Da Århus gik egne veje

Århus er delt i to næsten lige store halvdele efter folkeafstemningen torsdag. 51,4 procent, der siger ja til den europæiske fællesvaluta euro, og 48,6 procent, der siger nej.

At Århus på den måde gik sine egne veje og samlet set stemte ja til euroen, mnes resten af landet stemte nej, er i sig selv overraskende. Århus har sammen med de øvrige storbyer i Danmark traditionelt hørt til de mest EU-skeptiske ved tidligere afstemninger om EU-spørgsmål.

En entydig forklaring på, hvorfor århusianerne denne gang skiller sig ud fra det øvrige Danmark, findes ikke. Men der er mange bud.

»Det er især de unge, der siger ja, og Århus har som universitetsby mange unge studerende,« lyder et bud.

»Befolkningssammensætningen ænderer sig hele tiden i Århus,« lyder et andet bud.

»Beskæftigelsen i Århus er højere end andre steder i landet,« er et tredje bud.

Lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, valgforsker Ole Tonsgaard, ved det heller ikke sikkert.

»Én af forklaringerne kan være, at mange århusianere har flexlån og har været bange for at renten ville stige som konskvens af et nej,« siger Ole Tonsgaard.

Samtidig peger den århusianske valgforsker på, at der altid vil være enklaver af henholdvis ja- og nej-sigere i en kommune.

Det forholdsvis snævre Århus-resultat dækker da også over store forskelle mellem de enkelte kredse og mellem de enkelte valgsteder.

Det århusianske ja blev først og fremmest sikret i Østkredsen og Sydkredsen, og det er der for så vidt ikke noget overraskende i. Heller ikke i at valgdeltagelsen i netop disse to kredse var højest med 88 procent i Østkredsen og 88,8 procent i Sydkredsen.

Disse to kredse rummer de kendte velhaverkvarterer i henholdsvis Risskov og Skåde, og det er da også her, at ja-procenterne er højest i hele kommunen.

På Strandskolen i Risskov var det 63,5 procent, der stemte ja, og på Skåde Skole var ja-procenten 64,9.

Mere overraskende er det, at også Århus Midtby på de store afstemningssteder i Rådhushallen, Skt. Anna Gade Skole og Samsøgade Skole stemte klart ja til euroen. Ja-procenten var alle tre steder over 55.

Endnu mere overraskende er det, at vælgerne i valgdistrikt Skovvangskolen i Århus Nord torsdag brød med landstendensen og stemte ja med 51,7 procent ja-stemmer. Netop her har EU-modstanden tidligere haft det godt.

Én forklaring er, at valgdistriktet ved denne afstemning er blevet delt op i tre distrikter, og mens der var så godt som dødt løb på det ene af de nye valgsteder, Katrinebjergskolen, var nej'et kommunens absolut største i det andet, nye distrikt, Vorrevangskolen, med hele 65,2 procent nej-stemmer.

Slog man igen disse tre distriker sammen til ét, ville det samlede resultat være et nej på 52 procent.

Også i Søndervangen i Viby er euro-modstanden massiv. Her stemte hele 63 procent af vælgerne nej til den fælles valuta.

Manglende visioner

Samlet blev resultatet et nej - 53,1 procent stemte nej mod 46,9 ja-stemmer. Forklaringen på det ligger ifølge lektor Ole Tonsgaard i ja-sidens manglende visioner for fremtidens europæiske samarbejde.

»Afstemningen har for vælgerne handlet om for eller i mod Europas Forenede Stater, og ja-siden har dummet sig ved i stedet at gøre det til en afstemning om velfærdstaten. Ja-siden har ikke formået at sige, hvor grænsen går for udviklingen i EU, og det har gjort det let for nej-siden at spille på billedet af Europas Forenede Stater,« mener Ole Tonsgaard, der bruger et billede fra fodboldverdenen til at forklare, hvordan valgkampen er forgået.

»Nej-siden kunne have vundet endnu større, men valgte i stedet at spille norsk fodbold. Hver gang bolden kom op på deres banehalvdel, blev den sendt tilbage til ja-siden, der scorede selvmål.«

michael.schroeder@jp.dk

henrik.olesen@jp.dk