Aarhus' barberscene eksploderede på 17 år – mød pionererne bag byens skarpe trend

Du finder dem på hvert gadehjørne efterhånden.

Pulserende butikker med læderstole, sprød musik og den ikoniske bolsjeagtige rød-hvid-blå stang roterende i vinduet.

Vi taler selvfølgelig om barbersalonerne – eller barbershops, som de bliver kaldt.

På under to årtier er antallet af barbershops i Aarhus eksploderet.

Den 9. maj 2008 åbnede byens blot anden barber, men i dag findes der over 45 saloner i kommunen. Her kan mænd få trimmet skægget, klippet håret og ofte også opleve en stemning, der emmer af old school maskulinitet og socialt fællesskab.

Men hvem startede egentlig skægfeberen i Aarhus? Og hvorfor er den blevet så populær? JP Aarhus har mødt tre pionerer, der hver især har sat deres præg på byens barberscene.

Barbermesteren, der startede det hele

Erik Jakobsen, 77 år, ejer, Barberen, Sankt Clemens Stræde 18

Erik Jakobsen er barberbranchens grand old man.

Han åbnede sin første frisørsalon i 1968 i Viby, og i dag ejer han tre saloner i Aarhus og omegn.

En af dem er Barberen.

I 2001 trådte Erik Jakobsen ind i en branche, der nærmest var ikke-eksisterende i Aarhus. Her åbnede han Barberen ved Åboulevarden, og butikken blev ikke kun Aarhus’ første barbershop, men også symbolet på starten på en helt ny barberkultur.

»Jeg fik idéen under en familietur til Disneyland,« fortæller Erik over spisebordet i sit hjem i Malling.

»Der var en klassisk barbershop med den roterende slikkepind og en kvartet, der sang foran butikken. Det satte gang i tankerne.«

Da han kom hjem til Aarhus, fik han kort efter mulighed for at leje et lokale ved åen – i Rømerhus – og realiserede drømmen. Barberen blev et sted, hvor mænd kunne få klippet håret og trimmet skægget – samtidig med at de kunne nyde en fadøl eller en rom og suge stemningen til sig.

»Det skulle være en rigtig herresalon,« forklarer Erik med et smil. »Kaffe, cigarer og den helt rigtige hygge.«

Men starten var svær.

»I begyndelsen kom der ikke mange kunder, og jeg var glad for at have mine andre saloner som sikkerhedsnet.«

Så kom vendepunktet.

Et rejsekatalog fra Stena Line anbefalede fem ting, man skulle opleve i Aarhus – og Barberen var én af dem. Pludselig væltede det ind med kunder.

Selvom Erik nu er pensioneret, ejer han stadig butikken og ser tilbage med stolthed.

»Vi skabte et koncept, der bredte sig til hele byen,« siger han med hæs stemme. »Og jeg er stadig stolt af vores service. Hos os kunne du få vasket hår og få en god behandling – med en fadøl i hånden, hvis du ville.«

Hans barbershop blev også kendt for sine sociale arrangementer som ølsmagninger og polterabender. Arrangementer, som Barberen stadig afholder den dag i dag.

»Det handler om at skabe en oplevelse, der gør, at folk vender tilbage.«

For Erik Jakobsen handler det at være barber om mere end blot klipning.

»En god barber skal kunne bruge både saks og kniv – og selvfølgelig kræse om kunderne. Det er det, der gør det til en særlig oplevelse.«

Erik Jakobsens indflydelse kan stadig mærkes. Mange af hans tidligere lærlinge har åbnet egne barbershops rundtomkring i landet.

»Jeg er glad for at have været med til at starte noget, der har sat sig så tydelige spor.«

Lærlingen, der blev mester og skabte en kultur

Thomas Kim Nielsen, 38 år, ejer, Blå Barber, Langelandsgade 203

Da Thomas Kim Nielsen som 14-årig fik sit første klippesæt i fødselsdagsgave, var der ingen tvivl om, at han havde fundet sin vej.

»Jeg vidste allerede dengang, at jeg ville være barber,« siger Thomas, der er født i Sydkorea og opvokset i Tilst, Skovby og Aarhus.

»Min far var rockabilly og havde gråt, kort slikhår, cowboybukser og kan godt lide rock. Inspirationen kom fra papa og hele familien – min mormor og morfar var jazzmusikere, så at blive barber lå lige til højrebenet. Det var aldrig, noget jeg skulle tænke over. Det var bare noget, jeg ville.«

Vejen ind i barberfaget begyndte hos Erik Jakobsen – byens første barber – hvor Thomas kom i lære som 16-årig.

»Scenen var nærmest ikke eksisterende dengang,« forklarer han med et skævt smil.

