Bureaukrati spares væk - pengene skal gå til velfærdsområder

Efter lange, hårde forhandlinger mellem Kommunernes Landsforening og regeringen blev en ny økonomiaftale sent aften torsdag den 25. maj forhandlet på plads. Aftalen skaber rammerne om kommunernes økonomi for 2024.

Næstformand i Kommunernes Landsforening og borgmester i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard (S), kalder det en »en stram aftale«, som ikke løser alle problemerne i kommunerne, der samtidigt får til opgave at spare 700 mio. kr. på administration.

Stram aftale

Med den ny økonomiaftale bliver den kommunale serviceramme hævet med 2,4 mia. kr. De penge skal bl.a. dække udgifter forbundet med et stigende antal børn og ældre.

Selvom 2,4 mia. kr. kan lyde af meget, bliver det dog ikke noget kæmpebeløb, der reelt ender ude i kommunekasserne, fortæller Jacob Bundsgaard.

»Selvom der ligger 2,4 mia. kr. mere i denne aftale, skal det jo ses i lyset af, at der har været en kraftig inflation, som vi ikke får fuldstændig kompensation for. Vi mangler kompensation for 1,9 mia. kr.,« siger han og uddyber:

»Det vil sige, at vi har 500 mio. kr. til alle kommuner under ét til at følge med, når der bliver flere ældre og flere børn, der skal have tilbud - og når der samtidigt er en stigning på det specialiserede specialområde og andre udfordringer, så dækker det ikke de udfordringer, vi har.«

Væk med bureaukrati

Aftalen betyder også, at kommunerne får til opgave at spare 700 mio. kr. i administration. Pengene fra besparelsen skal i stedet bruges på at fastholde flere medarbejdere på offentlige velfærdsområder, lyder det i aftalen.

De 700 mio. kr. er en samlet besparelse for landets 98 kommuner, og det betyder, at Aarhus Kommune skal spare 42 mio. kr.

Jacob Bundsgaard er enig i, at det er godt, at det bliver undersøgt, hvordan man kan afbureaukratisere »utilsigtet« og »unødvendigt« bureaukrati. Men:

»Vi er ikke enige i, at man bare skal tage pengene og så bruge dem på noget andet, som staten har bestemt,« siger han.

Pengene skal bruges på at fastholde flere medarbejdere på offentlige velfærdsområder. Det skal gøres ved at forbedre løn og arbejdsvilkår for bl.a. sygeplejersker og pædagoger.

»Man kan sige, at det ikke er det værste at bruge det på, men hvis staten vil sætte nogle ting i gang, så burde man selv løfte opgaven med også at finansiere det. Derfor har vi væres kritiske overfor, at vi skal finde de her 700 mio. kr. i kommunerne.«

Selvom det altså bliver kommunerne, der skal finde besparelsen, indgår det også i aftalen, at man fra statens side – gennem et såkaldt samarbejdsprogram – undersøger, hvor man kan fjerne regler, tilsyn og andet, der kan stå i vejen for kommunernes effektive udnyttelse af ressourcerne, tilføjer Jacob Bundsgaard.

Socialrådgivere står for skud

Besparelserne skal findes i kommunernes administration, men det er endnu ikke klarlagt, på hvilke områder, der mere præcist skal spares.

Jacob Bundsgaard nævner dog, foruden Aarhus Kommunes administration, at der også skal spares på kommunikation i kommunen.

Én faggruppe, der ifølge deres egen fagforening kan blive ramt af besparelserne, er kommunens socialrådgivere. Tre ud af fire af socialrådgiverne opgøres nemlig ifølge fagforeningen Dansk Socialrådgiverforening som administration, skriver Ritzau.

Derfor frygter fagforeningen, at det vil gå ud over velfærden, når der skal spares på administration i kommunerne.

»Når man fastsætter sparekravet, inden man har peget på, hvad der skal fjernes af opgaver, så frygter jeg, at det rammer den borgernære velfærd som for eksempel det sociale arbejde, vi laver som socialrådgivere,« udtaler forkvinde Signe Færch til Ritzau.