Cobra-ulykken: Politiet afhører fortsat
Politiet meddeler, at der går »et pænt stykke tid«, før det er færdig med at efterforske fredagens ulykke i Tivoli Friheden.
Ved ulykken komfire unge alvorligt til skade i rutsjebanen Cobraen.
»Vi mangler fortsat at afhøre en del vidner, herunder nogle af de tilskadekomne,« fortæller vicepolitiinspektør Leif Benny Christensen, der leder lokalpolitiet i Århus.
»Der var også nogle italienske teknikere, som reparerede noget på rutsjebanen. Vi skal vide, hvad de lavede,« forklarer han.
Flere vidner
Der blev afhørt en flere vidner på ulykkesnatten, ligesom øjenvidner efterfølgende har meldt sig.
»Nogle af forklaringerne er modstridende, fordi folk oplever ting forskelligt. Vi skal finde det mest reelle billede af, hvad der foregik,« forklarer Leif Benny Christensen.
Ved siden af afhøringerne foretager både Kriminalteknisk Center og Teknologisk Institut undersøgelser af bl.a. vragdele.
Når undersøgelser og afhøringer er afsluttede, vil politiets jurister tage stilling til, om der skal rejses en sigtelse, herunder hvem der skal drages til ansvar, og efter hvilken paragraf der skal straffes.