Jesper Kjeldsen har altid elsket at blande sig: Nu får han nøglerne

Den nye kulturrådmand i Aarhus Kommune har mere i bagagen end de fleste og et CV, der får de fleste til at spærre øjnene op.

Forinden Jesper Kjeldsen (S) fra årsskiftet overtager ansvaret for kultur- og borgerservice har han været DJ i Grønland, drevet natklubber nord for polarcirklen, spillet teater, forsøgt sig som popstjerne, været kampagnerådgiver for finansministeren, iværksætter, bestyrelsesformand, kaospilot, danselærer - og lagt både krop og navn til en offentlig debat om mænds mentale helbred.

Ja, fortællingen om Jesper Kjeldsen ikke lineær. Men det er heller ikke meningen.

De fleste vil nok også undre sig over, hvordan han er endt i politik. Ved første øjekast skiller hans arbejdserfaringer sig mærkbart ud fra kollegerne på rådhuset. Alligevel har den politiske interesse altid været der og kan dateres helt tilbage til 7. klasse, hvor Naser Khader lagde vejen forbi folkeskolen i Ølgod, hvor Jesper Kjeldsen er vokset op.

Efterfølgende bestilte han alt partimateriale, han kunne få fingre i, læste sig igennem det og skrev siden en mail direkte til politikeren med opfølgende spørgsmål. Kort efter meldte han sig ind i DSU.

Og til trods for at Ølgod traditionelt var en sikker Venstre-højborg, blev Socialdemokratiet det sted, hvor Jesper Kjeldsen følte sig hjemme.

»Siden har jeg ikke haft planer om at gå andre veje,« siger han.

Ungdom i rampelyset

Men det var ikke kun politik, der optog den dengang 14-årige Jesper Kjeldsen. Teater har altid fyldt en stor del af hans liv. Han startede allerede på scenen i første klasse og rykkede senere videre til den vestjyske amatørscene ved navn 7-Kanten, hvor han tilbragte størstedelen af sin ungdom, blandt andet Kim Larsens rolle, Benny, i ”Midt om Natten”.

Det var med andre ikke skolearbejdet, der fyldte mest.

»Jeg kan tydeligt huske, at en lærer til en skole-hjem-samtale sagde til mine forældre, at jeg absolut ikke var dårlig i skolen - jeg havde bare andre interesser,« siger han.

Og de interesser skulle vise sig at tage ham vidt omkring.

Som 15-årig blev han nemlig optaget på Legolands Show Academy - et springbræt, der både kom til at forme hans personlige og professionelle liv. Det var blandt andet her, han mødte sin nuværende kone, Rie, som senere skulle blive mor til deres tre børn.

Men det var også her, han begyndte på en »noget tvivlsom« musikalsk karriere.

I løbet af tiden på akademiet endte han nemlig i et teen-popband med pladekontrakt og et særdeles professionelt setup. Bandet havde opvarmningsjobs for internationale navne, og ingen ringere end John Aagaard, kendt som Aquas tidligere “popfather”, trådte til som deres manager.

»Det var ikke særlig godt, det vi lavede. Men det var fandme sjovt. Blandt andet varmede vi op for boybandet Blue og Atomic Kitten,« fortæller han.

Drømmen om at blive skuespiller svandt gradvist ind, og da bandet opløstes, stod han som 18-årig uden at vide, hvad han skulle med sit liv.

Men så ringede telefonen.

Grønland på godt og ondt

Denne gang fra Grønland, hvor man havde brug for ham som DJ. Og som 19-årig drog han derfor alene mod verdens største ø.

Det var også her, han fandt sig et job som danselærer. Senere som manager for en natklub. Siden som leder af en restaurationskoncern i Nuuk. Han arbejdede om dagen i mediebranchen og om aftenen som inspektør med ansvar for pubber, restaurant, vagter og koncerter.

