AGF'eren, der blev en ægte østriger

Jørn Bjerregaard har fundet livsmusikaliteten i Wien, som han for mange år siden flyttede til for at blive professionel fodboldspiller, og er to gange blevet årets sportmand i Østrig. Interessen for AGF har holdt sig.

Jørn Bjerregaard var 23 år, da han i 1966 forlod AGF og Århus. Han skulle være professionel fodboldspiller hos Rapid i Wien.

Kursændringen formede hans liv så afgørende, at han i dag i sit forretningsdomicil få minutters gang fra Stephansdom lyder som den livsmusikalitet, der ellers synes forbeholdt de indfødte.

»Jeg er lykkelig for at være her,« siger Jørgen Bjerregaard under dagens hedebølge fra sin plads ved et fortovsbord i skyggen ved det gode spisested Kern's Beisel. Årsagen er ikke mindst den udadvendte form, humoren og den tørre hvidvin. Jeg har mange bekendte og private venner. Vi lever i højere grad »ude«, end man gør i Danmark.

Fritiden er ikke planlagt og organiseret, men improviseret. Vi går på en Heuriger, hvor vi spiser vinbondens gode mad og drikker den nye vin i stedet for at sidde hjemme. I flok tager vi på hygge- og vandreture i bjergene og ser, hvad der sker. Ikke noget med kaffe og kringle på forlænget kro-weekend.«

Topscorer

Salgsdirektøren i Niederösterreichisches Landesreisebüro gik på seminariet, da han afbrød sin uddannelse og solgte sin fodboldkunnen til Rapid for 140.000 kroner.

Den handel fortrød ingen af parterne.

Bjerregaard blev med sin gode teknik, sin tæft for at udnytte chancerne, sin stærke fysik og sine overrumplende ryk topscorer i den østrigske 1. division.

To gange blev han valgt til årets sportsmand i Østrig i en karriere, hvor det menneskelige format blev udviklet sammen med det sportslige.

I 1972 forlængede Bjerregaard det drengeliv, som han siden aldrig har villet opgive. Han skrev ny fodboldkontrakt, denne gang med Rote Husar i Eisenstradt.

I 1976 tog han sammen med sin kone Aase og ægteparrets to sønner Karsten og Kristian tilbage til Århus.

Han fandt sig hurtigt til rette i sin fødeby. Hos FDM gjorde han sine første erfaringer med rejsebureaubranchen, og i AGF blev han træner.

Dansk fodbold befandt sig i skismaet imellem amatørisme og professionalisme, men Bjerregaard var på samme tid kompromisløs og smidig. Rødderne til klubkulturen var dybe, uden at de spærrede for nødvendige forandringer.

Den tidligere tankcenterforward spredte med sin ærlighed og direkte tale frisk luft omkring sig. Spillerne lyttede han til, men kursen var hans egen. Han bragte AGF tilbage til 1. division, men sagde pludselig op for at vende tilbage til Wien.

»Jeg havde det fint i Danmark, men Åse savnede Østrig,« siger Jørn Bjerregaard. »Jeg kaster ikke vrag på Danmark, da jeg trives godt begge steder, og jeg opgiver ikke det ene for det andet.

Vi har sommerhus syd for Århus og nyder at komme hjem enten alene eller sammen med østrigske venner.

Vi tager rundt i Danmark og oplever landet på en ny, mere intens måde, fordi der er tid til at fordybe sig. Til andre tider kommer jeg sammen med østrigske fodboldkammerater. Vi er så mange, at det da er lykkedes at få arrangeret en kamp.«

Østrigske statsborgere

Af praktiske og især uddannelsesmæssige årsager er Karsten (29) og Christian (25) sammen med deres mor blevet østrigske statsborgere.

»Hvordan har du oplevet, at regeringschefer i de 14 andre EU-lande - deriblandt dit eget land - med deres sanktioner mod den nye centrum-højre regering har gjort Østrig til en vesteuropæisk paria stat?«

»Sanktionerne bygger blandt andet på den kæmpemisforståelse, at man kan ramme den østrigske regering uden at ramme det østrigske folk. Østrigerne føler sig dybt krænkede af det traktatlige og moralske overgreb, som sanktionerne er.

