Når fortiden larmer i stilheden: »Det sværeste har ikke været at bryde fri men at få tillid til verden igen«

Lasse har det, mange drømmer om: en psykologpraksis, en stabil kæreste og en lejlighed med udsigt til vandet. Men under overfladen lurer en uro, han ikke kan ryste af sig.

I Glenn Bechs nye roman, “Jeg er ikke færdig med dig”, stilles der skarpt på det psykologiske efterslæb, som følger med, når man bryder med sin sociale arv.

»Jeg vil vise, at det at bryde mønstre ikke kun handler om at tage en uddannelse eller købe en ejerlejlighed. Det handler i høj grad også om at få tillid til verden igen,« siger Glenn Bech.

Og han ved, hvad han taler om. Bogen tager nemlig afsæt i noget dybt personligt. Jovist er det fiktion, men han betegner selv projektet som en bearbejdning af alt det, der fulgte efter “Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet”.

»De første mange udkast var faktisk ikke til en roman, nærmere til en slags efterfølger, men jeg kunne mærke, at det var gennem fiktionen, jeg kunne fortælle historien bedst.«

Den stille kærlighed og det larmende begær

Romanens hovedperson, Lasse, er vokset op blandt “mandemænd”, som Glenn Bech formulerer det. Tryghed og ro er nyt land for ham. Hans kæreste Emil elsker med omsorg og nærvær, mens Lasse længes efter vildskab, noget farligt, noget der minder ham om, hvor han kommer fra.

Med andre ord er det spændingsfeltet mellem begær og stabilitet, der driver romanen frem.

»Det er uvant for Lasse at være sammen med en, der er tilgængelig og sund. Det får hans nervesystem til at slå ud. Han føler sig ikke helt hjemme i den nye tilværelse, selv om den objektivt set er god for ham,« forklarer Glenn Bech.

Det er netop her, romanens psykologiske lag folder sig ud: Hvordan gamle mønstre, traumer, selvværd og kærlighedsforståelse klæber til én, selv når omgivelserne skifter.

Og hvordan vi gentager de samme relationelle fejl, fordi de føles velkendte.

Skriver fra feltet

Som psykolog bruger Glenn Bech sin faglige indsigt aktivt i det litterære arbejde. Ikke for at analysere sine karakterer men for at skrive mennesker frem, der er troværdige i al deres kompleksitet.

»Jeg ved godt, hvad mine styrker er. Jeg kan aflæse mennesker og forstå deres motiver. Det er en kæmpe hjælp, når jeg skriver relationer frem i en roman,« siger han.

De temaer, han behandler, er ikke nye i hans forfatterskab. Men de skifter form.

»Lasse er ikke nogen analyse. Han er forvirret. Han drikker for meget. Han leder efter en vej uden nødvendigvis at finde den. Jeg tror, mange vil kunne spejle sig i det.«

På overfladen ligner Lasses liv en succes. Men romanens blik skærer gennem fernissen og ind til noget, som Glenn Bech mener, alt for sjældent bliver sagt højt:

At det sværeste ikke nødvendigvis er at skifte socialklasse men at leve med de spor, man bærer med sig.

»For mig har det sværeste været det psykologiske: At genopbygge et selvværd, at få tillid til relationer. Det sværeste har ikke været at bryde fri men at få tillid til verden igen. Det er hundrede gange hårdere end at komme igennem studiet.«

“Jeg er ikke færdig med dig” udkommer til september. Hvem det egentlig er, Lasse ikke er færdig med, må læseren selv finde ud af. Måske er det faren. Måske Emil. Måske ham selv. Måske alt det, han troede, han havde lagt bag sig.

»Jeg vil helst ikke røbe svaret, men jeg glæder mig til at høre læsernes bud på det,« siger Glenn Bech.