Her er beløbet: Skrinlagt havneudvidelse har kostet Aarhus Havn mange millioner

Det er ikke småpenge, der er gået til grunde med havneudvidelsens forlis.

Den 24. juni kunne Din Avis Aarhus Onsdag afsløre, at kommunekassen har postet 4,5 mio. kr. i projektet, der har strakt sig over en længere årrække.

Nu kan avisen, takket være en ny aktindsigt, fortælle, at Aarhus Havn har brugt langt flere midler på det storstilede projekt, der skulle have resulteret i en øget kapacitet på havnen. Det samlede beløb løber således op i 62 mio. kr.

De 52 mio. kr. har dækket ekstern rådgivning, konsulentbistand, analyser, rapporter mv, imens de sidste 10 mio. kr. er et skøn over, hvad »resterende forpligtelser« har kostet havnen, fremgår det af aktindsigten.

Oven i det store millionbeløb kan lægges lønudgifter til de interne medarbejdere, der har arbejdet på projektet i løbet af de syv år, det har stået på. Aarhus Havn oplyser dog, at man ikke har timeregistreret internt, og derfor kan de ikke sætte hverken timetal eller beløb på den post.

»Det er ærgerligt«

Selvom den ellers planlagte havneudvidelse er sparket til hjørne, og der er tvivl om, hvorvidt projektet nogensinde bliver gennemført, mener Thomas Haber Borch, direktør i Aarhus Havn, dog ikke, at alle pengene er brugt til ingen verdens nytte.

»Projektet er for nuværende kun sat på pause. Hvis udvidelsen bliver taget op igen, er der selvfølgelig meget, der igen kan bruges. En del af midlerne er desuden brugt til undersøgelser, der stadig er relevante - for eksempel til vedligeholdelse af ydermolen. Men det er klart, at hvis projektet ikke bliver taget op igen, så får nogle af de brugte ressourcer ikke meget værdi i fremtiden, og det er ærgerligt,« lyder det i et skriftligt svar fra havnedirektøren.

Hvad får det af betydning for havnens økonomi?

»62 millioner kroner er mange penge - også for os. De 62 millioner går ud af vores egenkapital, som er på omkring 2,5 milliarder kroner. Samtidig er udvidelsen, der er estimeret til omkring tre milliarder kroner, lagt på is. Der er med andre ord mange ubekendte i øjeblikket.«

Aarhus Havn er en såkaldt kommunal selvstyrehavn, hvor økonomien er adskilt fra kommunens ditto. Derfor kan man ikke uden videre konkludere, at det er skattekroner, der er brugt i regi af Aarhus Havn.

»Aarhus Havn tjener sine penge ved at udleje og vedligeholde havnearealet til det danske erhvervsliv. De penge havner i en kasse, som alene er Aarhus Havns, og det er de penge, der betaler for udvikling af havnen - herunder en udvidelse. Havnens egenkapital er komplet separat fra kommunekassen, og der må ved lov ikke flyde penge imellem de to,« forklarer Thomas Haber Borch.

Mærsk investerer i havnen

Det var 19. juni, at borgmester Jacob Bundsgaard (S) måtte stille sig op foran pressen og oplyse, at havneudvidelsen er udsat på ubestemt tid. Det skete efter et syvårigt forløb, der endte med, at tre forskellige statslige myndigheder underkendte projektet.

»Det har ikke været en let beslutning, for havnen er en af vores vigtigste arbejdspladser i byen,« sagde Jacob Bundsgaard på pressemødet.

Kort tid efter meddelte Mærsk-selskabet APM Terminals, at det var klar til at investere 2 mia. kr. for at udvide kapaciteten på Aarhus Havns eksisterende areal.

»I tråd med den politiske ambition er vores vurdering, at vi med de rette moderniseringer kan skabe kapacitet, så vi kan håndtere mere end 50 pct. flere volumener, end der sker i dag på den eksisterende terminal, og det vil vi drøfte med de rette parter,« sagde direktøren, som til DR oplyste, at virksomheden er klar til at investere 2 mia. kroner.

Forligspartierne bag havneudvidelsen, Socialdemokratiet, SF, Konservative og Venstre, har besluttet at sætte planerne om havneudvidelsen på pause i en årrække.