Strejke rammer blodbank på økonomien

Da Dansk Sygeplejeråd (DSR) tidligere på sommeren udvalgte blodbanken på Aarhus Universitetshospital (AUH) til strejke, var målet bl.a. at ramme hospitalet også på økonomien.

Strategien er lykkedes. Efter 10 ugers sygeplejerskestrejke kan ledelsen konstatere, at blodbanken ikke kan levere den mængde plasma, som ellers er grundlaget for finansieringen af Danmarks første plasmacenter, der blev indviet i september sidste år.

Blodplasma bruges til fremstilling af medicin, og i 2019 oplyste hospitalsledelsen på AUH, at et øget antal plasmatapninger formentlig ville kunne sikre hospitalet 33 mio. kr. i indtægter i 2021.

»Plasmatapningerne på AUH var indstillet under strejken. Det havde ingen konsekvenser for patienterne, da den plasmabaserede medicin, som vi bruger nu, er fremstillet på basis af plasma, som er tappet tidligere, eller som er tappet i landets øvrige blodbanker, der ikke var udtaget til strejke. Men strejken får økonomiske konsekvenser for blodbanken på AUH,« siger Bjarne K. Møller, som er ledende overlæge og klinisk lektor, Afdelingen for Blodbank og Immunologi på AUH.

Ifølge Bjarne K. Møller består indtægterne fra plasmatapningerne i en »omkostningsrefusion« fra regionernes indkøbsselskab Amgros til dækning af direkte og indirekte produktionsudgifter, herunder husleje og etableringsomkostninger. Dermed er der ikke penge mellem blodbanken og medicinalindustrien, hvorfor der ikke er tale om salg af donorplasma, understreger Bjarne K. Møller. Præcist, hvor mange penge blodbanken på AUH mister i tabt refusion for plasmaleverancerne, er ifølge Bjarne K. Møller endnu ikke opgjort. Derfor kender afdelingsledelsen heller ikke de konkrete konsekvenser af de mange ugers tappepause endnu.

»Indstillingen af plasmaindsamling rammer os dobbelt. Vi kan ikke leve op til aftalen om at levere det nødvendige plasma til medicin-leverandøren, og vi kan ikke leve op til aftalen med Region Midtjylland om aktiviteten i plasmaferececentret,« siger Bjarne K. Møller.

Kan koste job

Blodbanken på AUH har tidligere skønnet, at der i år ville blive foretaget 36.975 plasmatapninger på AUH. Heidi Bæk Iversen, som er sygeplejerskernes tillidsrepræsentant på afdelingen for Blodbank og Immunologi, AUH, oplyser, at omkring 40 sygeplejersker ansat i blodbanken var udtaget til strejke. Sygeplejerskerne skal inden jul afholde fire ugers ferie, og derfor bliver der ikke mulighed for at indhente de 10 ugers aflyste plasmatapninger. Heidi Bæk Iversen forventer, at det lavere antal plasmatapninger henover sommeren kan ramme afdelingen på budgettet i løbet af året.

»Afdelingen har selvfølgelig sparet lønudgifter under strejken, men det opvejer nok ikke værdien af plasmaaftalen. I værste fald kan det betyde, at vi skal spare på noget personale,« siger Heidi Bæk Iversen.

Men det er I vel gået ind til med åbne øjne?

»Ja. Vi ved godt, at det kan være bagsiden af beslutningen,« siger Heidi Bæk Iversen.

Sygeplejestrejken sluttede efter et regeringsindgreb i lørdags, og mandag genoptog blodbanken på AUH plasmatapningerne, som skal hjælpe Region Midtjylland med at blive selvforsynende af 35 tons plasma i 2022. Plasma bruges især til fremstilling af antistoffer, immunglobulin, der er en grundsten i menneskets immunforsvar. Immunglobulin bruges til behandling af patienter med svækkede immunforsvar.

Generelt bliver der ikke tappet plasma nok fra frivillige danske donorer, og blodbanken på AUH efterspørger jævnligt nye donorer. I april i år fastslog ledelsen af blodbanken på AUH i en pressemeddelelse, at der er brug for flere end dobbelt så mange plasmadonorer.

I 2020 modtog AUH ca. 18.000 donationer. I det nye plasmacenter vil hospitalet gerne op over 50.000 årlige donationer for at sikre behandlingen af danske patienter. AUH-ledelsen har tidligere påpeget, at der på verdensplan allerede er mangel på immunglobulin, og at en del af de danske patienter er afhængige af at få immunglobulin, som er fremstillet af blod fra donorer i udlandet.

Ifølge AUH er det etisk mere forsvarligt at tappe plasma i Danmark end at købe plasma fra udenlandske donorer, som ofte tappes over 100 gange pr. år, oplyste AUH i pressemeddelelsen.