Bynære anlæg og billigere priser: Det kommer historisk ændring af fjernvarmen i Aarhus til at betyde for dig

Fremtidens fjernvarme er elektrisk og skal primært komme fra sol, vind, luft og varmen i undergrunden.

Det er overskriften for en historisk stor ændring i fjernevarmeproduktionen i Aarhus. En omlægning af varmeproduktionen fra biomasse til elektricitet, hvor varme- og elnettet i langt højere grad integreres, og hvor træpillerne på Studstrupværket pensioneres, mens Studstrupværkets elkedler arbejder videre.

En grundlæggende idé i den grønne omlægning af varmeproduktionen er, at fjernvarmen skal komme fra mange forskellige elbaserede kilder som geo­termiske fjern­varmeanlæg, havvandsvarmepumper og luft-til-vand-varmepumper.

Ifølge chef for Strategi & Udvikling ved Kredsløb Lasse Sørensen vil udviklingen blandt andet give et mere stabilt fjernvarmesystem.

»Fordi vi kommer til at få varme fra langt flere produktionsanlæg, kommer vi til at få et mere robust system end det, vi har i dag, hvor vi får halvdelen af vores varme fra Studstrupværket. Det er en meget stor procentdel, og der kan ske ting på sådan et anlæg. Man kan sige, at det største produktionsanlæg, vi kommer til at have, procentuelt kommer til at stå for meget mindre af den samlede varme, og hvis der skulle ske noget med det anlæg, så gør det ikke så ondt,« siger han.

280 millioner watt

Elkedlerne på Studstrupværket kommer til at være i dvale i store dele af året, når der ikke er brug for dem, men kedlerne ved Kalø Vig har langt fra udspillet deres rolle. Der er faktisk så meget power i dem, at man skal bruge dem med en vis forsigtighed.

»Når vi i Aarhus har allermest brug for varme, skal vi producere mellem 1000-1100 megawatt i de timer. Elkedlerne på Studstrupværket kan samlet levere 280 megawatt, altså omkring en fjerdedel. Men hvis man bare tændte for sådan en elkedel uden at advisere Energinet, ville man sortlægge hele Jylland, fordi elnettet ville komme i ubalance. Elnettet har brug for hele tiden at være i balance i forhold til produktion og forbrug, så man skal planlægge med det, når man tager elkedlerne i brug,« siger Lasse Sørensen og tilføjer:

»Elkedlen derhjemme bruger måske 500 watt i forhold til de 280 millioner watt, så det er en ret stor elkedel, vi har stående derude.«

Hva’ kostert?

Én ting er, at fjernvarmen fra 2030, hvor det er slut med at afbrænde træpiller på Studstrupværket, kommer til at komme fra mange forskellige kilder. En anden er, at de kilder kan findes i og omkring Aarhus. Og det er måske næsten lige så vigtigt.

»I de seneste år har vi mærket, at det ikke er super godt, hvis man er afhængig af noget, der kommer meget langt væk fra. Lige nu er vi for eksempel afhængige af træpiller, som blandt andet kommer fra Nordamerika og Baltikum. Hvis man kan sikre, at en stor del af den energi, vi producerer, kommer fra lokale anlæg, så er vi meget mere robuste over for de stød, verden kan give os. I fremtiden kommer en tredjedel af vores varme til at komme fra vores lokale omgivelser,« siger Lasse Sørensen.

Men hvad kommer omlægningen fra biomasse til elektricitet til at betyde for varmeregningen? Det er muligvis det spørgsmål, de fleste aarhusianere gerne vil have svar på, og svaret kunne være værre, hvis man også tænker lidt med pengepungen.

»Alt andet lige og uden inflation er vores forventning, at det kan blive op til 10 procent billigere at forsyne en almindelig husstand med varme. Det afhænger selvfølgelig af, hvilken type kunde du er. Hvis du tager meget lange bade og skruer helt op for varmen om vinteren, kan du nok ikke spare henimod 10 procent, men for et standardhus, som vi kalder det, vil der alt andet lige være en signifikant besparelse,« siger Lasse Sørensen.

Nye naboer

Der er selvfølgelig ikke noget, der er så godt, at det ikke er dårligt for noget. Mens fjernvarmen i det østjyske i dag produceres få steder, vil mange nye anlæg dukke op i og omkring Aarhus.

Der er allerede bygget et meget stort geotermisk anlæg i Skejby, og der kommer yderligere to geotermiske anlæg på henholdsvis Bautavej i Aarhus V og i Halmstadsgade i Aarhus Nord. Kredsløb er ved at bygge havvandsvarmepumper ved Maskinrummet på Aarhus Ø og ved Aarhusværket nær Filmbyen. Der vil også blive bygget nogle store og synlige luft-til-vand-varmepumper rundt omkring i landskabet.

Lasse Sørensen ved godt, at de færreste er interesserede i et fjernvarmeanlæg i baghaven.

»Når vi skal til at lave det på en anden måde, bliver det også mere synligt for folk, hvor vi er. Når vi bliver så synlige, vil der være folk, der synes, at det var bedre, anlæggene ikke lå i nærheden af, hvor de bor. Vi vil dog tidligt i forløbet gå i dialog med naboerne omkring, hvordan vi kan indpasse anlæggene mest hensigtsmæssigt,« siger han.

31. oktober fik aarhusianerne for første gang varme fra under­grunden. Det skete, da hanerne i det geo­termiske fjern­varmeanlæg i Skejby blev åbnet.

Kredsløb leverer fjernvarme til 330.000 mennesker i Aarhus Kommune.