Stampe tilbage i barndomsklubben
Det var en veloplagt John Stampe, der i går genoptog trænerkarrieren i barndomsklubben Aabyhøj.
»Ja det er godt drenge, det er sgu bedre end at være på danseskole!« råbte en veloplagt John Stampe, der tydeligvis nød at være tilbage i trænerrollen, da han i går sendte Aabyhøjs jyllandsseriespillere gennem små hinkeøvelser på grusbanen.
»Det er fedt at være i gang igen,« udbrød træneren med et kæmpe smil og lignede en glad lille dreng, som han stod der i sin nye træningsdragt med overdel i størrelse XL og medium bukser.
For et år siden blev han fyret i utide fra drømmejobbet som superligatræner i AGF, og fra denne sæson er han vendt tilbage til rødderne i barndomsklubben Aabyhøj, som hans afdøde far, Peder Stampe, var synonym med i mange år. Hele ungdommen havde John Stampe selv sin gang i det murstensrøde klubhus på Søren Frichsvej, og i klublokalets historiske afdeling bringer billeder af en ung John Stampe på danmarksserieholdet årgang 1974-76 uværgeligt historiefortælleren frem i den tidligere AGF-sweeper.
Fantastisk sammenhold
»Der har altid været et fantastisk sammenhold i klubben, som jeg aldrig har oplevet andre steder. Da jeg selv spillede her, var klubhuset et samlingssted for de lokale, der lagde vejen forbi klublokalerne på aftenturen. Mændene fik en pilsner, fruerne en kop kaffe og så gik snakken. Selv om det er et par år siden, så ved jeg at fællesskabet og sammenholdet i klubben stadig er helt unikt. Det er klubbens største styrke, og den skal vi udnytte,« beretter John Stampe.
Den tidligere superligatræner har lavet en etårig aftale med Aabyhøj, men er stadig kontraktlønnet af AGF, der derfor indkasserer trænerlønnen fra jyllandsserieklubben.
Jobbet som serietræner virker umiddelbart ikke så glamourøst for en træner, der har været med på topplan, men så længe der er to hold på banen og point på spil, er John Stampe klar.
»Fodbold er en passion for mig. Jeg har det i blodet, og så er det ligegyldigt hvilket niveau man er med på. Men det er da klart, at betingelserne er anderledes som jyllandsserietræner end som superligatræner, og det må jeg sørge for at justere mig ind efter. Når en spiller ringer og melder afbud til træning torsdag eftermiddag, fordi konen er til møde, og barnet skal hentes i børnehaven, så skal jeg sige okay, men husk der er kamp på lørdag,« fortæller John Stampe.
Ambitioner på hylden
Omvendt kræver træneren også en indsats, når træningen først er i gang.
»Fodbolden må vige engang imellem i en serieklub, men når vi arbejder, så kræver jeg en koncentreret indsats ned i mindste detalje.«
Der er ingen tvivl om, at den 45-årige fodboldpersonlighed glæder sig til sæsonstarten, og foreløbig er ambitionerne om endnu et job som elitetræner lagt på hylden.
»For mig drejer det sig i første omgang om at komme i gang igen. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde bliver superligatræner igen. Lige nu har jeg ikke lyst til det, men man kan aldrig vide i denne her branche,« smiler John Stampe
Han kender endnu ikke den spillertrup, som han skal arbejde med i de tre ugentlige træningspas, og derfor er de sportslige ambitioner ikke helt på plads.
»Vi er alle enige om, at klubben sagtens kan klare en oprykning uden at klubbens sjæl forsvinder.
Når vi har spillet den første kamp, så er målet at vi bliver bedre i den næste. Målet må være, at vi spillemæssigt går frem fra kamp til kamp. Hvis vi kommer i oprykningsfare, så tager vi det med, men nedrykning gider vi ikke spille med om,« fastslår John Stampe.
Et scoop for klubben
I klubben er man lykkelig for, at John Stampe tog imod trænerjobbet for de grønblusede spillere.
»Det er et scoop for os at få en personlighed som John Stampe til klubben. Det er vi meget glade for. Vi ved at han dumper lige ind i det sociale liv i klubben fra dag ét, og det er meget vigtigt for os, at klubbens førstehold er en naturlig del af klubben. Det er jo heller ingen hemmelighed, at John helt sikkert vil trække nogle spillere til klubben,« fortæller Ole Fischer, der er fodboldformand i Aabyhøj.
I går var det dog mest gamle holdkammerater og bekendte, der kom for at hilse på træneren til den efterfølgende suppe i klubhuset.
»Men selvfølgelig er alle spillere velkomne i klubben, sådan har det altid været. Men hvis man vil spille i Aabyhøj, skal man ikke bare gøre det, fordi John er træner. Man skal gøre det fordi, at Aabyhøj er en skide hyggelig klub,« fastlår Aabyhøj-træneren.