Fra død biskop til nutidens Bispetorv

For omkring 140 vintre siden stod bygningerne stadig side om side ved den centrale plads i Aarhus Centrum. Vi kender den alle som Bispetorvet, der, omkranset af de ikoniske bygninger Aarhus Domkirke og Aarhus Teater, ligger i det centrale Aarhus.

Men navnet er ligesom dets form af nyere oprindelse.

Langt tilbage var der, omtrent centralt ved Bispetorvet, placeret et stenhus, Kapitelhuset blev det kaldt, inden det efter Reformationen blev omdannet til Aarhus Bispegård.

Og selv om en enig aarhusiansk kommunalbestyrelse ville nedrive dette, modsatte tidens vrangvillige biskop, Gerhard Peter Brammer, sig – men efter hans afgang i 1881 fik kommunen dog held med projektet, hvorefter Kapitelhuset og flere af pladsens andre ejendomme blev demoleret. Det kostede kommunen intet mindre end 8.500 kr. og en garanti til Kirkeministeriet om ikke at tegne torvet til med nye bygningskomplekser.

Det var imidlertid heller ikke hensigten – pladsen skulle tilgodese torvehandelen og give syn til Aarhus Domkirke.

Et frilagt torv

Efter at man havde frigjort torvet for bebyggelse, skulle pladsen redefineres. Hertil udskrev Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse en konkurrence for flere af landets prominente arkitekter – de kunne alle byde ind med idéer til et nyt Bispetorv og de omkringliggende gader. Det resulterede i 39 forslag, der blev vurderet af udvalget, selv inklusiv den danske arkitekt Hack Kampmann og en havearkitekt.

Med udgangspunkt i de tre vindende forslag skulle der udarbejdes en samlet plan for et nyt Bispetorv – men det blev for dyrt, og tiden efter drev afsted, mens planerne for Bispetorv stod stille. Først i 1921 fik Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse fremsat et forslag, der enstemmigt blev vedtaget, hvori domkirken, kommunen og Borgerkomitéen indvilligede i sammen at skaffe de fornødne midler til projektet.

Derefter kom torvet til at se ud, som vi kender det i dag.

Arealet omkring domkirken, Kannikegade og Sank Clemens Torv blev sænket, og sandstensmuren kom til.

Fodsporet fra juratiden

I tiden efter blev torvet brugt til blandt andet torvehandel og parkering.

Senest blev det moderniseret i 2009, hvor det efter planen skulle redefineres som et torv, der indgydende til ophold og sammenhold skulle opleves som hjertet af Aarhus. Herved blev 122 parkeringspladser blandt andet nedlagt.

Men sandstensmuren bestod og er stadig at finde ved torvet i dag.

Og i 2007 blev den en turistattraktion rigere – da et gammelt forstenet fodaftryk fra en allosaurus, der levede i juratiden, blev indmuret i sandstenene og dermed fik sin permanente plads i Aarhus.

Fodaftrykket kom til, da man i 2005 besluttede at lave en restaurering af sandstensmuren, der fra sin oprindelse i 1921 var opmuret i gule teglsten. Flertallet af disse skulle udskiftes med sandsten fra stenbruddet ved Obernkirchen i Tyskland. I denne proces fandt man stenen med fodsporet placeret i bunken for sandsten, der ikke egnede sig til projektet grundet forsteninger – men Aarhus fik alligevel lov at tage fodsporet med hjem.

Originalen graves frem

Lidt tidligere i historien, i 1955, kom kong Christian X til. Til hest rager han flere meter op ved Bispetorvet. Bag statuen er den danske billedhugger Helen Schou, der ligeledes er kendt for skulpturen ”Den Jyske Hingst” og ”Hest med slange”, der begge er placeret i Randers.

Og i sommeren 2020 blev Christian X forenet med sin skabers randrusianske skulpterer, da originalen – gipsfiguren – som skulpturen i sin tid er blevet støbt efter, skulle medvirke i en ny udstilling hos Randers Kunstmuseum om Helen Schou, der døde i 2006. Originalen fandt man frem fra kælderen under Aarhus Rådhus.