»Hvis ikke Erik havde taget mig ind, havde jeg nok været nødt til at tage til Sverige eller England for at lære faget.«

Efter at have færdiggjort sin uddannelse og arbejdet i London, vendte Thomas – eller Barber, som vennerne kalder ham – tilbage til Aarhus og åbnede sin første barbershop i 2008.

»Jeg var 21 år og fuld af gåpåmod,« siger han.

Visionen var enkel: At skabe et sted, hvor mænd kunne få en god klipning, slappe af og mærke den klassiske barbershop-atmosfære.

Siden starten i 2008 har Thomas Nielsen åbnet et hav af barbershops over hele landet.

I hans shops har fokus altid været, at det skulle være meget mere end et sted at blive klippet. Hans butikker har indeholdt fadølsanlæg, dj-pult, tøjsalg og standupshows med store navne som f.eks. Jan Gintberg. Hos Thomas har det altid handlet om kombinationen af håndværk og kultur.

»Musik og mad gør folk glade, og det er simpelthen det, jeg forsøger at bringe ind i min shop.«

For ham handler barberfaget om mere end teknisk dygtighed.

»Du skal kunne mere end bare at lave en skinfade,« siger han med henvisning til tidens populære frisure.

»Det handler også om at kunne klippe klassiske frisurer, trimme skæg med præcision og give en oplevelse. Og så skal du være rar. Det koster intet at være nice, men det koster alt ikke at være det.«

I dag driver han Blå Barber fra sin nyeste shop i Langelandsgade, som er et samlingspunkt for både gamle stamkunder og nye ansigter.

»Over halvdelen af dem, jeg klipper, har jeg klippet i over 10 år.«

Selvom han har skabt en succesfuld forretning, har han aldrig glemt sine rødder i faget.

»Jeg ser stadig de andre barberer i byen som kollegaer, ikke konkurrenter. Det er fedt at se, hvordan faget har udviklet sig. Og jeg er glad for at have været med til at sætte noget i gang.«

Talentet, der skabte et lille forretningsimperium

Siban Ahmed, 37 år, ejer, Winston Studio, M.P. Bruunsgade 38

Siban Ahmed begyndte sin rejse som barber i 2009 efter en uventet drejning i livet.

Egentlig var han på vej mod en karriere som tandlæge, men finanskrisen satte en stopper for den drøm.

»Jeg kunne ikke få en elevplads, så jeg måtte finde en ny vej.«

En ven foreslog frisørfaget, og Siban tog chancen. Han lånte penge til at betale for en privat frisøruddannelse og kastede sig over faget med samme præcision, som han tidligere havde brugt på tænder.

Og han havde sans for det.

Efter kort tid overtog han en frisørsalon, som hans søster havde købt.

»Jeg ændrede konceptet fra en herre- og damefrisør til en ren herresalon. Min første kunde bad om en barbering, og så var vi i gang.«

Det var begyndelsen på Aarhus Barber.

Siban Ahmed blev hurtigt kendt for sit fokus på kvalitet og kultur. Hans saloner blev steder, hvor mænd kunne få mere end bare en klipning – de kunne få en oplevelse.

»Jeg gjorde det til en tradition, at folk kom og hang ud, delte deres liv og problemer. Jeg er nærmest blevet en psykolog for mange af mine kunder,« siger han med et grin.

Siban Ahmed flygtede som barn fra Kurdistan og kom til Danmark som 11-årig i 1999. Efter 23 år i Aarhus betragter han sig selv som ægte aarhusianer.

»Det er her, jeg har skabt mit liv og min karriere.«

Aarhus Barber voksede hurtigt, og Siban Ahmed åbnede flere saloner – også under coronakrisen.

»Det var hårdt, men vi fyrede den bare af. Det handlede om at skabe noget, der kunne holde, selv under svære tider.«

Da krisen var forbi, var Siban Ahmed kørt træt. Han solgte Aarhus Barbers tre veldrevne butikker og tog på en otte måneder lang jordomrejse.

I dag driver han Winston Studio, en kæde af eksklusive barbershops i Danmark, og om lidt åbner den første butik i Sverige.

»Min vision har altid været at skabe noget stort og betydningsfuldt.«

Med fokus på detaljer, sociale medier og et stærkt team har den sat en ny standard for barberbranchen.

For Siban Ahmed handler succesen om mere end bare vækst.

»Det vigtigste er relationerne. Jeg møder stadig gamle kunder, der hilser på mig de mærkeligste steder, og det motiverer mig hver dag. Det handler ikke om at have 100 butikker, men om at skabe noget, der gør folk glade – og det gør jeg.«