Fodbold: John Stampe tilbage til Aabyhøj
Efter fyringen som AGF-træner vender John Stampe tilbage til Aabyhøj. Men AGF betaler hans løn i halvandet år endnu.
John Stampe læner sig ind over bordet, hvor der står en enlig kaffekop. Til gæsten. Selv drikker han ikke den mørke substans, og det kan smages på hans bryg, som står og koger videre ude på maskinen i køkkenet.
Udover teenagedatteren Nanna og hans mor, som er kommet for at rydde en anelse op i huset på Capellavej, er han alene hjemme. Klædt i grå bukser og en mørkeblå pullover. Kun sutskoene antyder, at han ikke skal på arbejde. Så Nana får lov til at tage bilen i skole.
I det tidlige forår 2002 blev John Stampe sat fra bestillingen i sit drømmejob som superligatræner i AGF. Og i endnu halvandet år får han løn fra aktieselskabet, som driver fodboldforretningen.
»Jeg har det fint med klubben, og det har jeg haft hele tiden. Det er ikke sådan, at jeg holder mig væk, jeg kommer jo og spiller på old boys-holdet. Der skete lidt mærkelige ting ved fyringen, men det er et overstået kapitel. Arkitekterne bag havde det hele klar, og det skal man have, når man gør sådan noget. Dengang følte jeg en kolossal skuffelse. Men det gik stærkt. Bom, bom, bom, så var det overstået,« siger John Stampe og slår knoerne i bordet.
Fotografisk hukommelse
John Stampe har en nærmest fotografisk hukommelse, og man fornemmer, at det ikke just er noget, der sætter bagmændene bag fyringen i et særligt godt lys. Ordret kan han gengive, hvad de enkelte personer sagde, og hvad han selv svarede, den dag han blev kaldt til møde med et punkt på dagsordenen: Han skulle ud.
Detaljerne vil han ikke slippe denne vinterdag i villakvarteret nogle få hundrede meter fra AGF's anlæg. Tæt på. Og så alligevel langt væk.
»Lige nu er det som at opholde sig i en lille glaskuppel. Jeg har håb om, at der jobmæssigt sker noget snart, for der er ingen tvivl om, at jeg ønsker at finde en løsning med AGF, og det tror jeg også klubben ønsker,« siger fodboldtræneren, som hver gang, han påtager sig et stykke ulønnet arbejde - som for eksempel TV-kommentator - får modregnet honoraret i lønudbetalingen fra AGF.
Faderens klub
Klubber fra 1. og 2. division har henvendt sig, men kontakterne er ikke kommet videre. Derfor har han valgt at sige ja til et trænerjob i Aabyhøj IF. Tilbage til rødderne i den klub, som hans afdøde far, Peder, var synonym med.
»De spiller i jyllandsserien, så det er amatører på et lavere niveau end AGF. Men glæden ved at træne er den samme. Vi skal blive bedre fra søndag til søndag. Jeg kunne godt mærke, at jeg lige skulle ryste fyringen af mig, inden jeg skulle tilbage til fodbolden. Men det har stor betydning for mig, at det er i Aabyhøj, jeg begynder igen,« siger John Stampe, som er vokset op i bydelen og i klubhuset på Søren Frichsvej.
»Det er jo ikke sådan, at jeg ikke kan finde rundt i klubhuset,« griner han.
I 37 år opholdt Peder Stampe sig i Aabyhøj IF, heraf som stadioninspektør i 21 år, mens fru Stampe stod for iskiosken.
»Jeg husker, da de byggede klubhuset i 1969. Da jeg var dernede for nylig stødte jeg ind i Jette og Thorkild, FC Århus-målmand Henrik Bundgaards forældre, og så satte vi os ud i køkkenet og grinede lidt. Jeg har jo spillet fodbold med alle lederne i klubben, da jeg var lille,« fortæller John Stampe, som frekventerede Aaby Skole på den anden side af vejen.
Det var dengang, porten ind til skolen blev knaldet i præcist kl. 8.00 om morgenen, og det var ikke altid, lille John nåede indenfor. Det gav en sveder.
»De hobede sig op, de svedere, for jeg kom aldrig til dem,« siger John Stampe.
Autoriteter har aldrig været John Stampes stærke side. Han har altid dannet sig sin egen holdning.
»Jeg skal ikke presses ud i noget,« lyder det med fast stemmeføring.
