Litteratur puster nyt liv i samfundsvæsentlige problematikker

Forfatter Glenn Bechs stemme rungede under kirkens høje loft, som var der flere stemmer, der kæmpede om at få ordet. Han talte om køn i sin opvækst – hvordan man var en rigtig mand, og hvordan pigerne skulle opføre sig. Igennem den seks minutter lange tale satte han spørgsmålstegn ved kønsroller, seksualitet og klasseforskel.

»Jeg giver ikke noget for dine manglende privilegier, når du bruger dem til at dække over, hvilke privilegier du har,« sagde han hen mod slutningen – en kritik af tilegnelsen af minoritetsfølelse i et mere og mere privilegiefokuseret samfund.

Ideen til ”Rum, der Forkynder: LitXtalks” kom, da Louise Juhl Dalsgaard fra Aarhus Litteratur Center så en udgave af de såkaldte TED-talks, hvor forfattere fortolkede løsninger på verdens problemer på en anderledes måde, som ifølge hende afveg fra de klassiske politikertaler med planstyring og målsætninger.

»Litteraturen er ikke bare en spejling af samfundet – samfundet kan faktisk også bruge litteraturen som et spejl, hvor det kan hente idéer fra. Det er mere en dobbeltrettet bevægelse. Vi er så vant til, at vi får fortællinger, der tager udgangspunkt i virkeligheden, men virkeligheden kunne godt lade sig inspirere af, hvad der sker i litteraturen,« fortæller Louise Juhl Dalgaard.

Lige under korset – med Jesus’ blødende fra hænder og fødder – stod forfatter og billedkunstner Kaspar Bonnén. Han kiggede skiftevis ned i sine papirer og ud på publikum, som sad koncentreret og lyttede til hvert et ord. For en kort stund kunne man høre musik med en tung bas, der bankede igennem de tykke kirkemure fra verden udenfor.

»Det at komme fra en svær barndom ændrer succes ikke på,« sagde han.

Han udfoldede sin egen sårbarhed og refererede til andre kunstnere for at vise samfundets fokus på succes, og hvordan det påvirker mennesket.

Et andet perspektiv

Udgangspunktet for LitXtalks er FN’s tredje verdensmål, der er sundhed og trivsel. Med denne præmis for øje har Louise Juhl Dalsgaard udvalgt seks forfattere ud fra, hvilke temaer hun mente, de kunne dykke ned i. Den første aften belyste et mere individuelt og psykologisk plan, imens anden aften vil åbne for en mere særpræget måde at tolke sundhed og trivsel på.

»Det er lidt mere forventeligt inden for litteraturen at have fokus på det personlige, og det kunne jeg godt tænke mig at udfordre lidt, så derfor har torsdagens talks en mere politisk orientering med fokus på blandt andet økonomi, da det er udgangspunktet for vores indsatser på forskellige områder,« sagde Louise Juhl Dalgaard.

Den sidste taler var børnebogsforfatter Rebecca Bach-Lauritsen. Hun tog udgangspunkt i verdenen set gennem barnets øjne med ord, som hendes egen søn havde sagt til hende:

»Jeg har så svært ved at forstå, at du findes, som jeg gør.«

Hun tilføjede sin egen udvidede forklaring af det, hendes søn havde sagt:

»Når jeg findes her hos mig,« sagde hun og holdt sine hænder over sit bryst: »Så findes du der hos dig,« fortsatte hun og pegede ud i rummet.

Hun fortsatte sin tale om menneskets indre verden, og hvordan vi lærer at forstå hinanden gennem litteratur og sociale medier.

Det er op til forfatterne selv, hvordan de vælger at bruge litteraturen i deres taler. De kan tage udgangspunkt i deres egne værker eller i andres værker. De kan holde sig i den fiktive verden eller bruge litteraturen til at vise, hvilken indflydelse den kan have på omverdenen. For Louise Juhl Dalsgaard er der en klar mission med LitXtalks:

»Jeg synes, at formatet med en talk er interessant – det her med at holde en tale for et bredere publikum end den litterære elite. Så jeg håber, at folk får øjnene op for, at litteratur ikke kun er et lukket fiktivt rum.«