Fortsæt til indhold
Aarhus

Befærdet vej spærres flere aftener i træk – sådan påvirker Northside 2026 trafikken i Aarhus

Mellem 4. og 7. juni spærres Åhavevej i aftentimerne.

Torsdag smækker Northside igen portene op på Eskelunden i Aarhus.

Det betyder mange mennesker – og cykler.

Det foregår i overvejende grad via krydset Marselis Boulevard/Skanderborgvej og ud langs Åhavevej, hvor der er plads til hele 25.000 cykler tæt ved indgangen – der i år er rykket tættere på Aarhus.

Åhavevej er den absolut mest belastede strækning, og det var da også ved at gå grueligt galt under debuten i Eskelunden i 2022.

Dengang var der flere farlige episoder, hvor fulde festivalgængere tumlede rundt på Åhavevej, imens bilerne kørte på den firesporede vej.

Derfor blev vejen dels indsnævret, flere sikkerhedsforanstaltninger blev sat op, fartgrænsen røg ned og på i de sene nattetimer blev vejen helt spærret.

Siden har Åhavevej været spærret i de sene nattetimer – og det er også tilfældet i år.

Mens festivalen står på, vil Åhavevej være spærret for trafik mellem klokken 20.30 og 03.40.

I forbindelse med festivalen er også områdets genbrugsstation lukket.