Pludselig lå der over 100 store kampesten på en strand tæt på Ebeltoft – det var bare ikke helt lovligt

Syddjurs Kommune var i forsommeren 2020 forudseende. Med coronasituationen var der udsigt til en endnu større mængde biler ved Dråby Strand end de foregående år.

Der er bare en udfordring med bilkørslen og ikke mindst parkeringen tæt ved stranden. Den ødelægger nemlig, ifølge biolog Lars Bruun fra Syddjurs Kommune, de mange sjældne plantearter, der gør sig ved stranden.

Derfor tog han i april 2020 beslutningen i samarbejde med lodsejerne tæt på stranden om at udlægge et større antal kampesten ved stranden, så adgangen i bil blev mere begrænset – i naturens tjeneste.

Strandbeskyttelseslinjen

Problemet i den beslutning er dog, at udlægning af sten umiddelbart er i strid med strandbeskyttelseslinjen, der ifølge Kystdirektoratets hjemmeside ikke tillader terrænændringer, f.eks ved at tilføre sand, jord eller sten. Tilmed er området fredet af Fredningsnævnet.

Det vidste biolog Lars Bruun dog ikke, da han i sommeren 2020 bestilte og udlagde kampestenene, og den beslutning angrer han i dag.

»Det var først i februar, jeg opdagede, at jeg ikke havde set mig for. Der er ingen tvivl om, at det er en soleklar personlig fejl fra mig. Det er gået for stærkt, og jeg har overset både strandbeskyttelseslinjen og fredningen,« siger Lars Bruun.

Han tog derefter kontakt til Kystdirektoratet, der besluttede, at stenene kunne blive liggende, til Fredningsnævnet og netop Kystdirektoratet tog stilling til sagen. Mandag var nævnet sammen med en række organisationer på besigtigelse i området, og nu afventer kommunen en afgørelse på, om stenene får lov at blive liggende.

Grimme og store sten

På Dråby Strand er der ifølge Lars Bruun en sjælden flora, der omfatter arter som almindelig kællingetand, hundeviol, blodrød storkenæb og bidende stenurt. Faunaen i området tæller den sjældne kystmurerbi, der ifølge Lars Bruun er enormt presset af bilernes slid på blomsterne. Den skal nemlig have pollen fra blomsten kællingetand til sine larver, og den bygger sine redegange med blade fra blomsten hundeviol.

Stig Bredstrup er afdelingsformand i Danmarks Naturfredningsforenings afdeling i Syddjurs. Han kan umiddelbart godt se fordelen ved stenene, når de tjener et naturbeskyttelsesformål – på trods af, at de tilsyneladende strider imod fredningsbestemmelserne.

»Vi synes, det er prisværdigt, at man forsøger at beskytte den sarte stranding. Det lægger vi meget vægt på,« siger DN-formand Stig Bredstrup. Han tilføjer:

»Folk kørte i flere spor og på kryds og tværs på bevoksningen i det marine forland. Det var lidt, som om man skulle have bilen med helt ned, hvor man bader. Der glemmer mange, at man er nødt til at være i naturen på naturens præmisser. Man er naturens gæster.«

Debatten mellem naboer, lodsejere og kommunen har i høj grad handlet om stenenes markante udseende, og Lars Bruun medgiver da også, at de kunne være pænere.

»Der var nogle naboer dernede, der havde taget fat i nationalparken. Jeg ringede til naboerne og forklarede, at det var en fejl. De synes, det var grimt, og det var det også, for jeg havde ikke været skarp på, at det skulle være nogle sten, der ikke var alt for grimme og alt for store,« fortæller Lars Bruun ærligt.

Stig Bredstrup fra Danmarks Naturfredningsforening peger på det samme. Han fortæller, at selv om stenene ikke nødvendigvis pynter på stranden, er der stadig opbakning fra DN’s bestyrelse til at lade stenene blive.

»Det ser ikke så pænt ud. Man kunne jo overveje at tale med nogle, der har forstand på det, f.eks landskabsarkitekter. De ville måske kunne lave en form for lavere beplantning, som ville høre området til,« fortæller han.

En mindre fodfejl

Sagen om kampestenene har ikke været for politisk behandling, inden beslutningen om udlægningen blev truffet. Borgmester Ole Bollesen (S) vil ikke selv afgøre, om der er tale om et lovbrud, før sagen er undersøgt færdig. Personligt mener han dog ikke, at stenene »pynter derude«.

»Hvis der er tale om en fejl, så er der tale om en mindre fodfejl. Man har jo gjort det i en god mening, og for at der ikke holder biler i vildskab derude,« siger Ole Bollesen.

Siden stenene blev udlagt, er nogle af de største eksemplarer fjernet og udskiftet med nogle mindre. Det vides endnu ikke, hvornår Fredningsnævnet og Kystdirektoratet træffer deres afgørelse, men hvis tomlen vender nedad fra myndighederne, så er Lars Bruun klar til at fjerne dem igen.

»Der er ingen tvivl om, at sliddet derude har haft en ødelæggende effekt på naturen, men det er selvfølgelig fair, at man siger, at nogle steder skal folk kunne parkere, også selv om det koster på naturen,« afslutter biolog Lars Bruun.