Den glemte ghetto
Mens Gellerupparken og Bispehaven er løbet med al opmærksomhed, har Rosenhøj udviklet sig til en social ghetto, hvor over 70 pct. af beboerne er på overførselsindkomst.
Til højre ved DK-tanken på Søndervangs Allé, over for Kvickly X-tra på Ringvej Syd, ligger et område, der på mange måder er lukket for omverdenen.
Vejen ind i boligområdet Rosenhøj er også den eneste vej ud. Med andre ord kommer man kun herind, hvis man har et ærinde.
Området har desuden i årevis fyldt minimalt i bevidstheden hos byens borgere og politikere. De 27 betonblokke har ifølge Boligforeningen Århus Omegn, der administrerer lejemålene, ikke for alvor kunnet konkurrere om opmærksomheden mod Gellerupparken og Bispehaven. Mens disse områder er løbet med millioner af kr. til boligsociale tiltag og kvarterløft, ser betonen stadig lige trist ud i Viby. Det med opmærksomheden blev der imidlertid med et slag lavet om på, da 30-40 unge i weekenden med de værste optøjer i flere år satte Rosenhøj på bykortet
»Vi er ikke glade for situationen, men omvendt har politikerne nu fået øjnene op for, at der er behov for en omfattende boligsocial indsats herude. Vi har i årevis forsøgt at trænge igennem, men det har desværre været umuligt. Nu håber vi, at politikerne står ved deres udtalelser om flere midler til Rosenhøj,« siger forretningsfører Leif Jensen.
60'ernes svar på typehuset
De 27 betonblokke - 4 etager i hver og 836 lejligheder i alt - er i perioden 1967-1970 afsat snorlige efter verdenshjørnerne. Selve byggeriet er den almene sektors svar på typehuset: Nøjagtigt denne model genfindes i de fleste boligforeninger landet over.
Betonen er grå og pletvist beklædt med plader i mørkgrønne og brunlige nuancer. Det er den ægte vare, bygningerne står stort set som de er opført, ikke noget med glaskarnapper, altaner og mere livlige farver.
Boligselskabet søgte ellers allerede i 2003 Landsbyggefonden om midler til modernisering og renovering. Svaret kom i år: Det kan tidligst komme på tale i 2009. Håbet var, at et kvarterløft kunne være med til at vende den uheldige udvikling, som området er inde i.
Mens danske arbejder- og funktionærfamilier i begyndelsen stod i kø for at sikre sig en af de nye, rummelige 5-værelses lejligheder med moderne bekvemmeligheder som ekstra stort køleskab og opvaskemaskine, har beboernes profil i dag ændret sig markant. Ved den seneste opgørelse fra 2004 var 72 pct. af beboerne på en eller anden form for overførselsindkomst. Andelen af tosprogede familier er også kraftigt stigende, så denne gruppe nu bor i 30 pct. af lejlighederne og udgør 40 pct. af beboerne.
Boligforeningen har kun ført denne statistik i halvandet år, men tendensen er klar. Fra at have været et område med primært danske familier, som var i beskæftigelse, er både arbejdsløsheden og andelen af flygtninge og indvandrere på vej i vejret. Danske familier rykker ud af lejlighederne, og familier med anden etnisk baggrund end dansk flytter ind. En undersøgelse viser, at de hyppigste årsager til fraflytning er utilfredshed med den lokale skole, utryghed og for megen larm.
Flest afghanere og somaliere
Mens der bor mange palæstinensere i Gellerupparken, er de største grupper i Rosenhøj afghanske flygtninge, somaliere og tyrkere.
Deres børn hører ligesom børnene fra Søndervangen og Kjærslund til på Søndervangskolen, som nu er oppe på 76 pct. tosprogede børn mod 70 pct. i fjor.
Efter skoletid kan de blandt andet hænge ud i Klubben, som holder til i bunden af Rosenhøj. Her er fem smadrede ruder plastret til med blå og gul tape. Weekendens optøjer gik ikke kun ud over butikkerne i Rosenhøj Centret. Et par drenge kigger nysgerrigt ud gennem ruderne, da en politibil kører op foran institutionen. Betjentene går ind og hilser på børn og personale, der tydeligvis kender dem. Besøget er blot en del af den rutinemæssige patruljering, som efter weekenden er blevet intensiveret.
Stigende problemer med unge
Regnen holder de fleste beboere inden døre. De, som JP Århus taler med, fortæller samstemmende om stigende problemer med unge, der begår hærværk, kører stærkt på knallert og er både truende og provokerende. Ingen har lyst til at få deres navn i avisen.
Politiet og de sociale myndigheder blev i begyndelsen af året opmærksom på, at 10-12 meget utilpassede unge fik deres tid til at gå med at ryge hash, begå kriminalitet og terrorisere beboerne i området. Før da blev Rosenhøj betragtet som et roligt kvarter. En målrettet indsats fra februar til april bar tilsyneladende ikke frugt, da nogle af de samme unge nu mistænkes for at være den hårde kerne i weekendens optøjer.
Nu håber myndighederne, at blandt andet ansættelsen af to boligsociale medarbejdere, der skal operere fra en lejlighed i Rosenhøj, kan dæmme op for problemerne.
Boligforeningen håber desuden på, at den nye fokus på Rosenhøj kan bane vejen for planerne om bogstaveligt talt at lukke området op. Tanken er at splitte Rosenhøj op i tre dele, som kan nås med nye tilkørselsveje. Nogle af lejlighederne skal nedlægges, så der bliver plads til liberalt erhverv og måske et ældrecenter.
»Tiden er løbet fra socialt boligbyggeri af denne type. Området er alt for lukket. Det skal gøres mere attraktivt og åbent for omgivelserne, hvis vi vil ændre på beboersammensætningen,« siger Leif Jensen.