Indblik i KaosHuset

Lad os kalde det KaosHuset. Ikke fordi det er specielt rodet, men fordi der hele tiden - ofte alle døgnets 24 timer - foregår noget, der udefra godt kan se lidt kaotisk ud.

JP Århus stak hovedet indenfor i et forsøg på at finde ud af, hvad der foregår på adressen.

At samle fire af de "bærende piller" i KaosHuset i Mejlgade er noget af et kunststykke.

Arbejde, projekter, nye tiltag, ideer, som skal realiseres, og hurdler, der skal overvindes, tager altsammen tid - især når man ofte går veje, der ikke tidligere er betrådt, og ikke vil gå på kompromis med egne kvalitetskrav.

Men nu sidder de her altså - KaosPiloternes rektor Uffe Elbæk. Frontløbernes frontfigur Jakob Skov, direktøren for KaosManagement Marianne Egelund Siig og manden bag restauranten og "forsamlingshuset" Svineriet, Michael Larsen.

»KaosHuset har haft mange forskellige liv,« fastslår Uffe Elbæk og fortæller, at huset i en af Mejlgades baggårde har forandret sig fra at være en faldefærdig ruin i 1989 til det hus fuld af sjæl og energi, der står i dag.

»I starten bestod huset af en masse små projekter, der i løbet af et år udviklede sig til Fremtidsbiblioteket, Mouse House og Frontløberne,« fortæller Uffe Elbæk og tilføjer, at KaosHuset i dag er et iværksætterhus.

»Vi har faktisk aldrig rigtigt fundet nogen fællesbetegnelse for vores hus,« siger KaosManagements direktør Marianne Egelund Siig, mens hun ammer en af tvillingerne, der i øjeblikket holder hende hjemme på barselsorlov.

»Jeg tror, at der findes en kultur her i huset, som gør, at projekterne får deres eget liv. Til hverdag er der ikke altid det helt store samarbejde mellem de forskellige etablerede institutioner i huset, men vi taler alle det samme "sprog" og kender hinanden,« tilføjer kokken Michael Larsen, som er den, der ofte binder huset sammen med sine kulinariske indslag - og ideer der kommer alle husets brugere til glæde.

»Jeg synes, at det er flot med et hus, der er vokset nedefra. Der er ingen kommunal planlægning med i huset, som har udviklet sig på egne præmisser med de op- og nedture, der følger med,« siger Uffe Elbæk og fortæller, at huset veksler mellem åbne perioder, hvor man "rækker ud" mod omverdenen og det lokale miljø, og så mere lukkede og indadvendte tidspunkter, der skal være med til at professionalisere huset, som i dag består af fagligt "tunge" men økonomisk skrøbelige institutioner.

Farligt hus

»For mange mennesker virker huset "farligt", når de kommer her første gang. Det kan virke uoverskueligt og kaotisk for folk udefra,« siger Michael Larsen, der dog mener, at "faren" driver over, når kursisterne og andre "gæster" har haft hovedet inde i KaosHuset.

»Det er stadig et græsrodshus, vi bor i,« siger Jakob Skov, der mener, at det har taget for lang tid for Kaospiloterne og Frontløberne at vokse fra hinanden.

Han er overbevist om, at man godt kan holde sammen på græsrodsmiljøet, fordi huset består af flere selvstændige enheder, der ikke hele tiden skal gå og spørge hinanden om lov - inden der handles.

»Vi er begyndt at snakke mere sammen i huset. Men vi vil alle noget forskelligt, så vi er ikke konkurrenter,« fastslår Jakob Skov.

»Det her hus har taget "røven" på mig lige fra starten af,« siger Marianne Egelund Siig og tilføjer, at huset bliver ved med at være uforudsigeligt og udfordrende.

Hun siger også, at tanken om at arbejde, om at være sammen og skabe noget stadig er gældende for den ånd, der hersker i Mejlgade 35.

»Jeg håber, at stedet tiltrækker de bedste hjerter og de bedste hjerner i enhver generation,« siger Kaospiloternes kaptajn - Uffe Elbæk - som ikke har nogen problemer med, at der stilles store krav til de mennesker, der vil være og arbejde i KaosHuset - krav der også udelukker mange for at være med.

»Der er mange ting, som kan accepteres i huset. Men sjusk og manglende engagement tolereres ikke,« indskyder Marianne Egelund Siig, der siger, at huset primært sigter på dem, som allerede kan, vil og har lysten og modet til at udfordre livet.

»Man kan ikke forlange, at vi skal bruges til "at samle folk op",« mener Uffe Elbæk og siger, at huset ikke er noget i sig selv.

»Hvis vi ikke hele tiden har folk i huset, der vil give noget af sig selv - så dør miljøet,« fastslår kaptajn Elbæk, mens Jakob Skov tilføjer, at der findes en stor social omsorg for dem, som har deres gang i huset.

Mere Glamour

»Uddannelsen af Kaospiloter er stadigvæk et forsøg i undervisningsministeriet. Vi tilføres blot et halvt tilskud i forhold til andre uddannelser, så vi har brug for ide-rigdom, gåpå-mod og kreativitet,« siger Uffe Elbæk.

»Folk, der kommer her, må tage ansvaret for deres eget liv,« siger Marianne Egelund Siig, mens Uffe Elbæk kalder KaosHuset for en slags "fremtidsfabrik".

»I begyndelse af halvfemserne, da vi overtog huset her i Mejlgade, skulle vi hele tiden tænke i nye strukturer og netværk.

Vi arbejdede udfra den "forventningsøkonomi", der i dag driver den nye verden.

Vi har hele tiden været nogen skridt foran udviklingen, og jeg er da spændt på, hvad KaosHuset er om 10 år,« siger Uffe Elbæk, der mener, at huset i dag også er blanding af handling og eftertænksomhed.

»Huset prøver hele tiden at opfange tendenser og sætte nye standarder,« siger Marianne Egelund Siig, mens der nikkes rundt om bordet.

»Fremtiden skal bringe mere glamour ind i folks hverdag,« siger Uffe Elbæk, inden han rejser sig for at sætte sig tilbage i chefpilot stolen.

Michael Larsens og Svineriets frokost er spist. På vej gennem lokalet vender kaptajn Elbæk sig om og fortæller, at Kaospiloterne som den første uddannelse i verden har fået en etisk ombudsmand - nemlig Else Hammerich.

Han siger også, at det drejer sig om at ændre spillereglerne i den verden, vi lever i - og at det skal ske i en positiv ånd, så dogmatismen ikke får overtaget.

jpaarhus@jp.dk