Fortsæt til indhold
Aarhus

Motorvej ramt af tre måneder med nedsat hastighed, smalle spor og spærrede til- og frakørsler

Snart begynder vejarbejdet ved E45 Østjyske Motorvej omkring Horsens N, og det betyder, at de østjyske bilister får nogle skiftende trafikale forhold at køre efter frem til juli.

am

Smalle spor og perioder med spærringer af til- og frakørsler, er, hvad østjyske trafikanter omkring Horsens N på E45 Østjyske Motorvej kan se frem til i perioden mellem 13. april og 3. juli.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Vejdirektoratet.

For asfalten på motorvejen mellem 55 Horsens N og 54 Ejer Bavnehøj samt broen på Østbirkvej og til- og frakørslerne ved <55> Horsens N skal have et nyt slidlag på.

13. april begynder det vejarbejde, når entreprenøren lægge slidlaget på selve motorvejen.

Slidlaget lægges i den ene side af motorvejen først og derefter i den anden, og det betyder, at trafikken skiftevis bliver ledt over i den ene side af motorvejen med to smalle spor i hver retning og nedsat hastighed til 80 km/t.

Trafikanter skal derfor være opmærksomme på overledninger hen over midterrabatten, skriver Vejdirektoratet.

Slidlagsarbejdet forventes færdigt 3. juli.

Men i forbindelse med vejarbejdet vil der periodevis også være spærringer ved til- og frakørsel 55 Horsens N, som kan påvirke trafikken i og omkring Horsens.