Ruth Philipsens flugt fra Gestapo
Angrebet på Gestapos hovedkvarter kom pludseligt, og det var vellykket: En række døde Gestapo-folk, ødelagte arkiver og en flugtvej til friheden for Ruth Philipsen. Desværre omkom en række civile danskere også.
Kapitel 3 af 3 skildrer det dramatiske luftangreb på Gestapos hovedkvarter i Aarhus, udført for at redde den tilfangetagne kurer Ruth Philipsen. Angrebet resulterede i betydelige tab på begge sider, herunder død af Gestapo-chefen Eugen Schwitzgebel. Philipsen overlevede angrebet og flygtede til Sverige efter en farefuld færd.
Selv om de havde talt sammen i timevis, var afskeden afmålt og uden følelser.
For sidste gang sad Ruth Philipsen i et forhørslokale i Gestapo-hovedkvarteret på Aarhus Universitet, inden hun skulle videre til en tysk koncentrationslejr.
Der stod en lille kasse på bordet, der var stor nok til at rumme, hvad hun behøvede at tage med.
Fangerne overlevede kun få uger i tyske lejre. Og i øvrigt mente forhørslederen hr. Andersen, at det ville være mest praktisk at skyde hende.
I det samme lød luftalarmen.
Hr. Andersen havde kone og børn i Hamborg, og han frygtede at miste dem i et engelsk terrorbombardement, nåede han at betro Ruth Philipsen.
Hun var alt andet end rolig og med god grund. For hun havde selv været med til at udarbejde planer for det luftangreb på Gestapo-hovedkvarteret, der nu var på vej.