Klintegården skal fredes

Bygningen er ingeniør Ove Christensens hovedværk, opført i 1936 og 1938. Han var en af de første til at udnytte betonens muligheder til hele bygninger, og Det Særlige Bygningssyn kalder Klintegården et eksempel på en arkitektonisk meget spændende funktionalistisk bygning og samtidig et helt enestående eksempel på en bebyggelse med mange fælles faciliteter.

I 1970 blev Klintegården udstykket i ejerlejligheder, men fra starten var det en udlejningsejendom for de mere velstillede. Det var mondænt at bo i Klintegården.

Der var mulighed for spisning i et pensionat, for at hyre hushjælp på timebasis, for at anvende legestue til børnene, billardrum og palmehave samt for at leje gæsteværelser i tagetagen.

Gæsteværelser til udlejning findes stadig, og beboerne har et fællesrum, men de øvrige faciliteter findes ikke mere.

I høring frem til oktober

Forslaget om fredning er i høring frem til den 10. oktober. Derefter afgør Kulturarvsstyrelsen inden tre måneder, om bygningen skal fredes.

Næstformand i ejerforeningens bestyrelse, Peter Bech-Jensen, er kontaktperson til Kulturarvsstyrelsen. Ifølge ham afventer bestyrelsen et orienteringsmøde i september, hvor Kulturarvsstyrelsen vil orientere nærmer om konsekvenserne af en fredning.

»Vi er selv meget glade for ejendommen og de kvaliteter, den har. Selv om vi i ejerforeningen er meget restriktive, vil der jo givetvis komme nogle restriktioner for, hvad vi må med bygningen,« siger han.

Altanerne udgør et vigtigt element i bebyggelsen. De fleste lejligheder har endda to af slagsen, en mod vandet eller mod Skovvejen og en mod gården. Alle altaner mod vandet er afrundede, mens alle andre er rektangulære.

Mange maritime træk

I indstillingen skriver Det Særlige Bygningssyn bl.a.:

»Mod vandet har bebyggelsen mange maritime træk og udnytter dermed den konkrete placeringen med udsigten over Århus Bugt til at understrege sammenhængen med og referencen til kystkulturen. Det er tydeligst i tagetagen, hvor forskelle i bygningshøjder er brugt til kommadobro-lignende forskydning, og hvor den fælles tagterrasse med sin lange udstrækning, den lave brystning med det spinkle rækværk og de bagvedliggende runde vinduer giver associationer til opholdet på soldækket på en luksusliner.«

Foruden Klintegårdens ydre fremtoning er de bærende fredningsværdier for bygningens indre ifølge bygningssynet en opretholdelse af lejlighedernes størrelse, trappeopgangenes udformning samt små og store oprindelige detaljer som døre, gerichter og dørhåndtag, indbyggede skabe og køkkenindretningerne, hvor den er bevaret.

Indtil fredningssagen er afgjort, må der ikke foretages bygningsarbejder ud over almindelig vedligeholdelse uden godkendelse fra Kulturarvsstyrelsen.