De 73 procent af dem har slet ikke stemt på Jörg Haiders højreorienterede parti FPÖ.

Man skal forstå, at Østrig, der i 30 år var ledet af det socialdemokratiske parti (SPÖ), var gået i stå. Socialdemokraterne regerede støttet af de konservative, så magten næsten gik i arv.

Landet blev forvaltet med udbredt kammerateri, privilegier og gensidige begunstigelser i alt fra sygekasser, fagforeninger, bankvæsen og forsikringer til statsapparatet. Alt.

Der var bred uvilje mod systemet, men ingen steder at gå hen med den. Det gav Haider en kæmpechance.

Af de 27 procent, der stemte på Frihedspartiet, kom mindst de 17 fra folk, der blot ville markere en protest mod de gamle partier.

Det havde f. eks. sin virkning, da Haider under en TV-debat pludselig viftede med et stykke papir, der viste, at en ansat i Arbejdskammeret i Steiermark havde en månedsløn på 250.000 Schillinge i et land, hvor gennemsnitsindkomsten er 25.000.

Ikke fremmedfjendsk

Jeg er ikke Haider-vælger, men det er den slags afsløringer i langt højere grad end udtalelserne om beskæftigelsespolitikken i Det Tredje Rige, SS-veteranerne og kritikken af udlændingepolitikken, der har givet stemmer til Frihedspartiet.«

»Er Østrig et fremmedfjendsk land?«

»Under valgkampen blev der her som i alle andre lande med flygtninge- og indvandrerproblemer sagt ubehagelige, undertiden grove ting, men de fremmede, der nu udgør 10 procent af den østrigske befolkning, bliver ikke forfulgt.

Forståelsen for deres situation er betydelig. Den er ikke ændret under den nye regering. Det er for dumt at tro, at østrigerne går i brunt og har nynazistiske tendenser. Kom hertil og se selv. Har du oplevet et Østrig af den art, nej vel? Vi lever i et demokratisk land, en retsstat i respekt for menneskerettighederne.

Den østrigske lovgivning på udlændinge området er liberal i forhold til de lande, man kan sammenligne med. Her har ingen alvorlige episoder været. Ingen mordbrande, optøjer eller overgreb begået af ekstremister, som det er sket i Frankrig, Spanien, Tyskland og andre steder.

Frustration

Kritikere har ikke kunnet påvise brud på menneskerettighederne hverken før eller efter den nye regering. Integrationen er foregået i ro. Man spørger sig selv om, hvad det dog er, at dette land har gjort.«

Bjerregaard fortæller, at det i Østrig er en udbredt opfattelse, at landets socialdemokrater i frustration over, at det lykkedes den konservative Wolfgang Schüssel at danne regering med Frihedspartiet, har ønsket eller ligefrem foreslået sanktionerne.

Et socialdemokratisk komplot altså.

Sanktionerne har nu varet siden 30. januar. Ingen af de 14 regeringsledere har kunnet fortælle, hvad det er, som gør Frihedspartiet nynazistisk. Den østrigske nazijæger, Simon Wisenthal, har da også afvist, at partiet på nogen måde skulle være nazistisk.

»Man kan ikke isolere en demokratisk valgt regering uden at ramme befolkningen,« fastslår Jørn Bjerregaard.

»Konsekvensen af sanktionerne har været små og store. Østrigske skolebørns aftalte besøg i Frankrig er blev aflyst. Det er en ganske alvorlig sag for dem, det går ud over. Andre østrigske børn på besøg i EU parlamentet er blevet mødt med kulde, afvisning og Heil-hilsner, ligesom taxa-chauffører i Bruxelles og Strasbourg ikke vil køre med østrigere.«

De absurde fotoseancer i EU, hvor ministre tilsidesætter ganske almindelig høflighed og vender ansigterne væk fra østrigere eller afviser at hilse på dem, er kun de én side af de 14 regeringslederes aktion mod Østrig og dets folkestyre. Den anden har multikunstneren Peter Ustinov udtrykt med ordene:

»Den, der slår på Østrig for at ramme Haider, rammer også Mozart.«

»Borgmesteren i Århus, Flemming Knudsen, udtrykte ved starten på sanktionerne betænkelighed ved f. eks. at holde vinterferie i Østrig. Holder turisterne sig væk?«

Fortsat turister

»Nej, som du ser, vrimler Wien med turister.

