Gud er svær at nå på normeret tid
Hårdt sprog-pensum og tidskrævende personlig afklaring er årsager til lang studietid, fortæller teologi-studerende, som skal læse i ni år. Teologerne bruger i gennemsnit otte år på studiet, der er normeret til seks år.
Stud. theol. Anni Albæk vil gerne være præst, og det har hun vidst, siden hun var i praktik hos en domprovst i 9. klasse. Hun startede på teologistudiet på Aarhus Universitet i 1997 - kun 20 år gammel, men med masser af gåpåmod og lyst til at lære mere om Gud og kristendommen.
I dag, fem år senere, er hun blevet meget klogere - ikke bare på Gud, men også på, hvad det egentlig vil sige at læse teologi.
»Når man begynder på teologi, så har man nok en meget naiv forestilling om, at man skal ind for at lære Bibelen at kende og få svar på nogle spørgsmål om kristendommen. Men faktisk bruger man jo de første tre år på at lære græsk og terpe hebraiske verber. Og det kan godt virke chokerende på mange,« siger Anni Albæk.
Svære sprogproblemer
Netop sprogfagene græsk, latin og hebraisk volder de studerende store problemer. Anni Albæk har ligesom mange af sine studiekammerater prøvet at dumpe til de svære eksamener og har således været tvunget til at starte forfra på fagene. Hun mener, at chokket over bl.a. sprogfagene hænger sammen med mange af de studerendes misforståede forventninger til studiet.
»Grunden til at studerende bliver chokerede over kravene på teologi er, at mange blot anser studiet for at være et middel til at nå det egentlige mål - nemlig det at blive præst,« siger Anni Albæk.
Derfor er det ikke altid, at de studerende er klar over, hvad de går ind til, mener hun.
Studieleder ved Teologisk Fakultet på Aarhus Universitet, Ole Davidsen, kan godt nikke genkendende til den forklaring på den lange studietid, der i Århus gennemsnitligt er næsten to år længere end den normerede tid på seks år.
»Mange af vores studerende søger ind på teologi af personlige grunde og glemmer i den forbindelse at tænke over, at det rent faktisk er et universitetsstudium, som de har søgt,« siger Ole Davidsen og tilføjer, at man fra studieledelsens side gør meget for at orientere nye studerende om studiets forløb og krav til eksamen.
Alle kommer ind
Der er i øjeblikket frit optag på teologi i Århus, og det er med til at skabe dels en lang studietid og dels et højt frafald, mener Ole Davidsen.
Forlænger studietid
»Vi må derfor nøje overveje, om ikke det var en idé at droppe det frie optag og lave en grænse, hvor folk skal have for eksempel minimum otte i snit fra studentereksamen for at kunne læse teologi,« siger han, men understreger dog, at der skam også er studerende med snit på under otte, som har gennemført det krævende studium med gode resultater.
Anni Albæk ved godt, at hun efter den normerede studietid egentlig burde være færdig som teolog til næste år. Men det bliver hun ikke. Hun ser dog ikke dette som noget problem.
»Jeg har planlagt at blive færdig som teolog om fire år. Til den tid vil jeg have læst i ni år, men det har jeg ingen problemer med. Jeg er ikke parat til at arbejde som præst på nuværende tidspunkt,« siger hun og fortsætter:
»Teologi er ikke bare et studium, hvor man skal tilegne sig noget viden - man skal i høj grad også tage stilling til den viden og finde ud af med sig selv, hvor man står i forhold til de mange forskellige retninger, der er indenfor teologien. Og det er ikke altid muligt at gøre på de seks år, som studiet er normeret til,« slutter hun.