Jeg længes efter jordforbindelse

Det er lidt mærkeligt, for jeg har egentlig så utrolig mange forbindelser. Jeg er nært forbundet til min familie og venner. Gennem mit arbejde bliver jeg forbundet med så mange forskellige og spændende mennesker. Min bil giver mig forbindelse til millioner af mennesker på kort tid. Min mobil giver mig forbindelse til hele verden på et splitsekund.

Men jordforbindelse.

Det kan være så svært. Jeg er for det meste slet ikke klar over, at jeg savner den. Jordforbindelsen. Jeg er nok snarere alt for optaget af alle mine andre forbindelser.

Når jeg går rundt i byen, bevæger jeg mig i et landskab, der spejler andre mennesker og alt det, vi har skabt af store bygninger og smart infrastruktur. Jeg ser andre mennesker og alt det, de har lavet. Ind i mellem en hund, der har været til frisør og koster en bondegård i hundepsykologtimer, og en måge på afveje. Men ikke meget natur.

Jeg elsker at bo i byen, for den giver mig så mange muligheder gennem alle de forbindelser, der mødes i det intense knudepunkt, som byen er.

Men jordforbindelse.

Det er måske det, jeg skal give afkald på, hvis jeg vil give mig hen til byens mobilitet og mulighedsrum? Det er måske det, der ryger i svinget, når jeg er på jagt efter at realisere alle de muligheder, livet i byen giver mig?

Jeg har siden starten af maj stirret på de fem træer, jeg kan se fra mit vindue i lejligheden og sukket efter den ro, de giver mig, når jeg kigger på de grønne blade og følger stammens linje ned i jordens mørke dyb, hvor de henter næring gennem deres rødder. Jeg ved, at jeg ikke har rødder, men fødder, der forbinder mig med alle mulige steder i mulighedernes verden.

Men jordforbindelse.

Kunne jeg dog ikke blot en gang imellem stå stille og få jordforbindelse? Jeg får lyst til at tage en tur i parken, men også der er græsset klippet så tæt og fint, at man helt glemmer, at det er natur.

I stedet tager jeg en tur på kirkegården, en af dem, der ikke har alt for mange af de hække, der synes trimmet af en graver, der skulle have været frisør. Her kan jeg gå en tur imellem alle de mennesker, som har været med til at forme den by, jeg lever i, men som nu ved alt om, hvad det vil sige at have jordforforbindelse.

Her bliver jeg nemlig mindet om, at jeg kommer af jorden, at jeg engang vil blive til jord, mens jeg kan sidde der på bænken og tænke over, hvad det er ved denne jord, der er så fantastisk og uvurderlig og helt og aldeles mirakuløs, at det ikke bare skal gå i glemmebogen, men genopstår af jorden og bliver hyldet i form af blomster, buske og træer i alle størrelser og farver og former.

Her er der jordforbindelse.