Fortsæt til indhold
Aarhus

Kommunens folk piller valgplakater ned – og det er ikke gratis

Torsdag morgen måtte Aarhus Kommune rykke ud for at fjerne valgplakater, som ikke var blevet pillet ned inden tidsfristens udløb.

Som så ofte før har folketingskandidater og deres partikammerater ikke nået eller glemt at pille valgplakater ned, da fristen udløb onsdag. Torsdag blev to hold fra Aarhus Kommunes tekniske forvaltning derfor sendt ud for at fjerne plakaterne. På første dag blev det til 154 plakater.

»Vi tager selvfølgelig de store indfaldsveje og bymidten først. Det er en stor by, og der er mange veje. Det kommer til at tage lang tid, inden vi kommer til de plakater, som er blevet glemt ude i et villakvarter,« forklarer bylivschef Kim Gulvad, Teknik og Miljø.