»I den tid begyndte Grønland virkelig at sætte sig i mig. Kulturen får mig til at holde et spejl op foran mig selv som dansker, og jeg lærer utroligt meget om den relation, vi har - på både godt og ondt. Mange gode ting, men også nogle virkelig svære. På den måde tror jeg aldrig, det helt vil slippe sit tag i mig,« siger Jesper Kjeldsen.

Han vendte da også tilbage til Grønland igen og igen. I alt omkring 40 gange.

Tilbage til politiken - for en stund

Senere blev han Kaospilot, iværksætter og medejer af virksomheden Postevand. Han byggede netværk, sad i bestyrelser og blev kampagneleder for sin barndomsven Christian Rabjerg Madsen (S).

Politikken trak altså igen i Jesper Kjeldsen - og denne gang for alvor.

I 2021 blev han for første gang valgt ind i Aarhus Byråd efter en længere kampagne, hvor han bankede på 2.200 døre.

Samme år blev han far til tvillinger. Og blev syg.

»Jeg rammer ind i en meget massiv og pludselig fødselsdepression,« fortæller Jesper Kjeldsen.

Det er samtidig perioden, hvor han indtager centrale poster i byrådet som politisk ordfører og formand for økonomiudvalget. Parallelt siger han ja til at blive kampagnerådgiver for finansminister Nicolai Wammen (S).

»Jeg burde nok have sagt nej, men det var en fantastisk mulighed. Desværre ender det med, at jeg nærmest bliver usynlig hjemme. Jeg trækker mig ind på værelset og ruller gardinerne for.«

Det endte med, at han måtte trække sig fra familien i en periode og flytte hjemmefra. Kun ganske få kendte til hans situation.

Det tog halvandet år, før han lukkede folk ind. Og det gik endnu længere tid, før han turde dele sin historie offentligt. I dag er han manden bag et bredt politisk flertal, som fra årsskiftet indfører screening af fædre for fødselsdepression i Aarhus.

»Jeg har lært, at det ikke er farligt at åbne op og give lidt af sig selv. Det kan faktisk gøre en forskel for andre,« siger han.

»Men jeg sørger stadig over den tid, jeg mistede sammen med mine børn. Det er ikke noget, jeg skammer mig over - for jeg var virkelig syg, og jeg gjorde, hvad jeg kunne for at komme igennem det.«

Vil sætte rammerne

Nu står han så foran sit drømmejob: kulturrådmand i Aarhus Kommune.

»Ikke som forvalter af traditioner, men som rammesætter,« understreger han.

Han taler om kultur i lange perspektiver - 30, 40 år. Om fødekæder, der er brudt. Om unge kunstnere, der forlader byen, fordi der ikke er plads til dem mellem uddannelse og etablering. Og om behovet for billige atelier, åbne miljøer og steder, der kan passe sig selv.

»Det er ikke en kommunal kerneopgave at producere kunst. Men det er en kommunal opgave at give rammerne.«

Hvis han skal sætte tre ord på Aarhus’ kulturelle fremtid, siger han: tilgængelig, sammenhængende og “sig selv”.

Kulturen skal ud i byrummet og ud af midtbyen. Den skal hænge sammen - også med oplandet. Og så skal den for alt i verden ikke kopiere andre byer.

»Vi skal lade os inspirere, men ikke lave dårlige kopier. Aarhus og Aarhus’ kulturliv skal stå i egen ret. Vi har nogle stærke institutioner, men fødekæderne halter i min optik, og derfor er vi nødt til at definere, hvordan rammerne bedst skabes, så kulturen kan opstå og udvikle sig.«

Udfordringerne er mange: økonomien, geografien, deltagelsen. Men løsningen er ikke lavere ambitioner. Snarere flere partnerskaber, bedre brug af eksisterende rammer og lavere tærskler ind i fællesskaberne.

Om fire år håber han at kunne pege på ét konkret resultat: at flere unge kunstnere kan se en fremtid i Aarhus.

»Hvis de bliver her, hvis der er en platform, der ikke stresser deres kreativitet, men holder hånden under den - så giver de tilbage til byen gange tusind.«