Kvinder skal (ikke) tie i forsamlinger

AT FÅ AT vide at man er uværdig og ikke egnet til sit job, som man holder af og i øvrigt bruger de fleste af sine vågne timer på, er både provokerende og til dels også sårende.

Når det skyldes ens køn, altså en faktor, som man ikke er herre over, ja så bliver det pludselig også absurd og nedværdigende.

Dags Dato på TV 2 bragte 19/4 en udsendelse om kvindelige præster eller snarere 10 pct. af de mandlige kollegers holdning til de kvindelige præster.

Her blev det klart, at der er en snæver kreds i den danske folkekirke, der til trods for reformation og udvikling i samfundet i øvrigt, stadig hævder, at det ifølge Bibelen ikke er tilladt en kvinde at fungerer som præst.

Svært at lukke ørerne

Nogle vil sige, at vi kvindelige præster blot skal ryste på hovedet og lukke ørerne for disse diskriminerende udtalelser, for det er jo kun 2 pct. af den danske befolkning, der deler de holdninger, som bl.a. kom frem i indslaget Dags Dato.

Det er ikke til at sidde overhørigt, når ens kolleger gør en uegnet med Bibelen i hånden og med argumenter, som de finder i Bibelen. Man er nødt til at rejse sig op af stolen, når samme bog er selve udgangspunktet for ens job.

Det er bibelens ord jeg forkynder søndag efter søndag, og som jeg lærer konfirmanderne, minikonfirmanderne og menigheden. Man spørger sig selv, hvor de holdninger kommer fra, når den bog, der kalder en til at forkynde evangeliet, det glædelige budskab, samtidig skulle gøre en uegnet hertil på grund af ens køn.

Sætningen er revet ud

Det sted, som modstandere af kvindelige præster igen og igen fremhæver som stedet, hvor kvinder forbydes at fungere som præster, er 1. Korintherbrev 14,33-36. Her lyder det, at kvinder skal tie i forsamlinger.

Men som med så meget andet i Bibelen, så er det ikke nok, at rive en enkelt sætning ud af sin sammenhæng, for at kunne bruge den i sin egen sags tjeneste.

Det er ikke rigtigt, hverken overfor Bibelen eller overfor de mennesker, den bruges imod. I dette tilfælde drejer det sig om, at kvinderne i menigheden i Korinth, simpelthen ikke kunne være stille, ligesom der i øvrigt var meget uro, og derfor måtte Paulus henstille til, at der ikke blev talt i munden på hinanden, ligesom kvinderne måtte gemme deres spørgsmål, til de kom hjem.

De kvindelige præster udgør i dag omkring 50 pct. af alle præster, et tal der er stigende. I Århus vestre provsti, hvor jeg er ansat, er fordelingen mellem kvindelige og mandlige præster næsten lige, dog med en overvægt til de kvindelige.

Derfor er modstanderne af kvindelige præster også nødt til at acceptere, at vi er kommet for at blive.

Måske skulle de snarere vise glæde end vrede, for vi kvindelige præster er jo med til at sprede evangeliet i landet.

Var det ikke for os, ja, så ville der kun være halvt så mange præster og halvt så mange til at komme i kontakt med menighederne.

Man burde i stedet være glade for, at der er nogle, der vil forkynde evangeliet, nogle der brænder for at fortælle, hvem Jesus er, og hvordan troen på ham kan indvirke på vores liv.

Der er et spørgsmål, man ikke kan lade være med at stille, nemlig, hvordan kønnet kan være en vigtigere faktor end forkyndelsen?

Lovprisning af kvinder

Selv om Paulus sagde, at kvinder skulle tie i forsamlinger, så var der jo trods alt mange kvindelige tjenere i oldkirken(Romerbrevet 16), ja, de var faktisk en betydelige grund til menighedernes opretholdelse og videreførelse, og selv Paulus lovpriste dem.

Et andet spørgsmål kunne også være lever man op til det bud, som loven og profeterne hviler på: nemlig, du skal elske Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind, og din næste som sig selv når man vælger at udelukke en præst fra et fællesskab, eller når man føler og også siger, at ens prædikestol er blevet besudlet (som det fremgik i programmet fra Dags Dato), fordi der er en kvindelig præst, der har stået i den.

Jesu syn på sagen

Er det kristendom, og var det mon det, Jesus ville have ønsket?

At der er mennesker, der skal føle sig trampet på og diskrimineret, blot fordi de er kvinder, kvinder der i øvrigt er kristne kvinder, der ønsker, at delagtiggøre andre i hvad kristendommen er, døbe, begrave og være noget for andre.

Debatten vil nok ulme mange år endnu, og det bliver nemt en kamp på ord og halve brudstykker fra Bibelen.

Men lad os ikke glemme, at det ikke drejer sig om det enkelte menneske bag den sorte præstekjole, men om Jesus og det forbillede, han var gennem sit liv.

Et forbillede, der behandlede alle lige og som ikke over- og underordnede nogen.