Fortsæt til indhold
Aarhus

Store dele af Aarhus lukkes ned for trafik

I forbindelse med Bestseller halvmaraton lukker en del af Aarhus midtby.

ed

Opdatering: DMI varsler om torden og skybrud. LÆS MERE HER

Søndag 15. juni afholder Aarhus Motion for 12. gang Bestseller Aarhus City Half.

Deltagerne skal løbe 21,0975 km, og det vil påvirke trafikken.

Nedlukningen af byen påvirker kørselsmuligheden i de forskellige bydele i Aarhus. Hvis man vil danne sig et overblik over, hvilke veje, der er lukket i hvilke tidsrum, kan man tjekke dette kort.

På dette kort kan man få sig et overblik over, hvilke veje, der er lukket i de forskellige tidsrum. Foto: Aarhus Motion

Det er muligt at køre til Banegårdspladsen og Rutebilstationen under hele løbet, men der frarådes i høj grad kørsel i tidsrummet kl. 9.00-11.30.

Hvis man skal til Aarhus Ø er det muligt med bil via Østbanetorvet under hele løbet.

Den kollektive trafik påvirkes også

Næsten alle bybussernes ruter er påvirket af løbet i tidsrummet 8.00-14-00- Det samme gælder for letbanen med ankomst på Aarhus H kl. 10.25 og afgang fra Aarhus H kl. 10.48. Før og efter løbet kører letbanen med to afgange i timen.

Regionaltog til og fra Hørning/Skanderborg og Langå vil før og efter løbet køre med ekstra togsæt.

Der kommer op mod 50.000 tilskuere og bakker op om løbefesten i bymidten, hvorfor der kommer til at være mange mennesker.

Blå rute er løbsruten. Rød rute anbefaler vi, man bruger, da disse veje er åbne for trafik under hele løbet. Grøn rute er åben under hele løbet, men vi anbefaler, at den ikke bruges i tidsrummet fra kl. 9:00 til kl. 11:30. I dette tidsrum vil Vester Allé og Rådhuspladsen være ensrettet med skiftende retning (styres af politihjemmeværnet). Ringgaden er åben under hele løbet. Kørsel til/fra færgehavnen er muligt via Marselis Boulevard under hele løbet. Kørsel til Banegårdspladsen og Aarhus Rutebilstation er muligt via Vester Allé og Rådhuspladsen, men frarådes i tidsrummet fra kl. 9:00 til kl. 11:30 Kort: Aarhus Motion

Du kan se flere trafikændringer hos Aarhus Motion HER