»Når der kommer så meget vand, er det vandtrykket, der skubber kloakdækslerne op«

Det, der foregår, er ekstremt.

Sådan lød meldingen tirsdag formiddag fra Bo Laden, der er projektchef og teamleder i Aarhus Vand.

Meget af dagen arbejdede hans kollegaer på højtryk langs byens kloakker for at hjælpe og støtte, hvor de kunne.

De store mængder regn, der faldt tirsdag morgen og formiddag, var nemlig en for stor udfordring for byens infrastruktur.

»Kloaksystemet er ikke dimensioneret efter de her forhold. Der er faldet ca. 50 mm siden i går nat. Når der kommer så ekstremt store regnskyl som det her, kan vi ikke håndtere det,« siger Bo Laden og forklarer, at Aarhus Vands regnvandsanlæg ikke er dimensioneret til at kunne håndtere de »voldsomme« mængder vand, det drejer sig om.

Og netop regntypen, der ramte, er speciel.

»Der er to typer regn. En meget hurtig, hård en. Det er belastende for kloakrørene. Og så er der en langvarig regn. Det er en udfordring for bassinerne. Den regn, vi har set, er en blanding af de to. Hvis der kommer et kraftigt regnskyl hurtigt igen, er kapaciteten ekstremt udfordret.«

I løbet af tirsdag modtog Østjyllands Politi mange henvendelser fra borgere om regnen. Bl.a. om store mængder vand på kørebanerne og om kloakdæksler, der sprang op. Den slags er tegn på, at kloaksystemet er presset, fortæller Bo Laden.

»Når der kommer så meget vand, er det vandtrykket, der skubber kloakdækslerne op. Det er der, hvor kloakkerne er anlagt med terrænforskel, at der kommer pres på,« siger han, der også har en opfordring til aarhusianerne:

»Man skal passe på, færdes efter forholdene og ellers være opmærksom, når man er ude i den slags regn.«

De store kloakledninger er motorveje

Når regnen falder over Aarhus, løber vandet ned i byens kloaksystem. Siden bliver bliver det ført til bassiner, der skal opbevare regnen, indtil den kan føres ud i åløb eller i havet.

»Vi har 3.600 km kloakledninger og 350 bassiner i Aarhus, og det er selvfølgelig klart, at de skal yde deres ypperste,« siger Bo Laden og forklarer, at bassinerne ikke er dimensioneret til »ekstrem« regn.

Bo Laden forklarer, at byens kloaksystem er skabt over 100 år og er bygget til almindelige, danske vejrforhold. I langt de fleste tilfælde er det tilstrækkeligt. Men når regnen falder som tirsdag, bliver kloaksystem og bassiner fyldt, og derfor ender regnen på vejbanen eller i lavtliggende områder.

Bo Laden sammenligner kloakkerne med et vejsystem.

»De store kloakledninger er motorveje. Når alle vil køre samtidig, går det i stå. De største ledninger, vi har, er 2,2 meter i diameter. De er fyldt fuldstændig. Det er voldsomt store mængder vand det her,« siger Bo Laden, der påpeger, at klimaændringer kan presse kloaksystemerne endnu mere:

»Systemet er tilpasset dansk klima, og ingeniører regner også med sikkerhed. Men når så klimaet ændrer sig, kan det blive problematisk.«

DMI forventer, at vejret generelt bliver mere ekstremt med vådere vintre og somre med kraftigere byger, som kan forårsage oversvømmelser.

Nedbøren i Danmark er steget jævnt siden instituttets første målinger i 1873. Der var flest registrerede skybrud i 2019. 152 lød det på dengang. Der er tale om et skybrud, når der falder mere end 15 mm regn på under 30 minutter.