Mellem erindringsglimtene rejser han sig og går ind på kontoret for at tale i mobiltelefon. Som tidligere shippingmand på Århus Havn har John Stampe stor ekspertise og i en fjern kinesisk provins sidder en kollega fra Østen og skal have lidt gode råd.
Gode råd på engelsk
Dem får han på engelsk med århusiansk dialekt, men meningen er ikke til at tage fejl af.
John Stampe har aldrig været bange for at tage fat, og det gjorde han også, da han blev hyret i AGF. Der skulle arbejdes til træningen og tonen var langtfra urban og tilpasset unge danske mænd, der ikke kunne kapere svulstigt sprog og en direkte tone.
Med Marc Rieper ved sin side som assistent skulle AGF lukke af i forsvaret, og det var først og fremmest dér, parret satte ind med et spinkelt spillermateriale, som skulle tilføres hårdhed i form af to irske terriere fra Celtic.
I den første sæson holdt John Stampe AGF i superligaen. Den anden nåede han ikke at fuldføre, tøjlerne blev taget fra ham efter 0-0 mod Vejle på Århus Stadion.
»Jeg synes holdet har gjort det fint i efteråret. AGF har jo otte point flere end sidste efterår på samme tid. Men det er en skavank at tabe til de klubber, der er placeret i samme lag. Jeg så 2-4 nederlaget på TV, og da var AGF ikke i nærheden af at vinde. Ser man isoleret på det, så er der lukket 33 mål ind. Så forsvaret skal stabiliseres. Ellers bliver AGF ikke tophold,« mener fodboldtræneren.
Top-fire urealistisk for AGF
»Herhjemme er det vel kun FC København og Brøndby, som har mere presse end AGF. Århus er landets næststørste by med et flot stadion, og det er klart, at en klub som AGF er under pres. Der er store forventninger, traditioner og historie. Men det er urealistisk at tale om en placering blandt de fire bedste. Der er mange gode unge mennesker, og med et mere stabilt forår kan holdet sagtens rykke nogle pladser op i tabellen, det er jeg ikke i tvivl om. Men man skal også se på, at siden april er der kommet ti nye spillere. Så er det klart, at forventningerne er større,« understreger John Stampe, hvis devise er, at folk vil se vindere.
»Indiskutabelt. Selvfølgelig vil man også se flotte mål. Men det er cifrene på måltavlen, der tæller. Alt andet er ligegyldigt. Jeg hæftede mig ved, at både AB's og Køges træner sagde, de var skuffede over FC København, som vandt 1-0 over begge klubber. For FCK-træner Hans Backe er det totalt ligegyldigt at blive klandret for dårlig underholdning i de kampe. Lige efter spillede FCK mod AaB, hvor de var i mosen, men spillede 1-1. FCK fik altså syv point i de tre kampe, de scorede tre mål og lukkede et ind. Topklubber har topledelse,« siger John Stampe.
Om nogle uger tager han på ny fat på træningsbanen. Denne gang på et lavere plan i en af de klubber, som er med til at skabe nye talenter til de bedste hold.
»AGF er de største«
»AGF er de største, og vil altid være det. Jeg kan da godt se, at et samarbejde mellem AGF og FC Århus kunne være gavnligt. Klubberne kunne udveksle spillere for et halvt eller helt år ad gangen. Men går de sammen, danner det grobund for en tredje topklub i byen, som tager de spillere, der kommer i overskud. Det kunne godt være Brabrand IF, som jeg ikke vil udelukke spiller i 2. division fra efterårets start. Det ville være særdeles godt for byen. Man skal bare huske, at fusioner og overbygninger ikke skaffer flere spillere. Man skal kun arbejde sammen, hvis begge parter får noget ud af det. AGF har tidligere arbejdet sammen med Horsens, hvor både Lars Windfeld og Mads Rieper spillede i en kortere periode til nytte for både Horsens og AGF, som fik bedre spillere tilbage,« forklarer John Stampe.
Mobilen dutter igen. Det er den kinesiske shipping-mand. John Stampe lytter og forklarer. Tid har han nok af denne vinter.
Først 25. januar begynder han på et nyt job, nede hos rødderne i Aabyhøj.
»Det er vist en lørdag,« bemærker han.
Og har man tabt, er det på træningsbanen, man skal rejse sig. Det ved John Stampe alt om.