Sådan er det altid. Vi oplevede nogle amerikanske afbud, og østrigere har aflyst rejser til Frankrig. Amerikanerne bliver forskrækkede og ved sjældent noget om, hvad der foregår, men nu er alt igen som før.«

»Hvordan modtager østrigerne forslaget om, at Den Internationale Menneskerettighedsdomstol skal udpege tre vismænd til at undersøge den politiske situation i Østrig?«

»Der spores træthed, en vis resignation og voksende trods. Landet bliver behandlet som en bananrepublik. Behøver vi at finde os i det?

Min gode ven, Erwin Proll, der er Landeshauptmand i Niederösterreich, mente forleden, at regeringen bør overveje at rejse sag mod de 14 regeringer for diskrimination af Østrig. Mange her vil være enige.

Tålmodigheden brugt op

Tålmodigheden synes brugt op. På den anden side er det karakteristisk for Østrig med et kompromis, en blød landing for at få gjort ende på dette vanvid.

I dag er østrigerne mere optaget af den kommende pensionsreform.«

I slutningen af 1960'erne kunne man ikke gå noget steds i Wien sammen med Bjerregaard uden at forårsage opløb. Folk stod i kø for at hilse på ham og få hans autograf.

I dag går man ikke mange skridt, før en eller anden slår ham på skulderen og udveksler hjertelige hilsner med ham.

Han er echt wiener med en accent, der er lige så rullende som den gangart, der afslører den lange lemmedaskers fortid som atlet.

Med kenderens særlige nydelse lader han en chardonnay fra Wachau vederfares retfærdighed.

Ingen tynget mand

Han ligner ikke en mand, der er tynget af, at statsminister Poul Nyrup har medvirket til, at hans kone og sønner er gjort til andenklasses borgere i det fransk/tyske Neuropa. Han er mere optaget af en forestående hyttetur sammen med en halv snes venner.

Det lykkes for Jørn Bjerregaard hvert år at se AGF spille fodbold, men det er sket med mindre og mindre glæde de seneste år.

»AGF har ventet for længe med at ændre stilen,« siger han.

»Spillerne sparker, men spiller ikke fodbold. Den slags fodbold har ingen fremtid.

I dag er de teknisk dygtigere spillere blevet taktisk klogere og fysisk stærkere. Man burde have skiftet træner tidligere, og det er vigtigt at vælge spillere, der moralsk passer til klubben.«

Et par af hans venner dukker op, så der kan blive tid til en ny runde et andet sted, efter at tjeneren har givet et glas med en særlig ædel årgang på husets regning.

Den senest ankomne, der har været med Bjerregaard på fisketur fra Hov, priser de danske lyksaligheder, men mener dog, at Gammel Dansk er en katastrofe.

Sådan trækkes forskellighederne i det, der skulle have været Fædrelandenes Europa, op. Vi spiser papirstynde skinkeskiver med revet peberrod, medens japanerne på Kärtnerstrasse gør bekendtskab med den ægte Sachertorte.

Byen er fyldt med overraskelser. I den kommende uge er der jazz på Staatsoper, hvor Manhattan Transfer og et amerikansk bigband hylder Louis Armstrong. Jazz i operaen - det kommer næppe til at lyde nynazistisk

Selvstændig

Jørn Bjerregaard er længst blevet medindehaver af rejsebureauet på Heidenschuss 2 ved Freyung-pladsen med Schottenkirche. Han synes altid at have tid. Da Michael Hyldgaard, der spillede for AGF i Bjerregaards tid som træner, dukker op, går aftenturen direkte til en heuriger i Perchtoldsdorf med masser af hyggesnak.

Til det gode liv i valsenes by med dens stedsevarende ekko af Habsburgerne, Johann Straus, hovslagene på Den Spanske Rideskole og Biedermeier-perioden hører, at pauser er uden begrænsning.

På kontoret kan ingen præcist fortælle, hvornår "Der Bjerregaard" kommer eller går.

Skal vi drikke Grüner Veltliner eller Blaufränkisch til paprikaosten? Kun det er sagen.

jpaarhus@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen