Europæisk museumssucces til Den Gamle By vil være »en øjenåbner for Christiansborg«

De havde siddet ranke på stolene og klappet ad de andre.

På scenen blev den ene specialpris efter den anden uddelt til museer fra hele Europa. Der var blandt andet dem, der havde udmærket sig inden for bæredygtighed, og dem, der havde skabt spektakulære nye udstillinger. Blandt konkurrenterne var museer med store ambitioner og resultater.

Julie Rokkjær Birch havde ikke skrevet en takketale.

»Jeg ville ikke jinxe noget. Helt ærligt havde jeg ikke turdet tro på det,« siger hun.

Men da formanden for European Museum Forum begyndte at læse motivationen op til hovedprisen, European Museum of the Year Award, kunne hun alligevel ikke undgå at bemærke de mange spor. Der blev talt om bykultur, samfundsrelevant og “open air”.

Sammen med to kolleger sad direktøren for Den Gamle By i den store sal i Bilbao.

»Vi turde ikke rigtig kigge på hinanden. Men så sagde de: Den Gamle By.«

Det næste hun husker, beskriver hun bedst som et slags følelsesmæssigt blackout.

Filtret sammen i kram bevæger de sig gennem de smalle gangarealer mellem rækkerne og op mod scenen som en sammenklumpet, menneskelig dej.

»Jeg husker, hvordan vi er fuldstændig elektriske og oppe at køre. Følelserne tager simpelthen over i sådan en situation. Man er bare gennemglad,« mindes Julie Rokkjær Birch.

Efter mere end 100 års historie er Den Gamle By netop blevet kåret som årets europæiske museum – en pris, som gives for nytænkende approach til museumsdrift.

Og det hører sig da også til sjældenhederne.

Faktisk er det kun tredje gang, et dansk museum modtager prisen, siden den første gang blev uddelt i 1977.

Byen i byen

For mange aarhusianere er Den Gamle By ikke først og fremmest et museum.

Det er også et sted, hvor man går tur med bedsteforældrene i julen. Hvor man tager børnene med til ægge-maling i påsken, og hvor man mødes til kaffe og køber rugbrød fra bageren. Den officielle turist- og erhvervsorganisation for Aarhus Regionen, Visitaarhus, nævner sågar Den Gamle By som et oplagt date-sted.

»Jeg plejer at kalde det for byen i byen,« siger Julie Rokkjær Birch.

Netop den rolle er en del af forklaringen på, at Den Gamle By skiller sig ud. Museet er ikke alene et sted, man besøger for at lære noget, men også en del af Aarhus’, selv Danmarks egen selvforståelse.

»Museet har en helt særlig evne til at være noget for os alle.«

Ifølge direktøren tror turister ofte, at de er gået ind i den ældste del af byen. Men Den Gamle By er i virkeligheden alt andet. Det er en sammensat og konstrueret købstad med bygninger hentet fra hele landet og fortællinger, der spænder over 400 års dansk hverdagsliv baseret på kilder, forskning og genstande.

Det greb var faktisk revolutionerende allerede ved museets grundlæggelse.

Da grundlægger Peter Holm i begyndelsen af 1900-tallet fik idéen til at flytte og bevare historiske bygninger og samle dem i Botanisk Have, blev han mødt med skepsis fra museumsverdenen. Kritikere mente nemlig, at autenticiteten gik tabt, hvis et hus blev flyttet eller dele af det måtte udskiftes.

Men for Peter Holm var oplevelsen af helheden vigtigere. Og den tanke lever videre i dag, understreger Julie Rokkjær Birch.

»Den Gamle By har fra starten været båret af en særlig ånd, hvor historisk viden, erindringer og fantasi smelter sammen. Det er netop i det spændingsfelt, magien opstår. Det særlige opstår, når den treenighed mellem kilder, erindringer og fantasi er i balance,« siger hun.

Samfundets lunger

Den Gamle By er i dag Danmarks næstmest besøgte museum efter Louisiana. Men Julie Rokkjær Birch mener ikke kun, at museets betydning alene kan måles på antal besøgende gæster.

