arbejde med gaverne kom englene med det himmelske lys til juletræet. Alt det skete, mens familien spiste julemaden.
De danske nisser var hurtige med gaverne - meget hurtigere end julemanden. Han havde i resten af verden tjansen med at bringe julegaver ud. Men han kunne først være fremme hos børnene i løbet af julenat, så børnene måtte vente til den 25. december om morgenen med gaverne. Julenisserne havde derimod gaverne klar allerede juleaften.
Nissen blev arbejdsløs
Alligevel lykkedes det julemanden at fortrænge nisserne fra jobbet med julegaverne. Første gang, det blev registreret herhjemme, var i bogen "Julemandens Bog", der udkom i 1898. Her kan man forvisse sig om, at det er julemanden, der fabrikerer legetøj, som bringes ud til jul sammen med juletræet.
Ad åre vandt denne opfattelse almindeligt fodfæste. Nissen blev arbejdsløs. Til gengæld måtte julemanden lære at komme hjemmefra i ordentlig tid, så han kunne få gaverne ud juleaften.
Nissen fik i stedet tildelt rollen som en lille hyggelig fætter, der danser rundt om julegrøden, kravler rundt på billedrammer og optræder i alle typer julereklamer.
Og det har han det formentlig også godt med ...