Casablancas skaber blev stedt til hvile

Septembersolen strålede herligt over Aarhus Domkirke og over den nærliggende Café Casablanca i Rosensgade, da caféens grundlægger og ejer siden 1981, "cafékongen" Jan Rode i går blev bisat ved en smuk ceremoni med deltagelse af op imod 300 mennesker, heriblandt mange repræsentanter fra cafélivet i Århus og København.

Jan Rode var manden, der sidst i halvfjerdserne fornyede cafélivet i Århus ved at indføre den franske café i byen - først med Casablanca og derefter Café Carlton, også i Rosensgade. Han var en ild-sjæl, der lagde vægt på, at det skulle være en oplevelse at gå på café. Derfor skulle caféen se ud som det »jomfruelige forår,« sagde han.

Med i domkirken var blandt de mange andre Torben Olsen fra Café Victor i København, skuespilleren Peter Reichhardt, maleren Hans Kvist, entreprenør Kurt Thorsen, arkitekterne Anne Kvist, Sanne Winther og Jan Fugl og restauratør Per Engbirk, Café Englen.

Højtideligheden var præget af et vældigt blomsterflor og af musik indledt af domorganist Anders Riber med et Bach-præludium - efterfulgt af guitaristen Kaare Norge, der solo spillede "Stairways to Heaven".

Byens lys og livslyst

Kongelig konfessionarius, professor, dr. phil. Chr. Thodberg forrettede i sin egenskab af præst ved domkirken begravelsen af sin sommerhusnabo på Mols med at fastslå, at Århus midtby ved Jan Rodes død har mistet en stor del af sin glans, sit lys og sin livslyst.

»Jan Rodes kærlighed til livet, hans respekt for mennesker uanset hvem eller hvad de var, kombineredes med hans manglende lyst til at vise personsanseelse. Det må i den forbindelse ikke glemmes, at Jan Rode begyndte som socialrådgiver med at beskæftige sig med den vanskeligste af alle opgaver, afvænning af narkomaner.«

Chr. Thodberg tilføjede:

»Rodes sociale interesse for menneskers trivsel prægede også den cafékultur, som vi ikke har for meget af i dette land.«

Thodberg erkendte, at han ikke vidste meget om Jan Rodes forhold til kristendommen:

»Men sæt, at tro er det helt enkelte at være bundet til hinanden, at livets inderste hemmelighed er udsprunget af kraft fra tosomheden. Så kender vi den kraft, som troen udspringer af,« sagde Thodberg, der både citerede forfatteren Poul Henningsens digt til sin hustru om tosomhed og N.F.S. Grundtvigs "Kom i den sidste nattevagt", som forfatteren Klaus Rifbjerg fornylig læste højt med stor bevægethed.

»Jan Rode var grebet af den samme bevægethed, for her spillede tosomheden den samme rolle som kraftkilden i livet. Gud bliver den sidste partner - vi hører ham til, når vi lever og når vi dør,« sluttede Chr. Thodberg, før han lyste fred over Jan Rodes liv og død.

Inden jordpåkastelsen sang Thera Hoeymans akkompagneret af guitaristen Kim Sagild "Solen er så rød, mor", og følget sang en salme, Jan Rode gerne ville synge, "Nu falmer skoven trindt om land".

Afdødes søn, pressefotograf Joachim Rode sagde farvel og »held og lykke på rejsen,» til sin far, og Jan Rodes enke, Mette Margrethe Rode, opsummerede hans liv ved hjælp af alfabetets 28 bogstaver:

»Altid anderledes

begejstret

Casablanca.....«

Så blev Jan Rodes kiste båret ud af domkirken - og det store følge samledes i Casablanca og i festugeteltet overfor til et glas og en sandwich i mindet om Casablancas skaber.

jpaarhus@jp.dk