Museer er nemlig kun blevet vigtigere institutioner i en tid, hvor autoriteter udfordres, og hvor fælles referencerammer er under pres, lyder det.

Hun nævner et begreb, som hun har taget med hjem fra konferencen i Bilbao: Civic lungs, der bedst oversættes til ’samfundets lunger’.

»Vi går måske ikke så meget i kirke længere. Så hvad er det, vi mødes om? Hvad er det, der samler os? Den Gamle By er et fælles hjem for en fælles identitet. Vi er en spejling af det samfund, vi kommer fra.«

Museet arbejder derfor også bevidst med begrebet flerstemmighed. Historien skal ikke kun fortælles med én autoritativ stemme, men gennem forskellige erfaringer og perspektiver.

Derfor findes der 400 års hverdagshistorie med for eksempel fortællinger om en regnbuefamile, et kollektiv, en grønlandsk studerende og fremmedarbejdere.

»Man går ind i et hjem og opdager, at det jo bare er et hjem som alle andre. Så bliver det menneskelige større end kategorierne, og mange fordomme forsvinder af sig selv,« siger hun og supplerer:

»Vi bliver altså hele tiden klogere på historien, som vi også hele tiden ser på nye måder. Den nysgerrighed har altid kendetegnet Den Gamle By.«

Mere end blot nationalt

Prisen fra Bilbao bør ifølge Julie Rokkjær Birch få Christiansborg til at rette blikket mod Den Gamle By. I den nye museumsreform er Den Gamle By nemlig ikke kategoriseret som et internationalt museum og får derfor et lavere tilskud end for eksempel de øvrige store museer i Aarhus. Og det undrer hende.

»Jeg synes, det svarer til at sige, at Akropolis ikke er internationalt, fordi det er græsk.«

Hun mener, at museets tyngde og den danske kulturhistorie rummer en international appel, som politikerne undervurderer.

»Fortællingen om det danske frisind og udviklingen af velfærdsstaten interesserer mennesker langt uden for Danmarks grænser. Når man rejser, vil man jo gerne forstå det sted, man besøger. Hvorfor blev Danmark det land, det er i dag? Det viser Den Gamle By som ingen andre.«

Ifølge Julie Rokkjær Birch er netop den interesse blevet bekræftet af Europas museumsverden.

Prisen er derfor ikke kun en hæder til Den Gamle Bys medarbejdere og den nytænkende måde, vi driver museum på, siger hun. Den er også en påmindelse om, at dansk kulturhistorie kan have international gennemslagskraft.

Og måske en anledning til at gentænke, hvordan man herhjemme ser på museets rolle?

»Jeg håber, at det her kan være lidt af en øjenåbner for Christiansborg.«

Kun lige begyndt

Mandag morgen efter hjemkomsten fra Bilbao samlede Den Gamle By medarbejderne til champagne og kransekage. Prisen skulle selvfølgelig deles med museets mange medarbejdere.

For Julie Rokkjær Birch ser sejren som kulminationen på mere end et århundredes arbejde.

»Prisen er først og fremmest medarbejdernes og de frivilliges. Men den tilhører også alle dem, der har bygget Den Gamle By op før os,« siger Julie Rokkjær Birch.

Den guld statuette af Henry Moore står nu låst inde i pengeskabet i Aarhus og kommer snart frem i lyset på museet. Den vejede omtrent 10 kilo og gav anledning til en lettere absurd passage gennem sikkerhedskontrollen i lufthavnen.

»Den står nu som en konstant påmindelse om, at vi hele tiden må forny os med historien for øje, række ud til samfundet og lade det præge vores måde at tænke på«.

Faktisk arbejder museet allerede med nye formater som aftenåbninger under overskriften Den Gamle By Night, historiske debataftener om nutidens kriser og eksperimenter, hvor unge lever uden mobiltelefoner i et kollektiv fra 1974 for at spejle deres egen tid i fortiden.

»Vi er kun lige gået i gang,« siger hun.