Uffe's farvel
Sabro Kro klokken 21.50
Uffe Ellemann-Jensen står foran kroen, mens folk i bilerne på Viborgvej er ved at dreje hovederne af led for at få et glimt af den verdensberømte dansker.
Han er vemodig. Godt nok skal han på sommerferie i det nordlige Skotland - det er hans tur til at bestemme, hvor turen går hen - men det har været en speciel aften.
»Det har været en bevæget aften, jeg har været kandidat for 4. kreds i mange år, så det er svært at sige farvel,« siger han, mens fru Alice retter på blomsten i hans knaphul.
Kort forinden har han holdt en farveltale til sin kreds gennem tyve et halvt år. Og i timerne forinden har to mand haft nerverne uden på tøjet, mens de har ventet på medlemmernes dom.
Bilerne har kredset om den smalle parkeringsplads foran Sabro Kro som Peter Plys om honningkrukken.
Der er generalforsamling i Venstres 4. kreds, Århus Vest.
Sabro Kro før klokken 19.30
Fru Alice står sammen med pressens repræsentanter og tripper i gangen foran døren ind til herretoilettet. Vi venter på Uffe, der netop har rejst sig fra middagsbordet efter en gang biksemad.
Et par sekunder går - så går døren op, og ud træder landets tidligere udenrigsminister gennem 11 år - og kredsens folketingskandidat siden 1976.
I knaphullet på den blå blazer sidder partiets symbol - den blå kornblomst, og mens TV-journalisten forbereder ham på de spørgsmål, der minutterne efter vil blive stillet foran de snurrende kameraer, hilser han på gamle bekendte og partikammerater med det smil, der har delt Danmark i to: De, der elsker ham, og de, der elsker ham. På Sabro Kro elsker de ham.
Ved døren ind til salen, hvor den ny kandidat skal vælges, sidder en af partiets byrådsmedlemmer i Århus Byråd, Karen Margrethe Sørensen bag et bord og tager mod penge. Hun får et stort knus af Uffe, der dykker ned i inderlommen for at finde tegnebogen for at betale de 40 kroner, det koster at deltage i generalforsamlingen. Han bliver venligt, men bestemt, bedt om at putte tegnebogen tilbage - han skal ikke betale for at finde ud af, hvem der bliver hans efterfølger.
Sabro Kro klokken 21.00
Da klokken nærmer sig 21.00 kender både han og de andre Venstrefolk svaret, men medlemmerne venter på Uffes farveltale. Og han skuffer dem ikke.
Det bliver til en halv times anekdoter fra livet på Christiansborg, i udenrigspolitik - og på Sabro Kro.
»Tak for alle de år vi har haft sammen. Når jeg ser rundt i salen, ser jeg ansigter, der har været med fra starten. Og når jeg ser mig i spejlet, ser jeg, at I har holdt Jer væsentligt bedre, end jeg har,« siger han, og salen ler.
»Alice har altid sagt, når vi krydser grænsen til 4. kreds: Nu skal du se ordentlig ud, opføre dig pænt og lade være med at køre så hurtigt.«
Så fortæller han om den gang, han i radioen kom til at påstå, at han kunne håndmalke en ko. Og om at han gjorde det.
»Svend Auken har siden sagt, at den ko har været gold lige siden.«
Han når også at fortælle historien om dengang, han på Sabro Kro kom til at tale dårligt om den fodnotepolitik et flertal i Folketinget tvang ham til at føre, da NATO ville opstille Persing 2-raketter i Vesttyskland. Og at der var en journalist til stede.
På parkeringspladsen foran kroen fortæller han om efter-spillet.
»Kromanden fik råd til en ny tilbygning, da han lancerede en Raketplatte til minde om den dag,« siger Uffe.
Og går.