Åben konflikt mellem centralt ledelsesudvalg og præsternes tidligere tillidsmand
Præst og tidligere tillidsmand for præsterne i Aarhus Stift påstår, at der er et A- og B-hold i stiftet, der også har haft økonomiske konsekvenser. Provstiudvalg kræver dokumentation for påstandene.
Mens uroen i Aarhus Stift ulmer på møder internt i den aarhusianske folkekirke og i pressen, kaster medlemmer i et centralt udvalg i Aarhus Domsogn sig nu ind i konflikten.
I en henvendelse, sendt til bl.a. Jyllands-Posten og biskop Henrik Wigh-Poulsen, kræver medlemmer af provstiudvalget i Aarhus Domprovsti dokumentation for en række påstande fremsat af tidligere tillidsmand og mangeårig præst ved Sankt Markus Kirke Peter Brøndum. Han var også kampagneleder for Henrik Wigh-Poulsen under bispevalget i 2015.