En god dreng med en kort lunte

En god dreng.

Sådan beskrives han af alle. Nocko Jokovic er venligheden selv, har let til et skævt smil. Men han har også temperament, i øvrigt som de fleste fodboldspillere, der driver det til noget.

27-årige Jokovic er født i Danmark, søn af Vojin og Gordana, som først fik Aleksandar og siden lille Novica. Kaldenavnet blev hurtigt til Nocko.

Familien blev inviteret til landet som arbejdskraft i 1970'erne, og den blev hængende, da drengene begyndte i skole i Silkeborg. I fritiden begyndte Nocko at spille fodbold. Det var han god til. Bedre end de fleste.

Da han var 13 år, valgte han at skifte til AGF. Dengang var Silkeborg IF ikke det helt store, mens mulighederne i den østjyske storby var bedre.

Alle var enige om, at her var et talent ud over det sædvanlige. Godt nok kunne han være lidt doven på banen, men samtidig havde han evnen til at eksplodere på rette tidspunkt. Og hans tekniske færdigheder fejlede intet.

»Diego« råber de øvrige spillere efter ham, når en detalje lykkes. For når Nocko Jokovic er på sit højeste, kan de små skub til bolden lede tankerne hen på verdensstjerne Diego Maradona.

Efter AGF's store sæson i 1996 skiftede Nocko Jokovic til Silkeborg IF. Han boede i den midtjyske provinsby, og de sportslige muligheder så gode ud.

Men på et tidspunkt flammede temperamentet så meget, at lederne i Silkeborg ikke ville ignorere det. En bytur i ferietiden - for fodbold-spillere er det december - resulterede i en anmeldelse for vold og 30 dages fængsel, en straf, der blev eksekveret så hurtigt, at folk i Silkeborg stadig kan undre sig over, at han ikke fik nogle ugers udsættelse. For AGF var midt i en kamp for at overleve i superligaen.

Havde fået en advarsel

AGF kendte betingelserne, da Nocko Jokovic i vinter tiltrådte en tre-årig kontrakt. Der var en risiko for, at spilleren skulle i brummen. Og det kom han.

Fordi han havde ladet sig provokere af en mand på en bar i Silkeborg.

I AGF var holdningen klar: Nocko Jokovic havde fået en advarsel, og han vidste godt, at den ikke ville gå igen.

Forleden dukkede hans navn så op igen. Ikke i forbindelse med politiets døgnrapport over sigtelser eller anholdelser. Men fordi det kom frem - og det gjorde det udelukkende, fordi navnet Jokovic gav genklang - at han havde været indblandet i en episode i en taxa i en sen nattetime efter AGF's sæsonpremiere mod Brøndby.

I et inferiørt land som Danmark, i en lille provinsby som Silkeborg, er begrebet en kendt person vidt. Og alle i Silkeborg ved, hvem Nocko Jokovic er, og vover han sig ud i nattelivet, er han et yndet offer for drillerier. Især efter at han er skiftet til arvefjenden AGF.

Spørgsmålet er så, om han helt skal lade være med at færdes offentligt - eller som en inkarneret AGF'er siger det: »Nocko Jokovic skal om nogen holde sig i skindet«.

En ting ligger fast: Som professionel fodboldspiller er det ikke seriøst at bevæge sig rundt i byen om natten lige efter en kamp, når kroppen skal have hvile. Og da slet ikke på et tidspunkt, hvor formen er ved at være bygget op til det optimale.

Den interne disciplinærstraf klarer de i AGF med en reprimande og muligvis en bøde, og så må Nocko Jokovic og andre af landets fodboldspillere isolere sig i hjemmet, så de undgår at komme i offentlighedens gabestok i tide og utide.

Især, hvis de har en kort lunte.

jesper.engmann@jp.dk